Kajakroeren Emma Jørgensen er Danmarks største guldhåb – hvad gør hende så god?

Kajakroning var for første gang med som en fast del af OL-programmet ved Legene i 1936 i Berlin. Siden dengang er atleterne utvivlsomt blevet både bedre og mere professionelle.

Dog skal den væsentligste årsag til, at man i dag ror kajakken mere end ét minut (25 procent) hurtigere på 1.000 meter end dengang, nok snarere findes i den teknologiske udvikling af kajakroernes udstyr.

Både kajak og pagaj har siden OL-introduktionen undergået en voldsom udvikling og er blevet markant bedre.

I det følgende zoomer vi ind på netop den teknologiske udvikling, der har gjort, at selv gode motionsløbere (hvis de kunne løbe på vandet) ville have mere end svært ved at følge med i kajakkens opskruede tempo.

Fra grønlandsk sæljagt til vestligt konkurrenceredskab

Kajakken stammer oprindeligt fra Grønland (heraf ’grønlændervending’), hvor den flittigt har været brugt som fartøj til blandt andet at jage sæler.

Datidens kolonisering af Grønland (Kalaallit Nunaat) bragte kajakken til Danmark og den vestlige verden, hvor den siden 1800-tallet i stadigt stigende grad er blevet brugt til rekreative formål, såsom en aftentur i Københavns kanaler.

Mens den grønlandske kajak oprindeligt var lavet af sælskind og drivtømmer, konkurrerede vi i Danmark og Vesten i starten i trækajakker.

\ Læs mere

Sort-hvide erindringer fremkaldes

Enorm udvikling i kajakker & pagajer

Disse trækajakker var både væsentligt tungere og bredere end nutidens meget smalle og lette kapkajakker, der typisk produceres i kulfiber, og som i dag styres til perfektion af eksempelvis Emma Jørgensen.

Udviklingen er sket trin for trin, hvor hver forbedring har gjort kajakken smallere – hvorved kajakroeren møder mindre modstand – og lettere, hvorved der skal mindre kraft til at få den hurtigt frem.

Også selve pagajen har udviklet sig markant siden de grønlandske fangere da. Den oprindelige pagaj var helt flad og lavet af træ, mens de pagajer, der bruges i dag også laves af kulfiber.

Disse nyere og mere fleksible materialer har muliggjort, at pagajen i dag har krumme blade (’wing blade’).

Den specielle krumning af overfladen får bladet til at stå bedre fast i vandet, bevæge sig i en lige linje bagud, og herved hjælpe kajakroeren til et mere effektivt tag og hurtigere fremdrift.

Stolte traditioner…

Siden kajakroning for første gang blev en olympisk disciplin, har vi i Danmark haft mange gode atleter.

Her var Karen Hoff (f. 1921) den helt store stjerne i kajakroningens spæde start, hvor hun ved de Olympiske Lege i 1948 i London satte to olympiske rekorder på hendes vej til en overbevisende OL-guldmedalje i 500 meter enerkajak (’K1’).

Erik Rosendahl Hansen (f. 1939) er vores mest vindende kajakroer gennem tiderne med 3 OL-medaljer (heraf én af guld), 5 VM-medaljer, 7 EM-medaljer samt hele 37 danske mesterskaber.

Og et stort dansk medaljehåb

Meget er dog sket siden Erik og Karen konkurrerede, hvor særligt introduktionen af den korte 200 meter distance ved OL i 2012 har fået de ultraeksplosive og kraftfulde atleter på vandet.

Fra 1976 til 2000 har atleterne i gennemsnit fået fem kg ekstra muskelmasse – en udvikling, der formentlig blot er accelleret, siden sprintdistancen kom med til OL.

På netop de kortere distancer ligner Emma Jørgensen Danmarks største medaljehåb.

Hun begyndte i kajak som 9-årig, udviste talent fra en ung alder og blev som 17-årig ’årets fund’ efter en sæson, hvor hun vandt alle de internationale ungdomsmesterskaber, hun deltog i.

Siden da er det blevet til flere EM-, VM-medaljer på 200 & 500 meter samt en sølv i 500 meter K1 ved OL i Rio i 2016.

Senest har hun snuppet to gange suverænt EM-guld i juni 2021 på netop de distancer, hvor hun i begge løb førte fra start til slut.

Men hvorfor giver Emma Jørgensen konkurrenterne baghjul? Hvad gør nogen god til kajak?

Enorm power og god teknik

For det første er Emma utrolig stærk, sammenlignet med en almindelig dansk kvinde. Både i træk bænk (se video nederst) og i bænkpres løfter hun mere end 100 kg!

Derudover er Emma også helt utrolig eksplosiv. Faktisk er hun endda mere eksplosiv end de fleste mænd i både træk og tryk (bænkpres).

At Emma er både stærk og eksplosiv gør, at hun kan yde en høj power i kajakken.

Emma har gennem mange års træning forfinet hendes teknik i kajakken. Dette kan blandt andet ses i hendes kraftfulde benarbejde og måden, hvorpå hun hurtigt får hele pagajens blad ned i vandet, inden hun begynder at trække.

Tilsammen sikrer dette, at hun virkelig får det mest optimale ud af hvert tag i kajakken – hvilket giver hende en klar teknisk fordel sammenlignet med mange af hendes konkurrenter.

\ Læs mere

Kan man træne sin viljestyrke?

En ‘iskold dræbermaskine’

I kajakmiljøet er Emma ofte beskrevet som en utrolig rar og imødekommende pige. Men så snart Emma sætter sig i kajakken, forvandles hun til en ‘iskold dræbermaskine’, hvor hun får et femte gear.

Det kan lyde helt banalt, men evnen til at kunne fokusere, når det virkelig gælder, og slappe af, så snart konkurrencen er overstået, er en essentiel del af opskriften på en succesfuld kajakroer.

Emma Jørgensen regnes, sammen med den new zealandske sprinter Lisa Carrington, som de største favoritter på de to korte distancer i Tokyo.

Det bliver spændende at følge duellen mellem de to powerkvinder (hvor meget power, der er i Emma, kan du bl.a. se her).

Emma Jørgensen stiller op i 200 meter enerkajak samt 500 meter toer- og firekajak. På 200 meter er der indledende heat 2.8 og semifinale samt finale 3.8. Hele kajak-programmet ved OL finder ud her.

Se alle artikler i OL-temaet i boksen herunder.

\ Læs mere

Sådan holder man topformen – i 21 år

\ Læs mere

Hvor går grænsen mellem en sund og en syg idrætskrop? Norge arbejder på svaret