Sådan holder man topformen - i 21 år

»Jeg tror, hemmeligheden bag en god form over mange år er, at man er nysgerrig og hele tiden leder efter nye muligheder til at gøre det bedre. Det handler om at optimere sin hverdag med hensyn til søvn, kost og indstilling til træningen. Og så skal man udnytte den nyeste viden fra forskning, der kommer omkring kost og træning, og ikke være bange for at prøve nogle nye ting af.«

Sådan siger Eskild Ebbesen, der i løbet af sin karriere har været med til at vinde VM-guld seks gange i roning, mere præcist letvægtsfirer uden styrmand, og er fem gange medaljevinder i samme disciplin ved de Olympiske Lege.

Han er stoppet som professionel roer, men træner stadig regelmæssigt.

Eskild Ebbesens metode har vist sig at være så effektiv, at han har holdt samme niveau i en test af sin fysiske præstation gennem 21 år, både med hensyn til udholdenhed og eksplosiv kraft, viser en ny dansk undersøgelse, som er udgivet i tidsskriftet Medicine & Science in Sports & Exercise.

Ebbesens form imponerer

Det er en stor sjældenhed, at en sportsudøver holder niveauet fra personen er 19 til 40 år, vurderer Lars Nybo, professor i træningsfysiologi ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

»Man plejer at sige, at vi topper fysiologisk i midten af 20'erne. Derefter falder vores hjertes maksimale puls, vores muskelmasse og musklernes evne til at yde maksimalt. Men det har Eskild Ebbesen via målrettet træning formået at modvirke,« siger Lars Nybo, der er hovedforfatter til forskningsartiklen.

Også lektor i idræt, Kristian Overgaard, er imponeret over Eskild Ebbesens form.

»Det er ret imponerende. Jeg havde nok ikke forventet, at han ville kunne det. Det er i hvert fald sjældent, at man ser sportsudøvere præstere lige så godt, når de er 40, som da de var 25-30 år,« siger Kristian Overgaard, lektor på Institut for Folkesundhed og Idræt ved Aarhus Universitet. Han har ikke været med til at lave undersøgelsen.

Så god form var Ebbesen i

I undersøgelsen blev Eskild Ebbesen testet hvert år, fra han var 19 år, til han fyldte 40. I testen fik han målt sit maksimale iltoptag, sin maksimale puls og mængden af mælkesyre i blodet under fysisk træning.

Samtidig skulle han i tre fysiske tests yde sit ypperste – først i 10 sekunder, så i 60 sekunder og til sidst i 60 minutter.

Formålet var at afsløre udviklingen af Ebbesens udholdenhed og evne til at levere en høj energiudladning på kort tid.

Resultaterne viste, at:

• Hastigheden af Ebbesens iltoptag steg i løbet af de første års elitetræning, og derefter er hans fysiske arbejdskapacitet, både på korte og lange præstationer, forblevet stort set uændret, indtil han som 40-årig indstillede karrieren som eliteroer.
  
• Hans maksimale puls er faldet cirka 20 slag per minutl, fra han var 19 til han var 40 år, men fordi hans hjertes pumpekapacitet – det vil sige, volumen af blod hjertet pumper ud per slag - er steget, så har han formået at holde niveauet af iltoptagelse.

Øget iltoptag gjorde forskellen

»Det er helt almindeligt, at vores maksimale puls falder med alderen. Hjertets maksimale bankefrekvens bliver simpelthen mindre med tiden.

Til gengæld lader det til, at Ebbesens hjerte er blevet bedre til at pumpe blodet ud, så der kommer mere ilt til musklerne per hjerteslag. Det er sandsynligvis den vigtigste årsag til, at han kan holde sit præstationsniveau,« siger Lars Nybo.

Det danske forskerhold havde samtidig kigget på størrelsen af Ebbesens hjerte, da det hos nogle idrætsfolk vokser til en usund og abnorm størrelse for at kunne levere den nødvendige blod til musklerne.

Og Ebbesen har også et stort og trænet hjerte, men det holder sig inde for et sundt niveau.

»Det er sandsynligvis både hjertets sammentrækningsevne, og den måde det 'vrider blodet ud på', der er blevet optimeret med årene. Forskning peger på, at der på dette punkt kan ske en forbedring med alderen, hvis man bliver ved med at træne,« siger Lars Nybo.

LÆS OGSÅ: Hvor hurtigt bliver min kondition dårligere?

Idrætsfolk mister motivation med årene

Ebbesen har muligvis også formået at holde formen i længere tid end andre idrætsudøvere på grund af hans motivation, vurderer Lars Nybo.

»Hos nogle idrætsudøvere falmer motivationen måske lidt med alderen. Her har Ebbesen holdt en streng træningsdisciplin med minimum 15 timers fysisk træning hver uge. Samtidig er han måske blevet bedre til at træne. Så hvis han har haft sin nuværende erfaring som 24-årig, havde han måske kunnet klare sig endnu bedre dengang,« siger Lars Nybo.

Det kan Kristian Overgaard støtte op om.

Det gælder jo om at vedligeholde sit engagement og sit træningsniveau hele tiden, hvis man skal holde sin præstation. Jeg tror, det er noget som mange idrætsudøvere bliver dårligere til. De mister simpelthen motivation.

Kristian Overgaard

»Det gælder jo om at vedligeholde sit engagement og sit træningsniveau hele tiden, hvis man skal holde sin præstation. Jeg tror, det er noget, som mange idrætsudøvere bliver dårligere til. De mister simpelthen motivationen,« siger Kristian Overgaard.

Ebbesen mener dog selv, at han ikke blot har vedligeholdt sit træningsniveau med årene – han har endda optimeret sin træning og fjernet spildtid.

»Jeg er blevet bedre til at sætte mig op til en træning, så jeg giver mig selv mere og dermed får mere ud af min træning. Jeg er også blevet mere opmærksom på at indrette mit liv, så jeg ikke skal knokle så meget rundt mellem træningspassene. Det gør, at jeg også restituerer bedre. Jeg tror ikke, at man kan holde sin form i så lang tid, uden at udvikle sig og optimere på sin indsats,« siger Eskild Ebbesen.

Præsterer for at trodse

Eskild Ebbesen mærker ikke nogen nævneværdig forskel på sin fysiske kunnen og restitutionstid.

Men omverdenen er til gengæld hurtigere til at tro, at han får skader, fordi han er blevet ældre.

»Folk er hurtigere til at konkludere, at mine skader fra træningen skyldes min alder, men jeg får nøjagtigt den samme mængde skader nu, som dengang jeg var i 20'erne,« siger Eskild Ebbesen.

Han erkender dog, at han måske alligevel er blevet lidt langsommere i båden med årene.

»Jeg satte selvfølgelig min personlige rekord, da jeg var i midten af 20'erne, så lidt langsommere er jeg nok blevet. Men det gør også bare, at jeg vil vise folk, at jeg sagtens kan det samme som dengang. Måske er det også derfor, at jeg klarer mig lige så godt i testene nu. Dengang skulle det nok i højere grad overstås, og nu vil jeg også gerne bevise, at jeg stadigvæk kan,« siger Eskild Ebbesen.