Der står en stang med et par vægtskiver på gulvet. Det eneste, du skal gøre, er at løfte stangen over hovedet og op i strakte arme.
Du kan enten tage bredt fat i stangen og løfte den op i strakte arme i én bevægelse, hvilket kaldes træk (engelsk: snatch).
Alternativt kan du tage smallere fat og løfte stangen op og ligge på forsiden af skuldrene og dernæst støde den op i strakte arme over hovedet, hvilket kaldes stød (engelsk: clean and jerk).
Hvor svært kan det lige være?
De fleste idrætter kan heldigvis udøves af nybegyndere, uden megen forudgående instruktion, da de involverede bevægelser er relativt simple.
Langt de fleste kan løbe, kaste en bold eller få møffet en vægtstang over hovedet (hvis den er let nok). Men det simple element i vægtløftning kan hurtigt blive kompliceret, når der kommer flere kg på stangen. Og det, som er let med få kilo, kan blive meget svært, når der er mange kilo på stangen.
\ Kæmpe OL-tema på Forskerzonen
Er du glad for både OL og videnskab? Under OL bringer vi stort set hver dag kl. 11 en artikel, der dykker ned i videnskaben bag de forskellige discipliner. Artiklerne er skrevet af idrætsforskere.
De kommer bl.a. omkring cykling, håndbold, badminton, surfing, skateboarding, vægtløftning, kajak, klatring og kuglestød.
Videnskab.dk’s Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Vi prioriterer og redigerer indholdet uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens retningslinjer her.
Sådan foregår vægtløftning
Vægtløftning består af to discipliner, træk og stød. I en vægtløftningskonkurrence har man tre forsøg i hver disciplin, og det bedste godkendte løft fra hver disciplin lægges sammen til en to-kamps total, som afgør, hvem der vinder konkurrencen.
Altså en simpel sport, hvor det blot gælder om at løfte sammenlagt mest i to øvelser.
Det kan derfor være let at tænke, at dette udelukkende er en sport for store, tunge, mænd, der pruster og stønner, når de tunge vægte løftes.
Det er dog langt fra sandt, og vægtløftning dyrkes i dag af både mænd og kvinder i mange forskellige vægtklasser. Lige fra de helt små kvinder, der vejer under 49 kilo, til de største mænd der vejer op mod 180 kilo.
Verdens stærkeste vægtløfter sender 263 kg op over hovedet
En toppræstation i vægtløftning kræver, at man som atlet besidder en meget stor muskelstyrke. Det kræver også, at man er ekstremt eksplosiv, har en vanvittig god løfteteknik, og er meget smidig i bestemte positioner.
Den ekstreme styrke kommer til udtryk, når man ser på de absolut stærkeste vægtløftere.
For tiden er Lasha Talakhadze fra Georgien den absolutte superstjerne inden for mændenes super sværvægterklasse (+109 kg-klassen), og han er samtidig storfavorit til at vinde OL-guld i Tokyo.
Lashas bedste træk og stød er på henholdsvis 222 kg og 263 kg i samme konkurrence. Med andre ord kan Lasha trække en vægtstang på 222 kg fra gulvet og op over hovedet i én enkelt bevægelse.
Eller løfte 263 kg fra gulvet og op på skuldrene for derefter at støde dem op i strakte arme. Lasha satte verdensrekord med den kombination i april, 2021.
Dette kræver en enorm styrke, og netop derfor har videnskaben også afdækket en meget klar sammenhæng mellem styrke og præstation i vægtløftning.
For de fleste mennesker, der træner styrketræning i deres fritid, ville det være en voldsom flot præstation blot at kunne løfte 222 kg fra jorden i et dødløft. Og hvis de kunne løfte 264 kg fra jorden, ville de være markant stærkere end langt de fleste andre motionister
Men at have styrken til at sende alle disse kilo op over hovedet i strakte arme er i en liga helt for sig selv.
\ Læs mere
Eksplosivitet er altafgørende
Det er dog ikke nok kun at være umenneskeligt stærk i vægtløftning. Man skal faktisk også være meget eksplosiv.
At være eksplosiv betyder egentligt bare, at man kan udvikle stor muskelkraft på meget kort tid/at man har en høj udvikling af power.
Eksplosivitet og power-udvikling er også er af afgørende betydning i mange andre sportsgrene.
I vægtløftning kommer power-udviklingen til udtryk ved, at jo hurtigere man kan løfte vægten fra gulvet, jo højere vil vægten komme op, inden man skal sætte sig under den og gribe den igen.
Chancen for succes er dermed højere, jo mere power man kan udvikle.
På grund af vægtløfternes evne til at udvikle høj power, er det ikke unormalt at se dem fejre et succesfuldt løft ved at lave et back flip spring.
Store krav til teknik og smidighed
Hvis man som læser af denne artikel har stiftet bekendtskab med vægtløftningsøvelserne i praksis – måske i forbindelse med crossfit-træning – er man ikke i tvivl om, at der er meget teknik og smidighed involveret i både træk og stød.
Det er smidigheden, de har til fælles med balletdanserne.
Det, som ser let ud på tv, når OL-atleterne gør det, viser sig at være meget sværere selv at udføre i praksis. En optimeret teknisk udførelse i træk og stød er uden tvivl vigtigt for at præstere godt.
Dog er det svært rent videnskabeligt at vise, at én bestemt teknik er bedst for alle, primært fordi at atleterne er bygget forskelligt.
Kropsbygningen har med andre ord stor indflydelse på, hvilken teknik man bør anvende, og en løfter med lange arme og relativt kort ryg, vil derfor løfte anderledes end en løfter med korte arme og lang ryg.
Smidighed har desuden en stor indflydelse på den tekniske udførsel af løftene – og dermed på præstationen. Se blot på den mandlige vægtløfter på fotoet herunder, som sidder i bundpositionen i et træk.

De fleste normale mennesker ville have mere end svært ved at komme i samme position – selv uden en tung vægtstang over hovedet.
Når man kobler dette krav til smidighed med, at man samtidig skal være ekstremt stærk i sådanne yderstillinger, bliver de ekstreme arbejdskrav i vægtløftning indlysende.
Vægtløftning startede 24. juli med de lettere vægtklasser, og slutter 4. august med mændenes +109kg, som er den tungeste vægtklasse. Se programmet her.
Se alle artikler i OL-temaet i boksen herunder.
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Hvilke vægtklasser konkurrerer de i?
Et minus (-) før vægten herunder betyder, at atleterne må veje op til den vægt. Plus før en vægt betyder, at der ikke er en øvre grænse for atleternes vægt.
Til OL konkurrerer kvinderne i følgende vægtklasser:
-49 kg, -55 kg, -59kg, -64kg, -76kg, -87kg, og +87kg.
Mens mændene konkurrerer i følgende vægtklasser:
-61kg, -67kg, -73kg, -81kg, -96kg, -109kg, og +109kg.
\ Læs alle artikler i OL-temaet
Herunder kan du klikke dig videre til alle vores artikler i OL-temaet. Du dobbeltklikker bare på den artikel, du vil læse:
- Følg kæmpe OL-tema på Forskerzonen
- Hvad har alle OL-atleter til fælles?
- Tjek om du eller dit barn har en fødselsdag, der øger chancerne for OL-deltagelse
- Præsterer cykelryttere lige så godt på kogte kartofler som på dyre energi-geler?
- Surfing, skateboarding & streetbasket på OL-programmet: Hvad dælen foregår der?
- Træner cykelrytterne helt forkert?
- Derfor er danske badmintonspillere de eneste, der kan tage kampen op mod asiaterne
- Rødbedejuice gør motionscyklister hurtigere, men virker det også for eliterytterne til OL?
- Sådan undgår Viktor Axelsen nye ankelskader i jagten på OL-guld
- Derfor består håndboldeliten af spillere født sidst på året
- Vægtløftere har en undervurderet evne, du normalt forbinder med balletdansere
- Derfor er kreativitet så afgørende for at nå til tops i sport
- Kajakroeren Emma Jørgensen er Danmarks største guldhåb – hvad gør hende så god?
- Hvordan vinder man guld som OL-klatrer?
- Aerodynamik: Selv den forreste rytter får faktisk en vindfordel i forfølgelsesløb
- OL’s ‘tykke bamser’ er atletikkens suverænt stærkeste atleter
- Bliver OL’s maraton afgjort af, hvem der har de bedste løbesko?
- Nye discipliner kommer til, gamle ryger ud – det har kæmpe konsekvenser for atleterne