Danmark opfandt håndbold: Første kamp var med livet som indsats

I slutningen af 1800-tallet går to danske mænd rundt med en god idé. Ifølge kilderne kender de godt nok ikke hinanden.

Begge står de med en bold i hånden. Og med to hold og to mål.

Håndboldspillet er født.

Det er lidt af en pudsighed, hvordan håndboldspillet blev til, fortæller Niels Kayser Nielsen, historiker ved Aarhus Universitet og forfatter til bogen 'Håndbold i 100 år'.

»Normalt tildeler vi æren til Holger Nielsen, som var lærer på Ordrup Latin- og Realskole. Han begyndte i slutningen af 1800-tallet at eksperimentere med et boldspil med hænderne. Og i hvert fald var det Holger Nielsen, som i 1906 fremkom med det første regelsæt for spillet.«

Men ifølge den århusianske forsker havde også en anden mand en finger med i spillet.

»På Borger- og Kommuneskolen i Nyborg havde den unge lærer Rasmus Nicolaj Ernst stort set på samme tid spillet håndbold med en gruppe elever. Det sjove er, at de to pionerer efter al sandsynlighed intet kendte til hinanden.«

Derfor er det med god grund, at vi som en af nutidens førende håndboldnationer bryster os af at have opfundet spillet.

»Ja, det er anerkendt ude i verden, at Danmark er håndboldspillets moder, skønt Tjekkoslovakiet har forsøgt at rende med æren,« lyder den klare udmelding fra Niels Kayser Nielsen.

Dødsensfarligt at spille fløj

Hvor vi som moderne håndboldtilskuere er forvænte med dramaer, som afgøres i kampens døende sekunder, så var det ikke just kendetegnende for de allerførste håndboldkampe i Danmark.

»En af de første håndboldkampe blev spillet i 1907. Det var en dyst mellem Holger Nielsens tropper fra Ordrup og de mere upåagtede spillere fra Helsingørs Højere Almene Skole. Ordrup vandt 21-0,« fortæller historikeren.

Han finder dog ikke kun de første resultater opsigtsvækkende. Også de fysiske rammer var bemærkelsesværdige:

»Ét sted stak der jernstivere ud af væggen i den ene side af salen. Det gjorde det dødsensfarligt at spille fløj, fordi spilleren risikerede at få hugget hovedet af.«

Et andet sted - kendt som kostalden i Odense - blev der spillet på et hårdt stengulv, som gjorde det særligt ubehageligt at være stregspiller.

Det betød, at de odenseanske spillere blev kendte for deres skarpe skud fra distancen - altså, en udviklingen af nogle tekniske færdigheder, som i den grad var bestemt af de forhold, der blev spillet under.

Militæret i front

Også på anden vis havde rummet helt afgørende betydning for håndboldspillets udvikling.

Frem mod første verdenskrig var det nemlig langtfra en selvfølge, at en by rådede over en idrætshal. De fandtes primært i kasernebyerne.

»Det danske forsvar har faktisk en stor andel i håndboldspillets udvikling. Det var nemlig her, at spillerne fandt et rum - en sal - hvor de kunne boltre sig. Her er det værd at bide mærke i, at flere af nutidens toneangivende håndboldklubber har hjemsted i byer, der enten har eller har haft en kaserne,« siger Niels Kayser Nielsen og peger på byer som Viborg, Aalborg, København, Fredericia, Randers og Århus.

Mens håndboldspillet blomstrede i byerne, lod det vente på sig på landet. Her kom det store gennembrud først i 1930, hvor spillet fik ny luft under vingerne.

»I byerne var håndbold typisk en vinteraktivitet, der tiltrak folk, når atletik- og fodboldsæsonen lå i dvale. Anderledes på landet, hvor man havde et behov for at finde på noget i sommerhalvåret. Her begyndte man at spille udendørs håndbold i et hjørne af en mark eller bag en kalveindhegning. Det var faktisk langt snildere end at leje en hel mark til fodbold,« fortæller håndboldhistorikeren.

Fra bajerkultur til oplevelsesindustri

For historikeren er der langt fra fortidens folkelige håndboldkultur til nutidens moderne og dybt professionelle oplevelsesindustri.

Især i 1970'erne og 1980'erne gennemgår håndbolden en markant forvandling.

»Håndbolden var ligesom fodbolden præget af amatørisme og folkelig bajer-jargon. Før 1970 var det ikke unormalt, at spillerne før en kamp i 1. division mødtes aftenen før til gedigent hygge. Og tager man kampene i Glashallen i Fredericia, så var der tale om et rendyrket folkeligt drama. På Teaterkroen midt i byen blev der sat et skilt op, hvor det stod: 'Lukket på grund af håndbold'. Kokken var fan. Det siger noget om en folkelig håndboldkultur, som vi ikke har på samme måde i dag,« siger Niels Kayser Nielsen.

Forvandlingen op gennem 1980erne tilskriver han store ændringer i træningsmetoder rundt omkring i klubberne og på landsholdene.

Det gjorde, at håndbolden forlod sin glade amatørtid for at træde ind i en professionel og toptunet tidsalder.

»Dermed røg de sidste rester af folkelighed ud af banen, og håndbolden blev, som vi kender den i dag, en del af den moderne oplevelsesindustri,« slutter Niels Kayser Nielsen.