Regnen pisker ind på ruden, sommeren lader vente på sig, og du sidder med snuden rettet mod computeren og bare venter på, at der bliver samlet op på alle ugens gode nyheder – ikke sandt?
Okay, så næsten da. Men nu skal du ikke vente længere, for efter en uges dvale er vi nu tilbage med et nyhedsoverblik, der klæder dig på til en konstruktiv snak rundt om middagsbordet.
Der er en masse gode overskrifter på programmet, blandt andet får korallers evne til at blomstre igen forskere til at måbe. Der er også frodige skove i Costa Rica, og så viser en ny analyse, at kul får baghjul af grøn energi i EU’s medlemslande.
Husk, du altid kan melde dig ind vores Facebook-gruppe Red Verden, hvor der flittigt bliver vendt løsninger og konstruktive nyheder.
\ Ugens konstruktive nyheder
Som noget nyt er vi på Videnskab.dk begyndt at samle op på ugens konstruktive nyheder, der bliver diskuteret flittigt i vores Facebook-gruppe 'Red Verden'.
Nyhederne er plukket fra egen andedam eller andre medier, og det er forskningsnyheder med en konstruktiv, løsningsorienteret vinkel.
Vi håber, I vil læse med!
Lad os få fut på nyhedstoget og forlade stationen.
Hårdføre koraller bøjer sig ikke for varmestress
Vi starter med nogle hårdføre koraller, der får forskerne til at gnide sig lidt i øjnene.
Det er ingen hemmelighed, at koralrev verden over lider under de varmere forhold, hvilket har ført til en afblegning af de smukke rev flere steder. MEN, men, men.. Nu er der en god nyhed – et nyt studie viser nemlig, at koraller i området ved den østlige del af den tropiske stillehavsregion med tiden ser ud til at blive modstandsdygtige over for stigende havtemperaturer, skriver University of Georgia i en pressemeddelelse.
Resultaterne kan være med til at levere brugbar viden om koralrev andre steder i verden, og forskerne kan blandt andet vise, at de har en form for ’økologisk hukommelse’. Det betyder, at korallerne i det område er blevet vant til varmestress over en årrække og har lært at modstå det. Ifølge pressemeddelelsen har korallerne gennem metoder som genetisk tilpasning og epigenetisk arv videregivet overlevelsesevnerne til deres afkom.
»Vores 44-årige lange undersøgelse viser, at mængden af levende koraller ikke har ændret sig i den østlige tropiske stillehavsregion,« lyder det fra James W. Porter, førsteforfatter på studiet, der er udgivet i tidsskriftet Global Change Biology.
Costa Rica er et af de første lande til at genoprette skovene
Vi bliver under varme luftlag lidt endnu og iler videre til Costa Rica, for landet er muligvis et eksempel til efterlevelse. CNN beskriver i hvert fald, hvordan landet har formået at genoprette det store tab af skov og biodiversitet, som de var igennem i 1987 og frem.
57-årige Pedro Garcia er en af de costaricanere, der har viet sit arbejdsliv til at genoprette skovene, og hans beskedne indkomst tjener han på at guide biologer og økologer rundt i landets økosystemer, skriver CNN.
Costa Rica er et af de første lande, der har vendt udviklingen med rydning af skov, og i dag er 60 procent af landet igen dækket af frodig natur, der er hjem for over en halv million plante- og insektarter, skriver det amerikanske medie.
Forskere har regnet på, hvordan vi kan minimere risikoen for sundhedskriser
Nu skal vi til en ting, der efterhånden er blevet pointeret af flere forskere: Vores ødelæggelse af skove og handel med vilde dyr er to ting, der kan være med til at drive den næste pandemi. Men hvis vi nu er villige til at spendere 30 milliarder årligt på globalt plan, kan vi minimere chancen for så store sundhedskriser i fremtiden.
Det har vi på Videnskab.dk beskrevet, efter et bredt team af forskere har udlagt deres beregninger i det anerkendte tidsskrift Science og i en pressemeddelelse. Indtil videre har krisen kostet 2.600 milliarder dollar på verdensplan, og vi er end ikke blevet præsenteret for den endelige regning.
Teamet bestående af epidemiologer, biologer med ekspertise inden for vilde dyrs sygdomme, økologer og økonomer er nået frem til de 30 milliarder ved at tage en lang række forskellige faktorer i betragtning. Særligt to faktorer er afgørende for udviklingen af nye patogener (sygdomsfremkaldende organismer eller substanser), skriver forskerne:
- ødelæggelsen af tropiske skove
- og handlen med vilde dyr.
Du kan læse hele artiklen her og finde pressemeddelelsen her.
Kemikere har knækket koden: Kan nu nedbryde hærdeplast
Har du hørt om hærdeplast? Det er svært at nedbryde og bruges typisk i biler og elektronik.
Men nu er kemikere på MIT tæt på at have knækket koden om, hvordan man nedbryder det hårdføre hærdeplast, der indtil nu ikke har været genanvendeligt, skriver det amerikanske universitet MIT i en pressemeddelelse. På Videnskab.dk har vi beskrevet, hvordan hærdeplast er hårdfør og typisk findes i biler og elektronik, fordi det er plast, der er utroligt robust og kan klare høj varme.
I et studie udgivet i tidsskriftet Nature viser forskerne, hvordan de har udviklet en ny kemisk struktur og skabt en anderledes form for hærdeplast, de har døbt pDCPD, skriver MIT.
Forskerne tilføjede monomerer til de flydende forstadier, der danner pDCPD. De fandt, at hvis de små molekyler udgør mellem 7,5 og 10 procent af det samlede materiale, ville materialet beholde styrken, men være muligt nedbryde.
De små, korte...
Så er vi nået til rosinen i pølseenden, nemlig de små, korte:
For første gang nogensinde får EU-landene en større del af strømmen fra vedvarende energikilder end fra fossile brændsler, viser en ny anayse fra tænketanken Ember. En rapport, der er blevet beskrevet i mediet Climate Home News.
Vind, sol, hydroenergi og bienergi udgjorde godt 40 procent af de samlede energikilder i første halvdel af året, mens fossile brændsler stod for godt 34 procent, skriver Climate Home News.
I Danmark var godt 64 procent af elektriciteten fra vind- og solenergi, viser analysen.
Har du prøvet at iføre dig et mundbind? Så ved du måske også, at én af hagerne ved mundbind og ansigtsmasker er, at de ikke er genanvendelige, og at de kan være svære at holde rene. Men det kan der nu blive lavet om på; amerikanske forskere arbejder nemlig på en ny type maske, der er genanvendelig, hvilket vi har beskrevet på Videnskab.dk.
Red Verden har fokus på løsninger
Vi er nået til vejs ende.
Tak, fordi I læste med i denne uges nyhedspost om alle de vilde forskningsprojekter, der findes både i Danmark og rundt i verden.
Du kan læse mange flere råd og nyheder – og baggrunden for dem – i Facebook-gruppen, hvor de diskuteres flittigt af medlemmerne.
Gruppen har fokus på løsninger på verdens store problemer med afsæt i videnskab.
Du kan finde gode råd til meget andet end vedvarende energi og forskning i bestemte afgrøder.
Meld dig ind i gruppen her, og slut dig til over 5.000 andre danskere, som vil være med til at skabe en bedre verden.
LÆS OGSÅ: Sådan dækker Videnskab.dk klimaet
LÆS OGSÅ: Forskere: Vi kan stadig redde livet i verdenshavene
LÆS OGSÅ: Quiz: Hvad ved du om at redde verden?
LÆS OGSÅ: Videnskab.dk træder ind i internationalt klima-samarbejde
\ Red Verden
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
