Hvis din virksomhed virkelig vil gøre en forskel for klimaet, skal den gøre medarbejderne mere grønne i deres hverdag og smide færre penge efter projekter i udlandet, der skal afbøde effekterne af CO₂ udledt i Danmark.

Sådan lyder en klar anbefaling i en rapport fra Klima- og Omstillingsrådet (KOR), der består af seks danske forskere.

»Der er megameget potentiale i denne her ide, hvis man kan få virksomhederne med på den,« lyder det fra Jens Friis Lund, medlem af KOR og professor ved Københavns Universitet.

Mindre arbejde, mere grøn viden

Helt konkret kunne virksomhederne ifølge KOR tilbyde deres medarbejdere:

• Nedsat arbejdstid. Kortere arbejdstid fører til lavere løn, som fører til lavere forbrug.
• At højere løn eller bonusser bliver sat i bunden opsparing over 10-20 år. Det ville udskyde forbruget, og virksomheden kunne i mellemtiden investere pengene i grøn omstilling.
• Viden om grønnere transport og tilskud til elbiler, abonnement på delebilsordninger og/eller ekstra feriedage til familier, der dropper flyrejser.
• Viden om bæredygtige boliger. Kunne være gratis rådgivning ved køb af ny bolig eller renovering af den gamle.
• Klimavenlig kantine, der både serverer mad – der flugter med internationale anbefalinger (for eksempel EAT Lancet-rapporten, lavet af forskere) – og som deler opskrifter og rådgiver ansatte i klimavenlig madlavning derhjemme.

Hvis de store danske virksomheder for alvor styrede deres ansatte i mere bæredygtig retning, kunne det sprede sig som ringe i vandet og virkelig batte, lyder det fra Jens Friis Lund.

Dels har de største virksomheder også mange ansatte i udlandet. Dels har mange danskere nogen fra familien ansat i en stor virksomhed, eller de ender med selv at blive en del af den på et tidspunkt.

»Tænk, hvad Novo Nordisk kunne gøre«

Jens Friis Lund nævner Novo Nordisk som et tilfældigt eksempel. Medicinalvirksomheden har i omegnen af 17.000 ansatte i Danmark og yderligere knap 30.000 internationalt.

»Novo kunne yde en kæmpeindsats i forhold til både at sænke 17.000 mennesker og husholdningers klimaaftryk herhjemme, men også i forhold til at forandre normer om det gode liv i Danmark og globalt.«

»Jeg forestiller mig, at man tjener rimelig godt hos Novo, og måske vil andre stræbe efter mere bæredygtighed, i takt med at de får flere penge, hvis de ser, hvordan man kunne leve,« siger Jens Friis Lund, professor i politisk økologi på Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Professoren tilføjer et ekstra argument: Det kan være lettere for virksomhederne at skubbe til deres ansattes livsstil, end det er for politikerne på Christiansborg.

»Politikere tøver helt vildt med at lave de her ændringer i folks vaner. Men en direktør skal ikke vælges på samme måde og har måske lettere ved at tage fat i nogle af de her ting.«

Dansk Erhverv: Det skal være frivilligt

Tankerne vækker blandede følelser i Dansk Erhverv, der repræsenterer 18.000 danske virksomheder.

Virksomhederne vil ifølge erhvervsorganisationen rigtig gerne bidrage til grøn omstilling og inspirere ansatte til at blive mere bæredygtige.

Det kunne være ved udbyde kødfri dage i kantinerne eller udskifte virksomhedernes egne benzin- eller dieselbiler med elbiler, så de ansatte ad den vej kan prøve kræfter med fossilfri transport.

»Så længe det foregår frivilligt, og hver virksomhed selv bestemmer rammerne, synes vi, det er superfint. Men vi skal passe på med at tro, at løsningen på verdens klimaproblemer er mindre arbejde, mindre vækst og mindre velstand. Hvis det er tilgangen, bliver det et klart nej tak fra vores side,« siger Ulrich Bang, klima- og energichef i Dansk Erhverv.

»Vi skal i stedet have renere teknologier, og så skal politikerne være med til at ændre vores adfærd, for eksempel ved en grøn skattereform. Virksomhederne skal ikke kompensere for, at politikerne handler for lidt eller på en anden måde, end mange siger er den rigtige,« mener Ulrich Bang.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til forskernes overvejelser fra hverken Novo Nordisk eller Dansk Industri.

Klimakompensation er for lidt og for sent

I øjeblikket forsøger en del virksomheder at råde bod på deres store udledning af drivhusgasser ved at købe såkaldt klimakompensation i udlandet.

Tit dækker det over at give penge til ny skov, der skal suge CO₂ ud af atmosfæren under fremmede himmelstrøg, for eksempel i Afrika.

Problemet med den slags projekter er, at de tit fejler, og at CO₂ først bliver optaget om mange år og ikke nu, hvor der virkelig er brug for det, hvis vi skal nå målene i Paris-aftalen – samt at virksomhederne kan fortsætte med at udlede drivhusgasser, som opvarmer Jorden.

Det ser også ud til, at virksomheder er ved at have reserveret så meget land, det overhovedet kan lade sig gøre, at dyrke skov på.

Du kan læse mere om problemerne ved klimakompensation - og hvorfor det i Jens Friis Lunds øjne tangerer greenwashing - i artiklen Greenwashing: Pas på, når du hører om disse tre ’håndsrækninger’ til klimaet.

Klimaprofessor uenig: Det internationale er et must

Alligevel advarer Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi ved DTU mod, at virksomheder dropper klimakompensation i udlandet.

»Jeg er ikke enig i, at al reduktion skal koncentreres om Danmark. Det er meget vigtigt at støtte projekter i andre lande, som for eksempel skovrejsning i afrikanske lande eller andre lavindkomstområder, for at få alle verdens lande med på reduktion af drivhusgasser. Der må så etableres kontrolsystemer, så skoven reelt kommer til at binde drivhusgasserne,« mener Kirsten Halsnæs.

»Man skal heller ikke overse, at det har stor betydning for internationalt fælles fodslag om klimapolitik, for eksempel i forhold til Paris-aftalen, at vi investerer i projekter internationalt ud over vores egen danske indsats. Jeg synes faktisk, at det internationale er et must,« skriver Kirsten Halsnæs, professor ved Danmarks Tekniske Universitet, i en mail til Videnskab.dk.

Jens Friis Lund understreger, at forskerne i KOR også mener, at Danmark og danske virksomheder skal bidrage internationalt.

»Vi peger jo på i rapporten, at virksomheder sagtens kan investere i klimaprojekter i fattige lande, men de bør undlade at modregne den forventede klimaeffekt af sådan nogle tiltag i deres egne udledninger. Det er jo det, der sker i dag,« siger han.

Virksomheder bør ifølge KOR holde sig til at fortælle, at de gør en indsats for klimaet, uden at det bliver koblet til egen udledning af CO₂. På den måde undgår man også at blive anklaget for at pynte sig grønnere, end man er – såkaldt greenwashing – hvilket sker for flere og flere i øjeblikket. Få råd til at fortælle om din klimaindsats i boksen under artiklen. (Grafik: KOR) 

Du kan læse et mere uddybende svar fra Jens Friis Lund til kommentarerne fra Dansk Erhverv og Kirsten Halsnæs i boksen under artiklen.

I en anden boks under artiklen kan du få gode råd til, hvordan du kan kommunikere om din klimaindsats uden at blive anklaget for greenwashing.

Læg penge i noget, der CO₂-reducerer med det samme

Hvis du vil poste penge i klimaprojekter i udlandet, måske som supplement til at gøre en indsats herhjemme, kan du overveje at finde et projekt, der allerede fra i morgen vil betyde mindre udledning af drivhusgasser.

Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet nævner som eksempel, at en virksomhed kunne lægge penge i at skifte ét lag glas ud med to i boligblokke i Østeuropa.

»Det ville meget konkret gøre en forskel for energieffektiviteten. Og så kan man bryste sig af dét på sin hjemmeside i stedet for at kalde egne produkter for grønne eller klimaneutrale, fordi man klimakompenserer et andet sted,« siger Brian Vad Mathiesen, professor på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.

Råd til private: Kompenser ved at støtte organisationer

Sidder du nu tilbage som privatperson og overvejer, hvordan du dog skal købe CO₂-aflad for din flyvetur, når det åbenbart er så usikkert at give penge til klimakompensation – som mange flyselskaber ellers tilbyder – så har Jens Friis Lund et råd:

»Skal du for eksempel flyve til Florida, som jeg selv gør, fordi jeg har familie derovre, så donér et par tusinde kroner til den danske klimabevægelse eller en anden gruppe, som arbejder stenhårdt for at skabe de politiske forandringer, der er brug for, så de her løsninger kan blive skabt.«

Du kan få flere råd til, hvem du kan støtte internationalt, i artiklen Forsker: Spis mindre kød, og giv penge til de rigtige.