Forskere: Drop klimakompensation – brug pengene i Danmark i stedet
Du kan gøre langt større forskel for klimaet herhjemme blandt ansatte i en virksomhed end ved at sende penge efter ny skov i Afrika, mener en gruppe forskere.
Klimakompensation, klimakompensere, CO2, udledning, virksomheder, firmaer, forskning, ansatte, medarbejdere

At inspirere dine ansatte til grønnere vaner er bedre for kloden end klimakompensation i udlandet, mener en gruppe forskere, som dog møder modstand. (Foto: Shutterstock)

At inspirere dine ansatte til grønnere vaner er bedre for kloden end klimakompensation i udlandet, mener en gruppe forskere, som dog møder modstand. (Foto: Shutterstock)

Hvis din virksomhed virkelig vil gøre en forskel for klimaet, skal den gøre medarbejderne mere grønne i deres hverdag og smide færre penge efter projekter i udlandet, der skal afbøde effekterne af COudledt i Danmark.

Sådan lyder en klar anbefaling i en rapport fra Klima- og Omstillingsrådet (KOR), der består af seks danske forskere.

Klima- og Omstillingsrådet (KOR)

Klima- og Omstillingsrådet (KOR) består af forskere fra forskellige videnskabelige felter med det til fælles, at de alle forsker i klima-relaterede emner. 

KOR vil supplere de mere økonomiske bidrag i klimadebatten med forskningsbaserede input fra andre discipliner.

»Der er megameget potentiale i denne her ide, hvis man kan få virksomhederne med på den,« lyder det fra Jens Friis Lund, medlem af KOR og professor ved Københavns Universitet.

Mindre arbejde, mere grøn viden

Helt konkret kunne virksomhederne ifølge KOR tilbyde deres medarbejdere:

  • Nedsat arbejdstid. Kortere arbejdstid fører til lavere løn, som fører til lavere forbrug.
  • At højere løn eller bonusser bliver sat i bunden opsparing over 10-20 år. Det ville udskyde forbruget, og virksomheden kunne i mellemtiden investere pengene i grøn omstilling.
  • Viden om grønnere transport og tilskud til elbiler, abonnement på delebilsordninger og/eller ekstra feriedage til familier, der dropper flyrejser.
  • Viden om bæredygtige boliger. Kunne være gratis rådgivning ved køb af ny bolig eller renovering af den gamle.
  • Klimavenlig kantine, der både serverer mad – der flugter med internationale anbefalinger (for eksempel EAT Lancet-rapporten, lavet af forskere) – og som deler opskrifter og rådgiver ansatte i klimavenlig madlavning derhjemme.

Hvis de store danske virksomheder for alvor styrede deres ansatte i mere bæredygtig retning, kunne det sprede sig som ringe i vandet og virkelig batte, lyder det fra Jens Friis Lund.

Danmark udleder meget CO2

Danmark er blandt de lande i verden, som udleder allermest CO2 pr. indbygger.

Generelt er det sådan, at jo flere penge du har, des større er din udledning. Det kan du læse mere om i artiklerne Danske husstande har EU’s femtestørste CO2-aftryk og Forbruget i rige kommuner udleder mere CO2 end i fattige.

Dels har de største virksomheder også mange ansatte i udlandet. Dels har mange danskere nogen fra familien ansat i en stor virksomhed, eller de ender med selv at blive en del af den på et tidspunkt.

»Tænk, hvad Novo Nordisk kunne gøre«

Jens Friis Lund nævner Novo Nordisk som et tilfældigt eksempel. Medicinalvirksomheden har i omegnen af 17.000 ansatte i Danmark og yderligere knap 30.000 internationalt.

»Novo kunne yde en kæmpeindsats i forhold til både at sænke 17.000 mennesker og husholdningers klimaaftryk herhjemme, men også i forhold til at forandre normer om det gode liv i Danmark og globalt.«

»Jeg forestiller mig, at man tjener rimelig godt hos Novo, og måske vil andre stræbe efter mere bæredygtighed, i takt med at de får flere penge, hvis de ser, hvordan man kunne leve,« siger Jens Friis Lund, professor i politisk økologi på Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Ideerne skal vokse internationalt

Jens Friis Lund og de fem andre forskere i KOR er gået i gang med at samarbejde internationalt med andre forskere for gøre ideerne endnu mere konkrete og få dem spredt i videnskabelige kredse.

Professoren tilføjer et ekstra argument: Det kan være lettere for virksomhederne at skubbe til deres ansattes livsstil, end det er for politikerne på Christiansborg.

»Politikere tøver helt vildt med at lave de her ændringer i folks vaner. Men en direktør skal ikke vælges på samme måde og har måske lettere ved at tage fat i nogle af de her ting.«

Dansk Erhverv: Det skal være frivilligt

Tankerne vækker blandede følelser i Dansk Erhverv, der repræsenterer 18.000 danske virksomheder.

Virksomhederne vil ifølge erhvervsorganisationen rigtig gerne bidrage til grøn omstilling og inspirere ansatte til at blive mere bæredygtige.

Det kunne være ved udbyde kødfri dage i kantinerne eller udskifte virksomhedernes egne benzin- eller dieselbiler med elbiler, så de ansatte ad den vej kan prøve kræfter med fossilfri transport.

»Så længe det foregår frivilligt, og hver virksomhed selv bestemmer rammerne, synes vi, det er superfint. Men vi skal passe på med at tro, at løsningen på verdens klimaproblemer er mindre arbejde, mindre vækst og mindre velstand. Hvis det er tilgangen, bliver det et klart nej tak fra vores side,« siger Ulrich Bang, klima- og energichef i Dansk Erhverv.

»Vi skal i stedet have renere teknologier, og så skal politikerne være med til at ændre vores adfærd, for eksempel ved en grøn skattereform. Virksomhederne skal ikke kompensere for, at politikerne handler for lidt eller på en anden måde, end mange siger er den rigtige,« mener Ulrich Bang.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til forskernes overvejelser fra hverken Novo Nordisk eller Dansk Industri.

Klimakompensation er for lidt og for sent

I øjeblikket forsøger en del virksomheder at råde bod på deres store udledning af drivhusgasser ved at købe såkaldt klimakompensation i udlandet.

Stort klima-tema i gang

På Videnskab.dk sætter vi ekstra fokus på grøn omstilling og løsninger på klimakrisen, blandt andet i samarbejde med hundredvis af internationale partnere i Covering Climate Now i en satsning kaldet Red Verden

Du kan deltage i debatter i en særlig gruppe på Facebook eller dykke ned i et væld af spændende artikler om løsninger fra os eller vores partnere i Covering Climate Now.

Tit dækker det over at give penge til ny skov, der skal suge CO2 ud af atmosfæren under fremmede himmelstrøg, for eksempel i Afrika.

Problemet med den slags projekter er, at de tit fejler, og at CO2 først bliver optaget om mange år og ikke nu, hvor der virkelig er brug for det, hvis vi skal nå målene i Paris-aftalen – samt at virksomhederne kan fortsætte med at udlede drivhusgasser, som opvarmer Jorden.

Det ser også ud til, at virksomheder er ved at have reserveret så meget land, det overhovedet kan lade sig gøre, at dyrke skov på.

Du kan læse mere om problemerne ved klimakompensation - og hvorfor det i Jens Friis Lunds øjne tangerer greenwashing - i artiklen Greenwashing: Pas på, når du hører om disse tre ’håndsrækninger’ til klimaet.

Klimaprofessor uenig: Det internationale er et must

Alligevel advarer Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi ved DTU mod, at virksomheder dropper klimakompensation i udlandet.

»Jeg er ikke enig i, at al reduktion skal koncentreres om Danmark. Det er meget vigtigt at støtte projekter i andre lande, som for eksempel skovrejsning i afrikanske lande eller andre lavindkomstområder, for at få alle verdens lande med på reduktion af drivhusgasser. Der må så etableres kontrolsystemer, så skoven reelt kommer til at binde drivhusgasserne,« mener Kirsten Halsnæs.

»Man skal heller ikke overse, at det har stor betydning for internationalt fælles fodslag om klimapolitik, for eksempel i forhold til Paris-aftalen, at vi investerer i projekter internationalt ud over vores egen danske indsats. Jeg synes faktisk, at det internationale er et must,« skriver Kirsten Halsnæs, professor ved Danmarks Tekniske Universitet, i en mail til Videnskab.dk.

Jens Friis Lund understreger, at forskerne i KOR også mener, at Danmark og danske virksomheder skal bidrage internationalt.

»Vi peger jo på i rapporten, at virksomheder sagtens kan investere i klimaprojekter i fattige lande, men de bør undlade at modregne den forventede klimaeffekt af sådan nogle tiltag i deres egne udledninger. Det er jo det, der sker i dag,« siger han.

Virksomheder, klima, klimakompensation, KOR, Klima- og Omstillingsrådet, råd, anbefalinger, rapport, notat

Virksomheder bør ifølge KOR holde sig til at fortælle, at de gør en indsats for klimaet, uden at det bliver koblet til egen udledning af CO2. På den måde undgår man også at blive anklaget for at pynte sig grønnere, end man er – såkaldt greenwashing – hvilket sker for flere og flere i øjeblikket. Få råd til at fortælle om din klimaindsats i boksen under artiklen. (Grafik: KOR) 

Du kan læse et mere uddybende svar fra Jens Friis Lund til kommentarerne fra Dansk Erhverv og Kirsten Halsnæs i boksen under artiklen.

I en anden boks under artiklen kan du få gode råd til, hvordan du kan kommunikere om din klimaindsats uden at blive anklaget for greenwashing.

Læg penge i noget, der CO2-reducerer med det samme

Hvis du vil poste penge i klimaprojekter i udlandet, måske som supplement til at gøre en indsats herhjemme, kan du overveje at finde et projekt, der allerede fra i morgen vil betyde mindre udledning af drivhusgasser.

Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet nævner som eksempel, at en virksomhed kunne lægge penge i at skifte ét lag glas ud med to i boligblokke i Østeuropa.

»Det ville meget konkret gøre en forskel for energieffektiviteten. Og så kan man bryste sig af dét på sin hjemmeside i stedet for at kalde egne produkter for grønne eller klimaneutrale, fordi man klimakompenserer et andet sted,« siger Brian Vad Mathiesen, professor på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.

Råd til private: Kompenser ved at støtte organisationer

Sidder du nu tilbage som privatperson og overvejer, hvordan du dog skal købe CO2-aflad for din flyvetur, når det åbenbart er så usikkert at give penge til klimakompensation – som mange flyselskaber ellers tilbyder – så har Jens Friis Lund et råd:

»Skal du for eksempel flyve til Florida, som jeg selv gør, fordi jeg har familie derovre, så donér et par tusinde kroner til den danske klimabevægelse eller en anden gruppe, som arbejder stenhårdt for at skabe de politiske forandringer, der er brug for, så de her løsninger kan blive skabt.«

Du kan få flere råd til, hvem du kan støtte internationalt, i artiklen Forsker: Spis mindre kød, og giv penge til de rigtige.

Jens Friis Lunds svar på kommentarer fra Dansk Erhverv og professor Kirsten Halsnæs
Virksomheder, udledning, CO2, klima

(Illustration: Shutterstock)

Som nævnt i artiklen er professor Jens Friis Lund, medlem af Klima- og Omstillingsrådet, enig med professor Kirsten Halsnæs fra DTU i, at danske virksomheder også skal investere i klimaprojekter i udlandet.

Men de bør lade være med at trække indsatsen i udlandet fra i regnskabet over, hvor meget CO2 de udleder i Danmark, mener han.

»Det bør de, fordi der ikke pt findes sikre og robuste former for klimakompensationsindsatser, som modsvarer fossil udledning, men også fordi, at det ellers skaber en række uheldige incitamenter, som man læse mere om i vores rapport.«

»Specifikt, i forhold til det med skovrejsning i fattige lande, så er der altså klar og temmelig entydig evidens for at det fører til negative sociale konsekvenser lokalt, så her skal man altså passe gevaldigt på,« siger Jens Friis Lund med henvisning til blandt andet egen forskning.

Dansk Erhvervs Ulrich Bang afviser at tage skridt, som fører til ”mindre arbejde, mindre vækst og mindre velstand” - pointer, som ifølge Jens Friis Lund er i direkte modstrid med nødvendig handling for at opnå erklærede klimamål. 

»Til det med mindre arbejde og mindre velstand, så må man bare sige, at fortsat øgede indkomster og forbrug blandt folk med høje indkomster i Danmark og globalt altså efter alt at dømme er uforeneligt med at opfylde Paris-aftalens mål, hvis vi også ønsker at opfylde andre verdensmål som at udrydde fattigdom og fejlernæring.«

»Globalt driver de 10 procent højeste indkomster mere end halvdelen af udledningerne, så at reducere og udskyde deres forbrug er et meget effektivt håndtag. Og det er baggrunden for de af vores forslag til virksomhederne, som er rettet mod de typiske indsatser for at reducere egne udledninger og investere i kompensation,« siger Jens Friis Lund.

8 råd: Sådan kan virksomheder klima-kommunikere uden at blive anklaget for greenwashing
Virksomheder, kommunikation, klima

(Modelfoto: Shutterstock)

Hvis din virksomhed gerne vil fortælle, at den er klimavenlig, kan du overveje at tage hensyn til 8 råd, så du undgår at blive hængt ud for greenwashing.

Punkterne er samlet i et forslag til retningslinjer for god klima-kommunikation om fødevarer fra en række konsulentvirskomheder under ledelse af Paul Holmbeck fra Holmbeck EcoConsult, samt tænketanken Concito.

Listen kan dog inspirere på tværs af forretningsområder, melder Paul Holmbeck.

1. Lidt bedre er ikke godt nok – anprisning kræver markant lavere klimaaftryk på mindst 30 procent.

2. Klimareduktioner skal dokumenteres via anerkendte standarder og uafhængig kontrol.

3. Klimaneutral mad findes ikke: Forbrugere skal oplyses om klimakompensation, som bør være supplement til anden indsats.

4. Klimakompensation skal være reelt: bidrage med ekstra reduktioner og være certificeret af troværdige ordninger. Gå efter projekter, der er certificeret som enten Gold Standard, Verified Carbon Standard eller Climate, Community & Biodiversity Standard.

5. Fortæl hele historien: Fortæl om betydningen af en indsats for hele produktet, ikke kun den del du ændrer på.

6. Klimapåstande må ikke underminere omlægning til klimavenlige kostvaner, for eksempel ved at bruge prædikatet 'lavt klimaaftryk' om noget, der blot er reduceret.

7. Tal og logoer skal være saglige, relevante og transparente og helst sættes i forhold til normen eller gennemsnittet på området.

8. Ingen væsentlige skjulte tab for klima, natur eller miljø må opstå på andre områder.

Du kan læse om arbejdet med rådene og konklusionerne i et blogindlæg på Concitos hjemmeside.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.