»Fup-videnskabelig praksis« bremset efter dansk forskning

»Det sker virkelig sjældent, at vi på den måde får konkret indflydelse på lovgivning og politik. Det er en historie, vi er meget glade for,« lyder det begejstret fra lektor Thorsten Treue, da Videnskab.dk fanger ham på telefonen.

Begejstringen har rødder i tusindvis af små stykker skov, der er ejet af landsbyer rundt om i Nepal, godt 6.000 kilometer sydøst for Københavns Universitet, hvor Thorsten Treue er ansat som forsker.

Sammen med nepalesiske kolleger har Thorsten Treue i årevis gennem blandt andet interview i Nepal afdækket, hvordan penge for træ dyrket i de landsbyejede skove er havnet i lommerne på småkorrupte embedsmænd.

Embedsmændene har kort sagt – på bedste Olsen-banden-vis – taget røven på skovejerne ved at tage penge for at udføre det, de kalder nødvendige videnskabelige beregninger af træerne på ejernes områder.

I virkeligheden er ingen beregninger blevet lavet, afslører forskernes videnskabelige arbejde.

Ét stort, tragikomisk skuespil

Embedsmændene har ganske vist hyret lokale folk til at gå rundt med apparater på ryggen og målebånd i hænderne for at måle diametre og højder, så man kunne beregne vækst og udbytte, som loven kræver det.

De efterfølgende beregninger er bare aldrig blevet lavet.

»Det har været en fup-videnskabelig praksis. Det hele har været skuespil,« fortæller Thorsten Treue, lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet og koordinator på den nepalesiske del af forskningsprojektet SCIFOR, som i årevis har set nærmere på de såkaldte landsbyskove i Nepal.

\ Læs mere

Forskere har regnet på populær klimaløsning: Kloden kan huse 1,8 milliarder hektar mere skov

Hvor Olsen-bandens kup generelt var pakket ind i munterhed, kalder Thorsten Treue nærmere skuespillet i Nepal for tragikomisk.

Embedsmændene har nemlig reelt været tvunget ud i svindel. For at forstå den, skal vi lige runde et par baggrundsoplysninger, som forskerne har lagt frem i en række videnskabelige artikler (især 1, men forskerne har også udgivet blandt andre 2 og 3).

Sådan blev skuespillet opført

Skuespillet, som Thorsten Treue omtaler, er blevet opført i skyggerne fra den nepalesiske skovlov.

Loven kræver, at hver eneste af de 18.000 landsbygrupper i Nepal skal lave en såkaldt driftsplan, der beskriver, hvilke træarter der står på deres område, hvor store de er, og dermed hvor meget de fylder i kubikmeter.

Driftsplanerne skal også indeholde meget andet, som det ifølge Thorsten Treue kræver en solid uddannelse at lave teknisk forsvarligt. Skovejerne kan tit hverken læse eller skrive.

\ Læs mere

Tre konkrete råd til dig, der gerne vil hjælpe regnskoven

Det holder skoven bæredygtig og sikrer både god skov i Nepal og en jævn strøm af penge i lommerne på landsbyskov-ejerne.

I den nationale skovstyrelse har embedsmændene dog strammet fortolkningen af reglerne for at få endnu flere penge ud af skovejerne. De kræver, at driftsplanerne skal opdateres hvert 5. eller 10. år – og de senere år har de endda skærpet de ‘videnskabelige’ krav til målinger og beregninger.

De indviklede målinger og beregninger skal embedsmændene faktisk tilbyde gratis til skovejerne. Det står i loven. Men staten giver alt for få penge, til at arbejdet reelt kan blive lavet efter forskrifterne.

I stedet må skovejerne betale embedsmændene under bordet for at få godkendt driftsplanerne, så de kan få lov at fælde og sælge deres træer.

Beregninger var kopier af tidligere arbejde

Målinger og beregninger bliver undervejs fingeret; opfundet.

Det samme gør de efterfølgende beregninger af målingerne – som vel at mærke er vigtige beregninger, for de giver skovejerne et mål, for hvor meget træ de har lov til at fælde.

Beregningerne har embedsmændene tit kopieret fra andre regneark med målinger fra helt andre skove, afslører forskernes interview med ansatte.

»Det er morsomt, men også ret tragikomisk, at man stiller krav til de her driftsplaner, som landsbygrupperne på ingen måde kan leve op til. Så må de forlade sig på embedsmændene til at lave planerne – men de har heller ingen penge til at gøre det teknisk forsvarligt, så de lader bare som om.«

»Internt ser det ud, som om de laver et gedigent teknisk stykke arbejde, men det hele er bare skuespil. Og jo mere indviklet et skuespil, des højere ‘billetpris’ kan embedsmændene kræve,« forklarer Thorsten Treue og tilføjer:

»Man kan også spørge sig selv, om de målinger alligevel ville give viden, der er nødvendig for at kunne drive 50 hektar skov bæredygtigt. Svaret er nej. Det er hele pointen. Det hele er overflødigt.«

\ Læs mere

Vi har besøgt Brasiliens regnskov, der stadig bliver ryddet. Hvorfor er det så svært at stoppe?

Skuespillet bliver kun ekstra tragikomisk, fordi embedsmænd under statens skovdepartement tjener alt for lidt. Embedsmændene er så at sige nødt til at snyde skovejerne for penge for selv at tjene nok til dagen og vejen.

Anti-korruptionsbureau accepterer snyd

Det er et velkendt problem i Nepal, at mange embedsmænd er nødt til at være opfindsomme for at få hverdagen til at hænge sammen.

Derfor accepterer man faktisk deres snyd i Nepals officielle anti-korruptions-bureau, CIAA, viser forskernes arbejde.

Sagen er, at meget store dele af den offentlige sektor i Nepal er underfinansieret – de får ikke en løn, de kan leve af

Thorsten Treue

I CIAA skelner man bag kulisserne mellem korruption med og uden ulovligheder. Det dækker over, om korruption i skov-administrationen fører til, at skovene bliver overudnyttet eller ej.

Embedsmændenes opdigtede målinger og beregninger er kun i meget sjældne tilfælde gået ud over skoven.

Forskerne kender til ét tilfælde, hvor de opdigtede tal har gjort, at skovejere har fået at vide, at de kunne fælde mere træ, end hvad der var bæredygtigt på deres område. Ifølge forskerne fik skovejerne dog selv mistanke om fejlen og fældede mindre træ, da de efter et par år kunne se, at der forsvandt mere skov, end der kom til.

Derfor har man fra CIAA’s side set gennem fingre med, at skov-embedsmænd har raget noget ekstra til sig, fortæller Thorsten Treue.

\ Læs mere

Lav dansk korruption begyndte med enevælden

Indtil januar 2021, hvor det blev nok. Efter stort pres fra blandt andet landsbygruppernes fælles forening med den danske forskning i ryggen har Nepals regering forbudt embedsmændenes strenge ‘videnskabelige’ krav.

Stop for svindel efterlader store spørgsmål

Beslutningen er en succes for skovejerne, som nu undgår at betale penge for overkompliceret arbejde. Den er også en appelsin i turbanen på forskerne fra Københavns Universitet, fordi deres forskning har gjort en konkret forskel.

Men den efterlader samtidig nogle store spørgsmål, påpeger seniorforsker i DIIS Neil Anthony Webster, der har set på det videnskabelige arbejde for Videnskab.dk.

Neil Anthony Webster tænker især på:

1. Kan man undgå, at embedsmændene bare finder på en ny manøvre, som ender med at koste skovejerne penge?
2. Og måske vigtigst: Hvordan skal man i Nepal komme videre med en underbetalt skov-administration, der desperat mangler penge – og har gjort det, siden blandt andre Danmarks udviklingssamarbejde DANIDA for få år siden stoppede sit engagement i Nepal?

»Denne type forskning er utrolig vigtig, og den har bidraget til en bedre forståelse og måske også en styrkelse af stemmen for nogen, som ikke havde så høj stemme i forvejen.«

»Det er selvfølgelig godt, at de har været med til at få stoppet den praksis,« siger Neil Anthony Webster, som har forsket i social mobilisering og lokal styring, blandt andet knyttet til skovområder i Nepal.

»Men den viser også, hvor ærgerligt det er, at DANIDA og donorer fra andre lande har trukket eller reduceret deres støtte, for i et land uden mange penge er der brug for stærke instrumenter til at undgå den type praksis i fremtiden. Ellers kan man forvente, at der kommer lignende problemer igen,« mener Niel Anthony Webster, seniorforsker i Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

\ Læs mere

Professor: Insister på at betale ulandsbistand – og drop store hoteller

Næste skridt: Hvordan skal kampen foregå?

Neil Anthony Webster forklarer, at embedsmænd har haft nærmest frit spil siden afslutningen af en borgerkrig i Nepal i 2006, fordi der nærmest ingen lokale politikere har været.

Det har ændret sig efter et valg i 2017, hvor der er etableret 753 kommuner, som landsbyskovgrupperne er skubbet ind under. Men de lokale kræfter har brug for hjælp, hvis de skal finde ordentligt sammen, lave fælles planlægning og give modstand til alle embedsmændene, som kæmper for at beholde magt og tjene ekstra penge.

»Det er meget vigtigt, hvordan de 753 kommuner skal tage kampen op mod embedsmændene, hvis der kommer flere problemer. Det er et kritisk spørgsmål, og det kunne være næste skridt for forskningen,« lyder rådet fra Neil Anthony Webster.

\ Læs mere

Dansk forsker afslører den afskyelige snemand

\ Læs mere

Grøn omstilling: Hvad kan Danmark lære af Bhutan?

\ Læs mere

Forskere: Palmeolie er en kæmpe trussel mod regnskoven og klimaet