Forbruget i rige kommuner udleder mere CO2 end i fattige
I Gentofte, Rudersdal og Hørsholm udleder hver indbygger i gennemsnit 10 ton mere CO2 om året end indbyggere i fattigere kommuner.

I kommuner, hvor indkomsten er højere, har danskerne også råd til at forbruge mere. Se de nøjagtige tal på et interaktivt kort længere nede i artiklen. (Grafik: Videnskab.dk / Datawrapper)

I kommuner, hvor indkomsten er højere, har danskerne også råd til at forbruge mere. Se de nøjagtige tal på et interaktivt kort længere nede i artiklen. (Grafik: Videnskab.dk / Datawrapper)

I kommuner med den højeste gennemsnitsindkomst har indbyggerne et forbrug, der udleder markant mere CO2, sammenlignet med kommuner med den laveste gennemsnitsindkomst. Det viser et nyt studie, hvor forskerne har opgjort danskernes forbrugsbaserede CO2-udledning.

Både når det gælder forbruget af fødevarer alene og det samlede forbrug af eksempelvis tøj, hvidevarer og elektronik, udleder de rige kommuner mest, viser studiet.

I Rudersdal, Gentofte, Allerød, Dragør og Lyngby-Taarbæk udleder hver indbygger årligt i gennemsnit 18-24 ton CO2 alene gennem sit forbrug. Til sammenligning er hver enkelt indbygger i København og vestegnskommunerne ansvarlig for mellem 12-15 ton CO2 per år.

»Jo mere du tjener, jo mere forbruger du, og jo mere CO2 bliver der udledt for at dække dit forbrug,« siger en af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Albert Osei-Owusu Kwame, på Aarhus Universitet.

Også i Nordjylland er CO2-udledningen per indbygger høj, viser det nye studie.

Ifølge forskerne bag studiet kan det formentlig forklares med, at man her kører længere og bor længere fra hinanden.

Produktionsbaseret vs. forbrugsbaseret CO2-udslip

Når man måler udslippet af drivhusgasser fra et land, en region eller en kommune, ser man normalt på drivhusgasudledningen fra produktionen.

Det betyder, at ansvaret for en given udledning - for eksempel ved produktion af kød - lægges der, hvor kødet produceres.

Hvis man ser på et danmarkskort, betyder det, at de jyske regioner har det største ansvar for udledning af drivhusgasser fra kødproduktion.

Det er nemlig her, størstedelen af kødet produceres.

Men kødet fra de jyske svin og kvier bliver selvfølgelig ikke alt sammen spist af jyderne selv.

En meget stor del bliver eksporteret til udlandet og til andre regioner i Danmark. Kødet produceres i landkommunerne, men en stor andel forbruges i by-kommunerne.

Udledningen sker mange steder i forbrugskæden, forklarer forskerne: For eksempel udledes der CO2, når varerne produceres, behandles og transporteres. Resultaterne af studiet, som opgør den forbrugsbaserede CO2-udledning fordelt på kommuner og regioner, er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Ecological Economics.

»Når vi skal mindske vores CO2-udslip, er det selvfølgelig vigtigt at gøre noget ved udslippet fra produktionen. Men hvis vi skal have forbrugerne til at ændre adfærd, så er det vigtigt med viden om, hvor meget CO2 vores forbrug faktisk er skyld i,« siger professor på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet Marianne Thomsen til Videnskab.dk.

Hun har også været med til at lave det nye studie.

Mest udledning fra produktion på landet

I studiet har forskerne særligt fokuseret på fødevareforbruget og opgjort udledningen fra henholdsvis produktion og forbrug fra en række fødevarer: Oksekød, kylling, svin, fisk, mejeriprodukter, olie, korn, frugt og grønt, sukker, drikkevarer.

Resultatet er, at udledningen fra produktionen i høj grad sker i landkommunerne. Helt konkret sker 86 procent af udledningen fra fødevareproduktion i de tre jyske regioner, mens forbruget ikke overraskende sker i hele landet, også byerne.

Både Marianne Thomsen og Albert Osei-Owusu Kwame mener, at den type opgørelse, de har lavet, kan gøre os alle sammen mere opmærksomme på, hvordan vi hver især bidrager til udledningen af CO2.

Kirsten Halsnæs, der er professor i Klima og økonomi på DTU, mener dog ikke, det giver særlig meget mening at opgøre, hvor meget CO2-udledning den enkeltes privatforbrug i danske kommuner er skyld i.

»Jeg har svært ved at se den store værdi af at vide fordelingen i Danmark,« siger Kirsten Halsnæs, der sidder i FN’s klimapanel og har været med til at skrive panelets rapporter.

Hun har ikke været en del af det nye studie.

Kirsten Halsnæs mener, at der skal andre virkemidler til, hvis vi skal ændre forbrugsvaner:

»I København er det jo ikke så vigtigt at vide, hvilken region vores mad er produceret i. Det vigtige er, at vi i vores fødevarevalg og i produktionen af fødevarer bliver mere bevidste om drivhusgasudledningen, og det kan vi for eksempel blive, hvis udledningerne beskattes, så produkter med store udledninger bliver dyrere,« siger Kirsten Halsnæs.

Relevant når byer skal mindske CO2-udledning

Ifølge Albert Osei-Owusu Kwame er en opgørelse, som den han har været med til at lave, relevant både for den enkelte forbruger, som kan ændre sit forbrug og gøre det mindre klimabelastende.

»Når man opgør den forbrugsbaserede udledning, giver det et mere fair indtryk af, hvem der har ansvar for udledning, og det gør også, at vi tager ansvar for udledningen fra de ting, vi importerer,« siger Albert Osei-Owusu Kwame.

Men også i forhold til byplanlægning:

»Man har meget fokus på, at vores byer skal være klimaneutrale. Så derfor tager man fat på områder som transport og madspild. Men hvis vi skal nå vores klimamål, er vi nødt til at se på forbruget af fødevarer,« siger Albert Osei-Owusu Kwame.

Stor diskussion globalt

Når FN laver opgørelser over CO2-udledning, har man fokus på udledning fra produktionen altså fra de fysiske udledningskilder. De fysiske kilder er også det bærende princip I FN's klimaaftale og i Paris-aftalen.

»Det er jo ved produktionen, at udledningen sker, og det er her, myndighederne er ansvarlige og har mulighed for at gøre noget,« understreger Kirsten Halsnæs.

Udfordringen er så, at vi i EU for eksempel reelt 'importerer' en masse CO2, fordi vi køber så mange varer i udlandet, for eksempel Kina. Men selv om det så er vores efterspørgsel, der driver en del af produktionen i Kina, tæller udledningen ikke med i EU's CO2-regnskab.

»I sidste IPCC-rapport fra 2014 spillede det en stor rolle i mange tal, at vi importerer en masse CO2 i EU for eksempel fra Kina. Jeg mener, den bedste måde at tage ansvar for den udledning er ved, at vi samarbejder mere med for eksempel Kina. Så de kan få adgang til vores renere teknologi og selv går i gang med at reducere deres drivhusgasudslip,« siger Kirsten Halsnæs.

Viden om forbrugsbaseret CO2-aftryk kan give indsigt i, hvordan en efterspørgsel i rigere lande øger produktionen og udledningen af drivhusgasser i lande, som vi handler med.

»Der burde være en mekanisme som understøttede investering i teknologioverførsel til udviklingslande, hvorfra EU importerer emissions-intensive produkter,« tilføjer Marianne Thomsen fra Aarhus Universitet.

Simpel forklaring: Sådan udregnes forbrugsbaseret udslip

Du skal ud og spise i aften. Derfor køber du en ny kjole eller en skjorte.

Du cykler til restauranten, hvor du spiser en lækker bøf med samsøkartofler og lammefjordsgulerødder som tilbehør.

Hverken tøjet eller maden udleder CO2, når du forbruger den. Men produktionen af dit nye tøj har udledt CO2 i Bangladesh, mens maden, du spiser, har udledt CO2 i Jylland. Den udledning lægger man sammen og får dermed det forbrugsbaserede CO2-udslip for din aften ude.

Ovenstående regnestykke har forskerne lavet for det samlede forbrug i alle kommuner i hele 2011.

Resultatet er, ikke overraskende, at i de kommuner, hvor der bor flest mennesker, udleder det samlede forbrug mest CO2.

Forbruget i Region Hovedstaden er helt konkret årsag til 31 procent af Danmarks forbrugsbaserede CO2-udslip.

Det svarer meget godt til, at 31 procent af Danmarks befolkning bor i Region Hovedstaden.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.