Professor: Sådan kan danskere – og Danmark – sætte gang i den grønne omstilling

Hvis du gerne vil være med til at gøre en forskel for klimaet, er der tre punkter, du bør have fokus på ifølge Kirsten Halsnæs, der forsker i klimaøkonomi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Det bliver dog først rigtig effektivt for klimaet, hvis vi får hele verden med, påpeger Kirsten Halsnæs.

Du kan læse om, hvordan vi ifølge professoren kan bidrage til verdens grønne omstilling lige efter hendes tre råd til, hvordan du bedst kan gøre en indsats i privatlivet:

1. Spar på energien derhjemme

»Nogle af de billigste muligheder for at reducere drivhusgasudslip er i hjemmet. Det er relevant i hele verden. Det drejer sig om isolering, lavenergivinduer, termostater på varmesystemet, LED-pærer og nye, effektive husholdningsapparater, som sparer el.«

»Det, synes jeg, man skulle gøre i hele verden. Det kan forbrugerne i høj grad selv styre,« siger Kirsten Halsnæs, professor MSO og en del af Systems Analysis Sustainability-gruppen på DTU Management.

Du kan læse flere råd til, hvordan du kan blive mere klimavenlig derhjemme i artiklen Se på bøf, bil og bolig: Tre gode råd til en klimavenlig hverdag.

2. Undgå madspild

»Mit andet punkt er blevet anbefalet meget stærkt i den seneste IPCC-rapport: Reducer madspild. 30 procent af husholdningers mad går til spilde, både i Danmark og globalt.«

»Det er meget vigtigt, for det vil være gunstigt på flere måder. Miljøpåvirkninger i landbruget ville blive reduceret, eksempelvis pesticider og kunstvanding, og samtidig ville forbrugerne også spare en del penge på det,« konstaterer Kirsten Halsnæs, som i mange år har været en medlem af FN’s klimapanel, IPCC.

Få gode råd til at undgå madspild i artiklen Gode råd til at undgå madspild på Videnskab.dk.

3. Kør mindre i bil

»Endelig vil jeg anbefale at lade være med at køre så meget i bil og i Danmark cykle med børnene til skole og andre ting,« siger Kirsten Halsnæs.

Hun udvider rådgivningen til også at omfatte politikere:

»Lad nu være med at nedsætte afgifterne på benzin- og dieselbiler og gøre det billigere at køre i store biler. Vi skal udskifte de gamle biler, og vi skal gøre kollektive transportmidler billigere, for eksempel tog, som er alt for dyrt i Danmark,« mener Kirsten Halsnæs.

LÆS OGSÅ: Er elbiler bedre for klimaet end benzin- og dieselbiler?

Verdens samfund skal trække det store læs

Kirsten Halsnæs’ tre simple råd er til folk, som har lyst til at gøre noget individuelt.

Professoren understreger, at det ikke er det samme som at sige, at det er individets ansvar, at der bliver handlet for klimaet, eller at man skal skamme sig, hvis man ikke efterlever rådene.

»Jeg synes, at folk skal gøre noget individuelt, men det er ikke deres personlige, moralske ansvar at sørge for, at Jordens klima forandrer sig til det bedre.«

»Hvis det for alvor skal batte, skal vi have omstillet hele samfund til at blive mere effektive, til at bruge mere vedvarende energi og have lav drivhusgasbelastning,« siger Kirsten Halsnæs.

Hun tænker på meget mere end blot enkelte lande som Danmark, USA eller Kina.

»Det gælder alle steder i verden, både hvor de helt store bidrag er nu, og hvor de vil komme i fremtiden. Har du ikke alle de lande med, behøver du slet ikke tale om at holde Jordens temperaturstigning på 1,5 eller 2 grader. Så bliver den meget højere,« konstaterer Kirsten Halsnæs.

Vi skal dele vores teknologiske løsninger

Mere konkret mener Kirsten Halsnæs, at det især er vigtigt, at vi finder ud af, hvordan vi kan dele ud af vores teknologiske viden uden at frygte, at vi kaster penge eller know-how ud af vinduet.

»Det er jo ærgerligt, at hvis vi i Danmark udvikler vindmøller, som har meget høj teknologisk standard, så kan vi ikke producere dem i Kina eller andre steder, fordi vi er bange for, at de ’stjæler’ patenter eller rettigheder. I stedet kan de så sætte vindmøller op i forskellige dele af verden, som ikke lever op til højeste teknologiske standard, og det er kedeligt, for så får man for lidt ud af dem.«

»Det ville være bedre at gøre det nemmere for hele clean-tech-sektoren i Europa og hele verden at afsætte deres produkter. Det gælder om meget hurtigt at få læring ind i systemet, så man kan producere produkterne i hele verden,« siger Kirsten Halsnæs.

»Men det skal være en løsning, hvor det kan betale sig for firmaer at udvikle teknologier, så de får deres penge tilbage. Det skal nogen finde ud af,« tilføjer hun.

Du kan debattere løsninger på verdens store problemer sammen med tusindvis af andre danskere i Videnskab.dk's åbne Facebook-gruppe Red Verden. Alle er velkomne.

Forslag: Find markedsværdi for hver løsning

Kirsten Halsnæs foreslår, at et såkaldt clean-tech-firma – altså en virksomhed, som udvikler på grøn energi eller grønne produkter – skal have fastsat en markedsværdi for en løsning, den har udarbejdet.

På den måde kunne en fond, en stat eller måske endda verdenssamfundet købe virksomhedens løsning fri, så alle kunne bruge den.

»Vi er nødt til at finde en løsning på intellektuelle rettigheder, så det kan betale sig for firmaer i alle dele af verden at producere og bruge penge på forskning og udvikling, så man kan udvikle renere teknologier.«

»Lige nu sidder man og putter med tingene. Og det er ingen god ide. Når man tænker på, hvor hurtigt det skal gå for at stabilisere klimaet, er der ingen basis for at vente,« understreger Kirsten Halsnæs.

LÆS OGSÅ: Professorer: Sådan bør Danmarks politikere handle for klimaet lige nu

LÆS OGSÅ: Så billigt er det at få Danmark til at køre på kun grøn energi