Forskere har kortlagt det gennemsnitlige CO2-aftryk for alle husstande i EU – og der er ikke godt nyt for os i Danmark.
I et nyt studie kåres danske husstande som de femteværste i hele EU. Vi ligger bag lande som Finland, Irland, Luxemborg og Storbritannien, men foran Frankrig, Italien og Tyskland.
»Danmarks regioner har relativt større CO2-aftryk end EU’s gennemsnit på 11,5 tons. Det danske gennemsnit er 14,5 tons, så det er omkring 20 procent højere,« siger hovedforfatter på det nye studie, Diana Ivanova, fra Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim.
Resultaterne kommer måske som en overraskelse for mange danskere, som er stolte over deres omdømme som cyklister og udviklere af grøn energi.
I de interaktive kort under artiklen kan du desuden se, hvilke danske regioner der har det laveste og det højeste aftryk, når det kommer til blandt andet tøjproduktion, færdigretter og flyrejser.
\ Læs mere
\ Læs mere
Lav ulighed reflekteret i CO2-forurening
\ CO2-aftryk i fire kategorier
Mad: Planetbaseret, dyrebaseret og færdigretter.
Mobilitet: Produktion af køretøjer og transportudstyr, brændstof og transportservices. Dækker over både land- og lufttransport.
Færdigvarer og ydelser: Hårde hvidevarer, tøj og møbler samt uddannelse, sundhed og detail.
Bolig: Byggeri, affaldssortering, ejendomssalg og husstandens brændstofforbrug.
Kilde: Ivanova et al., 2017
Resultaterne kommer ikke som en overraskelse for Glen Peters, der er ekspert i kulstofudledning og –forbrug ved Centret for International Klimaforskning i Norge (CICERO).
Han beskriver studiet som »brugbart« og noget »vi kan lære en masse af.«
»Indkomst er altid en god forklaring på forskelle. Jo flere penge du har, des større er din udledning (af CO2, red.),« skriver han i en mail til Videnskab.dk.
Siden uligheden i Danmark er relativt lav, så bliver det også reflekteret i vores CO2-aftryk.
»Indkomst er meget ens over hele Danmark. Det er ret unikt, for i andre lande så skiller hovedstadsområdet sig typisk ud med langt højere indkomst og højere udledning – men det ser vi ikke rigtig i Danmark,« siger Diana Ivanova.
Københavns trafik forurener mindre
Før du i frustration opgiver din daglige cykeltur til arbejde, fordi det alligevel ikke gør en forskel, så vid, at studiet også har nogle gode nyheder.
»I byområder som eksempelvis København ser vi lavere udledning fra transport sammenlignet med resten af Danmark,« siger Diana Ivanova.
»Så det er faktisk rigtig godt! København har et omdømme som en cykelby, og det kan vi også se afspejlet i dataen,« siger hun.
Mad er en stor synder
Studiet er gået dybere end at undersøge samlede CO2-aftryk per land og viser også tal for de enkelte regioner i hvert land samt sporer kilden til udledningen. Forskerne har samlet den data ved at se på hver husstands forbrug samt analyser af distributionskæder i regionerne.
Ud fra det kunne Diana Ivanova og kolleger få et klart overblik over CO2-udledningen i hver region ud fra en række kategorier.
Når man ser på Danmarks resultater, så er mad en af de store syndere – sammen med færdigvarer, eksempelvis møbler, og brændstof til transport.
»Det kan have noget at gøre med kost. Højere CO2-udledninger er typisk forbundet med færdigretter, som kæver megen energi at producere, eksempelvis frysepizzaer. Men det kan også være et udtryk for et stort kødforbrug og animalske produkter generelt,« siger Diana Ivanova.
Her er det individet, som gør det største udslag på CO2-aftrykket.
»Syv-og-tyve procent af Københavns aftryk er forbundet med mad. Så hvis madspild kan blive reduceret og kostvaner ændret, så kan det virkelig reducere presset på miljøet,« siger Diana Ivanova.
\ Læs mere
Køb brugt – og spis mindre
Afton Halloran afsluttede for nylig sin ph.d. ved Københavns Universitet, hvor hun undersøgte de miljømæssige omkostninger af kød- og dyreforbrug rundt omkring i verden.
Hun er enig med Diana Ivanova.
»Mad er altid et godt sted at starte, når det kommer til at reducere aftrykket fra husstande. Danmark har allerede gjort meget for at reducere madspil, men der er stadig lang vej endnu,« siger Afton Halloran.
Vi kan også reducere vores aftryk ved at ændre vores forbrugsvaner – for eksempel kan vi prøve at købe mere genbrug i stedet for altid at gå efter det nyeste.
\ Læs mere
Regioner kan også medvirke til forandring
\ To typer CO2-udledning
Direkte udledning: De ting, vi kan se, eksempelvis udstødning fra biler eller opvarmning af vores huse.
Indirekte udledning: Er de usynlige kilder, f.eks. mængden af kulstof, som der er blevet brugt til at producere en t-shirt i Kina, som så bliver solgt i Danmark – eller fremstilling af udstyr som bruges i servicesektoren.
Det nye studie inkluderer både direkte og indirekte udledninger.
Kilde: Ivanova et al., 2017
Men det er ikke kun os selv, der skal ændre os, siger Diana Ivanova.
Ved at kortlægge CO2-aftrykket for de individuelle regioner i hvert land, så bliver det også nemmere at identificere, hvor der skal sættes ind for at have størst mulig effekt.
»Lokale myndigheder har en masse magt, og EU opfordrer dem til at indføre miljøpolitikker, men de kan ikke gøre det, hvis de ikke har et detaljeret overblik over deres CO2-udledning,« siger Diana Ivanova.
Nogle forandringer skal komme fra regionale og nationale myndigheder – for eksempel investeringer i grøn infrastruktur eller politikker, som skal gøre vores hjem mere energivenlige, siger hun.
Her rejser studiet nogle vigtige spørgsmål for fremtiden, siger Glen Peters.
»Skal vi sigte efter at arbejde og tjene mindre, etc? Eller skal vi fokusere på tekniske løsninger, så vi kan forbruge, som vi vil? Studiet svarer ikke på de spørgsmål, men til gengæld tillader det os at stille dem. Det er derfor, jeg synes, det her er et vigtigt studie,« siger han.
\ Danmarks CO2-aftryk
Hvem sætter det største CO2-aftryk, når det kommer til det tøj, vi køber, eller den mad, vi spiser?
Udforsk det interaktive kort nedenunder for at se, hvilke regioner i Danmark, der har det højeste og det laveste CO2-aftryk i forbindelse med ting vi bruger eller foretager os dagligt.
Hvert kort viser det gennemsnitlige aftryk per husstand i løbet af et år.
