Danske husstande har EU’s femtestørste CO2-aftryk
Danmark, der ellers bryster sig af grøn energi og cyklisme, har fået en rigtig skidt placering i ny kortlægning af EU-landenes gennemsnitlige CO2-aftryk. Hvorfor er det sådan, og hvordan ændrer vi det?
CO2 brændstof bil fly udstødning udledning forurening

Bilers udstødning er en direkte udleder af CO2. Selvom danskere generelt er gode til at tage cyklen, så rejser vi også meget i bil, i fly eller over vand. Det gælder også andre EU-lande med høj gennemsnitlig indkomst og en stor udledning af CO2. (Foto: Shutterstock)

Forskere har kortlagt det gennemsnitlige CO2-aftryk for alle husstande i EU – og der er ikke godt nyt for os i Danmark.

I et nyt studie kåres danske husstande som de femteværste i hele EU. Vi ligger bag lande som Finland, Irland, Luxemborg og Storbritannien, men foran Frankrig, Italien og Tyskland.

»Danmarks regioner har relativt større CO2-aftryk end EU’s gennemsnit på 11,5 tons. Det danske gennemsnit er 14,5 tons, så det er omkring 20 procent højere,« siger hovedforfatter på det nye studie, Diana Ivanova, fra Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim.

Resultaterne kommer måske som en overraskelse for mange danskere, som er stolte over deres omdømme som cyklister og udviklere af grøn energi.

I de interaktive kort under artiklen kan du desuden se, hvilke danske regioner der har det laveste og det højeste aftryk, når det kommer til blandt andet tøjproduktion, færdigretter og flyrejser.

De rigeste lande har det største CO2-aftryk

Mens Danmarks samlede CO2-aftryk er relativt lavt sammenlignet med andre EU-lande, så er udledningen per husstand altså et tegn på, at vi enkeltvis forbruger lang mere kulstof, end vi tror.

Og vi er ikke alene. Studiet viser, at det er de rigeste lande som har det største CO2-aftryk per husstand, siger Diana Ivanova.

»Ud fra vores regressionsanalyse så har vi en gisning om, at indkomst er en vigtig faktor – og danske regioner er blandt de rigeste,« siger hun.

carbon footprint co2 aftryk danmark europa

En gennemsnitlig dansk husstand har et højere CO2-aftryk end husstandene i mange af vores nabolande, herunder Sverige og Tyskland.

Lav ulighed reflekteret i CO2-forurening

CO2-aftryk i fire kategorier

Mad: Planetbaseret, dyrebaseret og færdigretter.

Mobilitet: Produktion af køretøjer og transportudstyr, brændstof og transportservices. Dækker over både land- og lufttransport.

Færdigvarer og ydelser: Hårde hvidevarer, tøj og møbler samt uddannelse, sundhed og detail.

Bolig: Byggeri, affaldssortering, ejendomssalg og husstandens brændstofforbrug.

Kilde: Ivanova et al., 2017

Resultaterne kommer ikke som en overraskelse for Glen Peters, der er ekspert i kulstofudledning og –forbrug ved Centret for International Klimaforskning i Norge (CICERO).

Han beskriver studiet som »brugbart« og noget »vi kan lære en masse af.«

»Indkomst er altid en god forklaring på forskelle. Jo flere penge du har, des større er din udledning (af CO2, red.),« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

Siden uligheden i Danmark er relativt lav, så bliver det også reflekteret i vores CO2-aftryk.

»Indkomst er meget ens over hele Danmark. Det er ret unikt, for i andre lande så skiller hovedstadsområdet sig typisk ud med langt højere indkomst og højere udledning – men det ser vi ikke rigtig i Danmark,« siger Diana Ivanova.

Københavns trafik forurener mindre

Før du i frustration opgiver din daglige cykeltur til arbejde, fordi det alligevel ikke gør en forskel, så vid, at studiet også har nogle gode nyheder.

»I byområder som eksempelvis København ser vi lavere udledning fra transport sammenlignet med resten af Danmark,« siger Diana Ivanova.

»Så det er faktisk rigtig godt! København har et omdømme som en cykelby, og det kan vi også se afspejlet i dataen,« siger hun.

københavn cykel cyklisme forurening co2

Det er stadig en god idé at tage cyklen frem for bilen - på trods af den ikke så gode placering, kan man nemlig se, at cykelbyen København har en mindre udledning af CO2 på transport end resten af landet. (Foto: Shutterstock)

Mad er en stor synder

Studiet er gået dybere end at undersøge samlede CO2-aftryk per land og viser også tal for de enkelte regioner i hvert land samt sporer kilden til udledningen. Forskerne har samlet den data ved at se på hver husstands forbrug samt analyser af distributionskæder i regionerne.

Ud fra det kunne Diana Ivanova og kolleger få et klart overblik over CO2-udledningen i hver region ud fra en række kategorier.

Når man ser på Danmarks resultater, så er mad en af de store syndere – sammen med færdigvarer, eksempelvis møbler, og brændstof til transport.

»Det kan have noget at gøre med kost. Højere CO2-udledninger er typisk forbundet med færdigretter, som kæver megen energi at producere, eksempelvis frysepizzaer. Men det kan også være et udtryk for et stort kødforbrug og animalske produkter generelt,« siger Diana Ivanova.

Her er det individet, som gør det største udslag på CO2-aftrykket.

»Syv-og-tyve procent af Københavns aftryk er forbundet med mad. Så hvis madspild kan blive reduceret og kostvaner ændret, så kan det virkelig reducere presset på miljøet,« siger Diana Ivanova.

Køb brugt - og spis mindre

Afton Halloran afsluttede for nylig sin ph.d. ved Københavns Universitet, hvor hun undersøgte de miljømæssige omkostninger af kød- og dyreforbrug rundt omkring i verden.

Hun er enig med Diana Ivanova.

»Mad er altid et godt sted at starte, når det kommer til at reducere aftrykket fra husstande. Danmark har allerede gjort meget for at reducere madspil, men der er stadig lang vej endnu,« siger Afton Halloran.

Vi kan også reducere vores aftryk ved at ændre vores forbrugsvaner – for eksempel kan vi prøve at købe mere genbrug i stedet for altid at gå efter det nyeste.

Regioner kan også medvirke til forandring

To typer CO2-udledning

Direkte udledning: De ting, vi kan se, eksempelvis udstødning fra biler eller opvarmning af vores huse.

Indirekte udledning: Er de usynlige kilder, f.eks. mængden af kulstof, som der er blevet brugt til at producere en t-shirt i Kina, som så bliver solgt i Danmark – eller fremstilling af udstyr som bruges i servicesektoren.

Det nye studie inkluderer både direkte og indirekte udledninger.

Kilde: Ivanova et al., 2017

Men det er ikke kun os selv, der skal ændre os, siger Diana Ivanova.

Ved at kortlægge CO2-aftrykket for de individuelle regioner i hvert land, så bliver det også nemmere at identificere, hvor der skal sættes ind for at have størst mulig effekt.

»Lokale myndigheder har en masse magt, og EU opfordrer dem til at indføre miljøpolitikker, men de kan ikke gøre det, hvis de ikke har et detaljeret overblik over deres CO2-udledning,« siger Diana Ivanova.

Nogle forandringer skal komme fra regionale og nationale myndigheder – for eksempel investeringer i grøn infrastruktur eller politikker, som skal gøre vores hjem mere energivenlige, siger hun.

Her rejser studiet nogle vigtige spørgsmål for fremtiden, siger Glen Peters.

»Skal vi sigte efter at arbejde og tjene mindre, etc? Eller skal vi fokusere på tekniske løsninger, så vi kan forbruge, som vi vil? Studiet svarer ikke på de spørgsmål, men til gengæld tillader det os at stille dem. Det er derfor, jeg synes, det her er et vigtigt studie,« siger han.

Danmarks CO2-aftryk

Hvem sætter det største CO2-aftryk, når det kommer til det tøj, vi køber, eller den mad, vi spiser?

Udforsk det interaktive kort nedenunder for at se, hvilke regioner i Danmark, der har det højeste og det laveste CO2-aftryk i forbindelse med ting vi bruger eller foretager os dagligt.

Hvert kort viser det gennemsnitlige aftryk per husstand i løbet af et år.

 

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.