Der er plads til mange flere træer på planeten, og vi kan lige så godt komme i sving med at plante dem, for det er den bedste måde at bremse klimakrisen på.
Det er budskabet bag et nyt studie, der er bragt i tidsskriftet Science i dag.
»Vi ved alle, at genplantningen af verdens skove kan spille en stor rolle i vores kamp for at bremse klimaforandringerne, men vi har endnu ikke haft nogen videnskabelig forståelse af, hvor stor en betydning det kunne have,« fortæller Thomas Crowther, professor ved det tekniske universitet ETH Zürich og en af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse.
»Vores forskning viser ganske tydeligt, at genplantningen af skov er den bedste løsning på klimaforandringerne, der er til rådighed i øjeblikket,« tilføjer han.
\ Hvordan optager træer kulstof?
Træer optager kulstof fra atmosfæren som en del af fotosyntesen, og de kan lagre det i mange hundreder år.
Kulstoffet findes i træets løv, grene, stamme og rødder.
Hvis træet anvendes til bygninger eller møbler fastholdes kulstoffet, så længe produkterne findes.
Når træet dør eller brændes, frigives kulstoffet som CO2.
Skov på størrelse med USA
Forestil dig at hele USA, fra den bløde sandstrand på Venice Beach til den hårde asfalt i New Yorks travle gader, var en skov.
Så har du et billede af, hvor meget mere skovdække der kan findes plads til på planeten ifølge forskerne.
De vurderer nemlig, at Jorden, der i dag rummer omtrent 5,5 milliarder hektar skov, kan huse yderligere 1,7 til 1,8 milliarder hektar skov.
Det svarer til 900 millioner hektar skovdække eller såkaldt ‘tree cover’, der en teknisk betegnelse for, hvor meget areal skoven dækker over, hvis den var helt tæt og komprimeret.
Det svarer altså næsten til USA’s fulde areal på 983 millioner hektar.
LÆS OGSÅ: Klimaforskere: Bedst at plante skov, når vi alligevel dræner vådområder
Kæmpe computerberegninger bag
Hvordan fastslår man så lige, hvor meget skov der er plads til på hele kloden?
Thomas Nord-Larsen, seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, der kalder studiet for »robust forskning«, forklarer, at fremgangsmåden egentlig er ret simpel, mens datasættet er kæmpestort.
Forskerne har fået en computer til at kigge på og evaluere skovdækket af 78.774 satellitfotos, der hver dækker 0,5 hektar.
Computeren har på den måde lært at identificere, hvor meget skov og hvor meget såkaldt skovdække der er plads til de forskellige steder.
Det har den blandt andet lært ved at inddrage biogeografiske informationer som nedbør, højde over havet, jordforhold, topografi og 54 andre faktorer fra de forskellige terræner.
Ud fra de informationer har forskerne kunnet få computeren til at kortlægge, hvor i verden der kan plantes ny skov, og hvor meget skovdække der kan opstå de forskellige steder.
De har siden fået computeren til at kigge på nogle eksisterende kort med megen forskellig data, og på baggrund af det har den kunnet si steder fra, hvor der i forvejen var skov, eller hvor der var by, landbrug eller andre menneskelige aktiviteter.
Derfra er de så endt med et tal på 1,7 til 1,8 milliarder hektar skov eller altså 0,9 milliarder hektar skovdække.
LÆS OGSÅ: Finske forskere laver tøj af skov, pap og gamle aviser
66 procent af kulstof kan lagres
Hvis hele det kortlagte areal blev fyldt med skov, ville det kunne bremse klimaforandringerne betragteligt, mener forskerne bag.
»Vores forskning præsenterer en kalkule for en global handlingsplan, der viser, at ny skov kan gendannes mange steder på planeten,« siger Jean-François Bastin, der er hovedforfatter bag studiet og postdoc ved ETH Zürich.
FN’s klimapanel skriver i en rapport fra 2018, at det skal plantes en milliard hektar mere skov i 2050, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at holde den globale opvarmning nede på 1,5 grader til den tid.
Man har ikke før haft tal på, hvorvidt det var muligt, men det har man altså nu, mener forskerne bag.
De vurderer således, at de massivt mange træer ville kunne optage 205 milliarder ton kulstof, eller hvad der svarer til to tredjedele af det menneskeskabte kulstof i atmosfæren, der er udledt siden den industrielle revolution.
LÆS OGSÅ: Det globale kulstofkredsløb er i ubalance
\ Red Verden
I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO til, hvad man selv kan gøre hjemme fra sofaen. Hvad siger videnskaben?
To tredjedele er forkert
Det lyder jo meget godt, men ser man nærmere på forskernes regnemetoder, så gør de sig visse mindre heldige antagelser, når de påstår, at den nye skov ville kunne optage 205 milliarder ton kulstof, mener seniorforsker Thomas Nord-Larsen.
I beregning af det kulstof, som de nye skove kan optage, inddrager forskerne nemlig alle fem puljer: overjordisk biomasse, underjordisk biomasse, dødt ved, førne (dødt plantematerie på jordbunden) og mineraljord.
Mens de tre første puljer påvirkes af skovrejsningen er det ikke tilfældet for de to sidste.
»Det betyder, at påstanden om, at to tredjedele af den menneskeskabte udledning kan håndteres ved hjælp af skovrejsning, er forkert,« forklarer han.
Problemet ligger i, at forskerne anvender en gennemsnitlig kulstofmængde på 114-120 ton kulstof per hektar i de nye skove fordelt på alle fem puljer. Men det er kun kulstofmængderne i den over- og underjordiske biomasse samt i det døde ved, der ændres ved skovrejsning.
Ifølge FAO's skovstatistik fra 2015 er den gennemsnitlige mængde kulstof i over- og underjordisk biomasse 74 ton per hektar - i Danmark er gennemsnittet 65 ton kulstof per hektar.
»Ud fra disse grove gennemsnit kan man derfor anslå, at det kun var muligt at opnå 61-64 procent af potentialet på 205 milliarder ton kulstof,« påpeger Thomas Nord-Larsen.
LÆS OGSÅ: Forskere om CO2-aflad: Du kan ikke kompensere for dine flyveture ved at plante træer
Bør stoppe afskovningen først
Seniorforsker Thomas Nord-Larsen anerkender genplantning af skov som »en vigtig del af løsningen«, men tilføjer samtidig, at klimakrisen kun kan løses, hvis vi sætter en prop i udledningen af CO2 fra de fossile kilder.
»Budskabet er godt nok, og det er et stort potentiale i at genrejse skove, men det altafgørende er, at vi sætter proppen i og stopper brugen af de fossile brændstoffer, hvis vi vil løse klimakrisen,« forklarer Thomas Nord-Larsen.
Han tilføjer, at der ligger en stor udfordring i genplantning af verdens skove, når fældningen af verdens skove stadig gennemføres i stor stil.
»Det nemmeste er nok at stoppe afskovning først. Det nytter jo ikke at plante en masse ny skov, hvis man bliver ved med at ødelægge skoven, som man gør det i Sydamerika og Sydøstasien,« siger Thomas Nord-Larsen.
Afskovningen har siden 1959 været skyld i 18 procent af den samlede menneskeskabte kulstof i atmosfæren ifølge tal fra The Global Carbon Project.
LÆS OGSÅ: Klima-gennembrud: 1.400 års globalt klima kortlagt
Ny skov kan være bæredygtig på andre måder
Thomas Nord-Larsen peger også på, at det vil tage mange år at genplante verdens skove, og at det tager lang tid for skovene at optage det udledte kulstof.
Der udledes ifølge Global Carbon Project hvert år 9.3 milliarder ton kulstof til atmosfæren fra fossile kilder.
Det mulige optag fra de nye skove svarer altså til kun godt 20 års fossile udledninger. Det kan tage betydeligt længere tid end 20 år at rejse så meget skov og for træerne at vokse så meget, at de har optaget den potentielle mængde kulstof.
»Til den tid har udledningen fra fossile kilder oversteget potentialet for optaget i skovrejsning, og vi er lige langt«, fastslår Thomas Nord-Larsen.
I stedet peger han på, at den store gevinst ved genrejsning af skov er, at træernes biomasse kan udnyttes som en vedvarende energikilde, og at træerne kan bruges som et mere bæredygtigt alternativ til byggematerialer i stål og beton.
»På den måde vil nye skove ville kunne levere materialer og energi til det fossilfrie samfund og derfor komme med et vægtigt bidrag til at sætte proppen i hullet,« påpeger Thomas Nord-Larsen.
LÆS OGSÅ: Fældning af regnskov giver kun kortsigtet gevinst
LÆS OGSÅ: Jorden absorberer mere CO2 end tidligere
