Det er igen blevet tid til AT-forløb på gymnasierne i Danmark, og denne gang hedder emnet 'Mad og mennesker'. Det er et meget stort emne, så hvor skal man starte? For at hjælpe dig med at træffe den beslutning, har vi samlet vores bedste artikler om mad og mennesker, der kan give inspiration til din problemstilling.
Der er mange måder at kombinere to fag inden for mad og mennesker. Er det for eksempel en god idé at lade landmændene genmodificere deres afgrøder, så de bliver større? Hvilken effekt har det på planterne, dyrene og os selv? Vil de genmodificerede afgrøder, såkaldte GMO’er, gavne produktionen for landmændene og forbrugerne, eller har de skadelige effekter? Det er et emne, der både indeholder biologi og samfundsfag.
Man kunne også kigge på, om økologi virkelig er bedre for miljøet end traditionelt landbrug.
Her kan du finde artikler, der kan inspirere til din AT-opgave:
Ny Nordisk Hverdagsmad
Ny Nordisk Hverdagsmad er en række madprincipper udviklet af Københavns Universitet. De bygger på idéen om at spise mere frugt og grønt, mere fuldkorn, mindre kød, spise økologisk og lokalt. Fokus ligger især på nordiske råvarer som rodfrugter, kål, bær, rapsolie og fisk.
Men er Ny Nordisk Hverdagsmad overhovedet sundt? Og kan man få danskerne til at spise den? Eller tager det for lang tid?
Læs flere artikler om Ny Nordisk Hverdagsmad her:
Nordisk kost sænker dit kolesterol – selv uden vægttab
Det Ny Nordiske Køkken gør os til sunde danskere
Det Ny Nordiske Køkken skal være elitært hvis det skal have succes
Sådan spiser du klimavenligt
Klimaet belastes af verdens madproduktion, og som forbrugere kan vi have indflydelse ved at vælge klimavenlig mad. Men hvad er klimavenlig mad? Hvad skal man spise for at belaste miljøet mindst muligt?
I vores artikel 'Din mad kan blive tre gange så klimavenlig', kan du læse, hvordan forbrugere og landmænd i fællesskab vil kunne gøre maden tre gange mere klimavenlig, end den er i øjeblikket. Det kan blandt andet lade sig gøre ved at spise mindre kød og smide mindre ud.
Læs mere om klimavenlig mad her:
Bør vi spise mindre kød for klimaets skyld?
Sådan påvirker din mad klimaet
Klimaforsker: Det skal være dyrt for dig at spise kød
Du spiser dobbelt så meget kød som din oldefar
Økologi - hvad gør det godt for?
I supermarkedet står der en liter mælk til 4,95 kroner. Lige ved siden af står den samme til 7,95 kroner. Der er bare et rødt 'Ø' på. Men hvad får man egentlig for de ekstra kroner? Tanken om økologisk mad, der ikke indeholder sprøjtemidler eller kunstige konserveringsmidler, appellerer til mange, men er maden sundere - og er den mere klimavenlig?
I artiklen 'Forskere: Økologisk mælk har det bedste fedt' viser det sig, at økologisk mælk indeholder flere af de sunde omega 3-fedtsyrer, end mælk fra traditionelt landbrug gør.
Du kan også læse blogindlægget 'Økologi og sundhed – videnskab eller ønsketænkning' fra professor Søren Husted, der forsker på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. Indlægget handler om, hvordan vi danskere køber økologisk for at undgå pesticider, selvom vi i forvejen indtager langt under grænseværdierne for pesticider i vores mad.
Læs flere artikler om økologi her:
Økologiske grøntsager er ikke sundere
Genetikere designer fødevarer
Genmodificerede organismer – eller GMO'er – har været til stor debat i forbindelse med brugen i landbrug og i fødevarer. Forskere kan ved at bytte rundt på generne i fødevarer ændre på deres egenskaber. På den måde kan man for eksempel få tomater på størrelse med appelsiner eller få vindruer, der vokser i frostvejr. Det lyder alt sammen meget godt, men kan det have også have uforudsete negative konsekvenser?
\ Fakta
Få flere idéer på vores undervisningssite: http://undervisning.videnskab.dk/
I artiklen 'GMO kan have alvorlige konsekvenser' kan du læse, hvorfor anvendelsen af GMO i landbrug og fødevarer ikke udelukkende er et rosenrødt eventyr.
Du kan også læse flere artikler om GMO'er her:
Blog: Hvorfor æder europæerne ikke GMO?
GMO beskytter ikke majsmarker mod skadedyr
Undersøgelse af GMO-fodrede grise er ikke holdbar
Fremtidens mad og klodens overbefolkning
Forskere verden over arbejder på at udvikle nye måder at producere fødevarer på. NASA skal eksempelvis have fundet en måde at producere mad til astronauter, hvis de i fremtiden skal tage den lange rejse til Mars. Samtidig bliver der flere og flere mennesker på Jorden, som skal brødfødes. Landbrugsjorden opdyrkes allerede meget intensivt, så hvordan skal vi skaffe føde til alle de nye mennesker? Måske er der brug for helt nye teknikker.
I artiklen 'Højteknologiske køer brødføder fremtiden' kan du læse, hvordan genomisk selektion kan sikre, at fremtidens køer bliver i stand til at levere så meget mælk som muligt.
Du kan også læse, hvordan forskerne dyrker kunstigt kød i laboratoriet i artiklen 'Sådan dyrker forskerne kunstigt kød'.
Læs også:
Fremtidens fødevarekrise kan undgås
Heldig kartoffel på udflugt i rummet
Man fuskede også med fødevarerne i gamle dage
For få år siden ramte den ene kødskandale efter den anden, hvor datoerne ikke passede på kødpakker i supermarkederne. Sidste år var det så færdigretternes tur til at blive ramt af en skandale. Findus' lasagner viste sig nemlig at indeholde hestekød. Men det er langt fra noget nyt, at man har fusket med fødevarerne.
I artiklen ’Slagtere har altid snydt på vægten’, kan du læse, hvordan slagtere i 1800-tallet, da der kom kødkontrol i Danmark, snød deres kunder til at købe kød fra syge dyr.
Du kan også læse om, hvordan kriser i 1900-tallet tvang borgere til at købe gammel og sundhedsfarlig mad.
Læs mere om vores madforbrug op gennem historien:
Sære kostråd har præget Danmark i århundreder
Et spadestik dybere i kartoflens historie
Når god mad ryger i skraldespanden
Mens visse dele af verden sulter, bliver der i andre lande overproduceret mad, og en stor del smides ud. Både EU-politikere, såvel som vore egne på Christiansborg, har flere gange opfordret til at skære ned på madspildet.
I artiklen 'Det offentlige kan spare en milliard kroner på madspild' kan du læse, hvordan både klimaet og samfundets pengegrise kunne have godt af at holde igen med madspildet. Forskere har estimeret, at hele 35-50 procent af alle fødevarer i offentlige storkøkkener ryger direkte i skraldespanden
I artiklen 'Nudging: Hvordan får man folk til at ændre adfærd?' gennemgås en idé til, hvordan man får folk til at stoppe deres private madspild.
Du kan også læse mere om madspild i artiklen: Storindkøb fører til madsvineri
Vi har samlet endnu flere artikler i vores store tema om AT 2014 og mad og mennesker på vores undervisningssite.
Du kan også læse flere af vores artikler om mad her.
Held og lykke!
