Ny Nordisk Hverdagsmad er kun lige så sund som al anden sund mad
Spis ny nordisk mad i et halvt år, så taber du dig og får et lavere blodtryk, viser ny dansk forskning. Resultatet ville dog også kunne opnås med al mulig anden mad, og det understreger i bund og grund bare, at kostrådene virker.
Ny Nordisk Hverdagsmad, Arne Astrup, OPUS, kritik, forskning, videnskab, Nordea-fonden, studie

Du er utvivlsomt stødt på budskabet, enten i kogebøger, i ugebladene eller på tv: Ny Nordisk Hverdagsmad gør dig sund. Ny forskning viser, at det passer - men samtidig, at maden næppe er sundere end mad fra f.eks. Asien, middelhavsområdet eller andre steder i verden, hvor man kan finde sund mad. (Foto: Shutterstock)

Hvis du spiser mange grøntsager og samtidig skærer ned på fedtet, sukkeret og kagerne, taber du dig og bliver sundere.

Nogenlunde sådan kan man sammenfatte konklusionen i et nyt, stort opslået studie fra Københavns Universitets forskningscenter OPUS.

I undersøgelsen har i alt 147 mennesker enten spist Ny Nordisk Hverdagsmad i et halvt år eller spist en mere gennemsnitlig dansk kost med blandt andet mere fedt og sukker.

Konklusionen lyder, at folk på den sundere kost taber sig mere og får et lavere blodtryk, end folk som spiser færre grøntsager, mere sukker og mere fedt.

Solid undersøgelse uden nogen overraskelser

Undersøgelsen er solid, sober og veltilrettelagt, men resultatet er langt fra overraskende, og det siger intet om, at Ny Nordisk Hverdagsmad er en særlig sund kost i forhold til andre typer sund kost.

Sådan lyder det fra en række forskere, som Videnskab.dk har talt med.

»En kostintervention af denne dimension – med mere fuldkorn, fisk og grønt samt mindre kød, fedt og sukker med lavere energiindtag til følge – vil resultere i et vægttab og forbedringer af blodtryk, insulinresistens osv., uanset om det bygger på nye nordiske principper eller ej,« bemærker Gitte Laub Hansen, ph.d. i human ernæring og projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

Fakta

Blodtrykket var efter et halvt år lavere hos deltagere, der havde spist nordisk mad i stedet for dansk mad. Det systoliske blodtryk fra 5,3 mm Hg (millimeter kviksølv – standard målenhed for blodtryk) lavere hos de deltagere, der spiste Ny Nordisk Hverdagsmad end hos de øvrige deltagere. Tilsvarende var det diastoliske blodtryk 3,2 mm Hg lavere hos de nordisk spisende deltagere. Effekten svarer ifølge Sanne Kellebjerg Poulsen til, at man spiser blodfortyndende medicin. Kilde: OPUS

»På den måde er der ingen overraskelser i resultaterne, og jeg vil stille mig stærkt tvivlende over for, om der præcis eksisterer en eller flere nordiske komponenter, som er årsag til sundhedsforbedringerne. Det er formentlig blot effekten af mere fuldkorn, fisk og grønt, samt mindre kød, fedt og sukker, der er ’the magic bullet’, og det er helt i tråd med de kostråd, vi har prædiket de seneste mange år,« mener Gitte Laub Hansen.

Seniorrådgiver Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttets Afdeling for Ernæring supplerer:

»Det er ikke overraskende, for det er jo stort set de officielle kostråd, de har været på. Og selvom kostrådene ikke er en slankekur, så ville alle normale danskere - der jo ikke i tilstrækkelig grad følger kostrådene - tabe sig, hvis de begyndte at følge dem.«

Ny Nordisk Hverdagsmad vil ikke gøre danskerne sundere

I en pressemeddelelse fra OPUS giver centrets leder Arne Astrup udtryk for, at de positive resultater viser et stort potentiale for, at Ny Nordisk Hverdagsmad kan styrke sundheden i den danske befolkning.

De perspektiver har de uafhængige forskere dog svært ved at få øje på.

Forskerne er tværtimod enige om, at OPUS trutter lige voldsomt nok i hornet i forhold til, hvor sund maden vil være for helt almindelige danskere, der ikke lige medvirker i et intensivt og stort anlagt kostprojekt, hvor deltagerne:

  • let har kunnet finde de særlige råvarer i et dertil indrettet supermarked
     
  • løbende er blevet rådgivet af en diætist og i øvrigt
     
  • forpligtede sig til at spise maden næsten hver dag i et halvt år

Det er nemlig meget lidt sandsynligt, at danskerne i den travle hverdag kommer til at spise på samme måde og dermed kan blive lige så sunde som forsøgsdeltagerne, mener Ulla Toft, seniorforsker i Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed.

Fakta

OPUS' undersøgelse 181 lettere overvægtige danskere i alderen 18-65, primært københavnere, startede med at deltage i undersøgelsen, kaldet ’SHOPUS’. 147 gennemførte hele perioden – 91 på Ny Nordisk Hverdagsmad, 56 på gennemsnitlig dansk kost. Deltagerne skulle gennem et halvt år lave Ny Nordisk Hverdagsmad efter særlige opskrifter, udviklet af OPUS. Råvarerne til opskrifterne kunne afhentes gratis i et særligt indrettet supermarked på Københavns Universitet. Deltagerne havde i det halve år ’fri’ fra Ny Nordisk Hverdagsmad i sammenlagt 21 dage, som dog ikke måtte lægges lige efter hinanden. Fridagene skulle gøre det praktisk muligt f.eks. at tage til fødselsdagsfest uden at stå i værtens køkken og lave Ny Nordisk Hverdagsmad til sig selv. Deltagerne blev dog bedt om også på fridagene at holde sig så tæt til kosttypen som muligt.

»Forskerne argumenterer i deres ellers flotte artikel med, at man kender lignende sundhedseffekter fra for eksempel middelhavskosten, men at middelhavskosten er svær at overføre til danske madvarer og kostvaner, og derfor er Ny Nordisk Hverdagsmad bedre.«

»Men jeg vil faktisk påstå, at denne her kost, som de kommer op med, og de fødevarer, de lægger op til, man skal indtage, gør det langt sværere for en almindelig dansker at skulle spise Ny Nordisk Hverdagsmad end middelhavskost,« siger Ulla Toft.

Hvordan skaffer man hjemmedyrket hvidløg fra tangkomposteret jord?

»Jeg var inde at tjekke opskrifter på nettet, og rigtig mange af tingene ville jeg ikke selv ane, hvor jeg skulle købe eller hvordan jeg skulle skaffe. De nævner ’hvidløgsfed af hjemmedyrkede løg i tangkomposteret jord’ og Ishavstang og savtang. Opskrifterne i deltagernes kogebøger indeholder lidt mere almindelige ingredienser, men opskrifterne virker alligevel forholdsvis avancerede og tidskrævende.«

»Det kan godt være, jeg er gastronomisk afstumpet, men for rigtigt mange danskere vil det her være svært og dyrt at leve efter.«

»Som koststudie er det meget interessant, men betydningen for den almindelige dansker og for folkesundheden vil være meget lille af det her, for kosten ligger langt væk fra noget, der har med den almindelige danskers virkelighed at gøre,« mener seniorforsker Ulla Toft, der også er ekstern konsulent i Hjerteforeningen.

Vægttab, næppe en særlig kost, er nøglen til bedre sundhed

Professor Knud Erik Bach Knudsen forsker i ernæring ved Aarhus Universitet. Han vurderer, at folk især bliver sundere i det »velgennemførte« studie på grund af deres vægttab. Deltagerne på Ny Nordisk Hverdagsmad smed i gennemsnit 4,7 kg på et halvt år, mens kontrolgruppen smed 1,5 kg.

»De skriver i artiklen, at vægttab ikke var et mål i sig selv i studiet, men ikke desto mindre er det, hvad der driver størstedelen af de effekter, de finder. Ud fra de data, der er til rådighed, er det ikke til at se, at der skulle være specielle ting i den diæt, som i sig selv ville påvirke blodtryk og andre parametre, for eksempel i forhold til hjertekar-sygdomme.«

Ny Nordisk Hverdagsmad har formentlig størst potentiale i erhvervsøjemed, hvor man kan sælge budskabet, på samme måde som de positive effekter af middelhavskost har været brugt til at sælge olivenolie. Derfor kan jeg forestille mig, at resultaterne vil blive brugt til at fremme Ny Nordisk Hverdagsmad i hele verden, også selvom de ikke er overraskende.

Gitte Laub Hansen

»Derfor er der næppe tvivl om, at effekten skyldes en kombination af at spise mere grønt og erstatte animalske produkter med en række grove produkter, hvilket formentlig også har været med til at gøre, at deltagerne kunne føle sig mere mætte og derfor spise lidt mindre,« siger Knud Erik Bach Knudsen, sektionsleder ved Institut for Husdyrvidenskab, Molekylær ernæring og cellebiologi.

Vi kommer ikke til at lave Ny Nordisk Hverdagsmad derhjemme

Knud Erik Bach Knudsen hæfter sig ligesom sine kolleger ved, at det virker usikkert, om folk har tid og mulighed for at lave Ny Nordisk Hverdagsmad i en travl hverdag.

»Det kan være et problem at bruge lang tid på at lave mad. Og når man først skal ud at finde ingredienserne, og det begynder at blive besværligt, så er det ikke sikkert, man vil finde helt så positive effekter i hverdagen,« bemærker han.

Som Videnskab.dk tidligere har berettet, viser anden forskning fra OPUS selv, at danskerne ganske vist elsker smagen i Ny Nordisk Hverdagsmad, der er sat sammen under ledelse af entreprenør og tv-kendt kok Claus Meyer. Men kosten er så indviklet og langsommelig at lave, at det er stort set utænkeligt, at vi orker at kaste os over den til hverdag.

Ny Nordisk Hverdagsmad er sundere end gennemsnitlig dansk kost

Én af forskerne bag undersøgelsen, ph.d.-studerende Sanne Kellebjerg Poulsen, vælger i stedet at hæfte sig ved de mere positive aspekter ved Ny Nordisk Hverdagsmad (NNH) i forhold til den gennemsnitlige danske kost (GDK):

  • Deltagere på NNH tabte sig mere og fik lavere blodtryk
     
  • Vægttabet kan i sig selv ikke forklare alle positive effekter – og de positive effekter var større hos folk, der havde spist NNH end GDK
     
  • NNH kan sammenlignes med blandt andet middelhavskosten og viser på den måde et stort sundhedspotentiale i nordiske fødevarer

Sanne Kellebjerg Poulsen kan dog godt følge de øvrige forskeres pointe om, at det er som forventet, at Ny Nordisk Hverdagsmad viser en effekt, eftersom den blandt andet indeholder mere grønt og mindre fedt end den normale danske kost.

»I og med, at den ligger så tæt op ad kostanbefalingerne, så kan man sige, at det ikke er overraskende, at der er en effekt som sådan. Men vi synes, det er positivt, at det er i den størrelsesorden, og især at det har en effekt på blodtrykket, for det havde vi ikke umiddelbart forventet.«

Det er vores hypotese, at Ny Nordisk Hverdagsmad er maksimalt fremmende for din sundhed.

Forskningscenter OPUS i kogebogen "Ny Nordisk Hverdagsmad" til deltagerne i 'SHOPUS'

Men kunne I så ikke have testet en hvilken som helst anden sund kost og have fået samme resultat?

»Der er ingen tvivl om, at du ville kunne finde en sammenlignelig effekt på vægt og blodtryk. Men der er den store forskel her, at vi har en høj grad af tilfredshed blandt deltagerne. De kan godt lide maden, og de vil gerne spise den. Det hjælper jo ikke, at vi sammensætter en rigtig sund kost, hvis vi ikke kan få nogen til at spise den,« siger Sanne Kellebjerg Poulsen.

Undersøgelsen er publiceret i online-versionen af det anerkendte tidsskrift American Journal of Clinical Nutrition. Du kan læse et kort referat på KU's hjemmeside.

Forskere skal prøve at finde særligt sunde komponenter i nordisk mad

Næste skridt for forskerne i OPUS bliver at undersøge de enkelte komponenter i Ny Nordisk Hverdagsmad nærmere for at finde ud af, om de positive sundhedseffekter kan tilskrives udvalgte madvarer eller nærmere princippet om at spise mere grønt, mindre fedt og dermed mere efter kostrådene.

OPUS-centret er ledet af Arne Astrup og forsker på en bevilling fra Nordea-fonden på 100 millioner kroner.

Centret skulle egentlig have afsluttet sit arbejde ved årsskriftet, men er blevet forlænget med et halvt år for at få det videnskabelige arbejde ordentligt afsluttet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.