Arne Astrup fortæller halv sandhed om Ny Nordisk Hverdagsmad

Omkring 100 mennesker, herunder fødevareminister Karen Hækkerup (S), var mødt op, da forskningscentret OPUS i denne uge fremlagde resultater af en ny stor undersøgelse for fødevarebranchen.

Undersøgelsen viser, at Ny Nordisk Hverdagsmad over et halvt år kan få folk til at tabe sig og blive sundere, formentlig fordi den mætter bedre og indeholder flere fibre og grøntsager end gennemsnitlig dansk mad; eller med andre ord: den følger kostrådene.

I OPUS vil forskerne – under ledelse af centerdirektør Arne Astrup – gerne have maden bredt ud til danskerne, så vi alle sammen kan blive sundere. Det var også derfor, fødevarebranchen var indkaldt til at høre om resultaterne af OPUS' undersøgelse.

Deltagere faldt fra forsøg pga. problemer med tid

Men spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at få os til at lave den lækre og velsmagende mad derhjemme, så vi ikke kun spiser Ny Nordisk Hverdagsmad, når den bliver serveret for os i storkøkkener og kantiner og på fine restauranter.

I OPUS' nye videnskabelige artikel om undersøgelsen står for eksempel, at en del af de 181 deltagere faldt fra undervejs på grund af 'tid'.

Det fik ordstyrer Kurt Strand til at spørge Arne Astrup, om man kan gøre det lettere at lave Ny Nordisk Hverdagsmad, så flere kan finde tiden til det i hverdagen.

Arne Astrup, professor i ernæring ved Københavns Universitet, fortalte salen, at 'tid' i den videnskabelige artikel ikke nødvendigvis var et udtryk for, at det tager lang tid at lave maden. Det kunne også dække over, at det var tidskrævende at være med i undersøgelsen, fordi man også skulle gå til test og målinger undervejs hos læger og diætister.

Kun halv forklaring fra Arne Astrup

Forklaringen er på sin vis korrekt, men den giver langt fra det fulde billede.

Nogle af deltagerne faldt ganske rigtigt ud af forsøget, fordi logistikken omkring undersøgelsen var for tidskrævende. Men en ny sociologisk undersøgelse fra OPUS-centret selv konkluderer faktisk, at netop tidsforbruget omkring madlavningen var den primære årsag til frafald blandt forsøgsdeltagerne:

»De fleste af dem fandt, at det tog for lang tid at forberede maden, og at den var for hård at lave i hverdagen.«

Sociologerne – der ikke var med til præsentationen for fødevarebranchen – konkluderer desuden, at kun 21 procent af deltagerne syntes, at det IKKE var tidskrævende at lave maden. En kontrolgruppe lavede mere almindelig dansk mad. Her var det hele 79 procent, der syntes, det ikke var tidskrævende at kokkerere.

Ny Nordisk Hverdagsmad er lækker - men besværlig at lave

Forskerne uddyber i deres videnskabelige artikel, der er accepteret til udgivelse i et internationalt anerkendt tidsskrift og gengivet i en afhanding fra OPUS:

»De fleste deltagere var ikke vant til at give sig kast med omfattende forberedelser før selve madlavningen, og det var et tilbagevendende tema, når der blev talt om at forberede Ny Nordisk Hverdagsmad-måltider – fulgt af klager over den store mængde køkkengrej og -materialer, man skulle bruge.«

»Derfor oplevede de forberedelsen af maden som betydeligt mere hård og tidskrævende end forventet. Det stemmer godt overens med erfaringerne fra dem, som droppede ud af interventionen.« (Oversat fra engelsk af redaktionen.)

Forskernes beskrivelser svarer fint til erfaringerne fra en forsøgsdeltager, som Videnskab.dk har talt med.

»I starten var vi helt oppe på at bruge halvanden til to timer på at lave mad om aftenen. Du står hele tiden og kigger i den der manual og måler så og så mange gram af det og hvad skal der så i. Vi syntes begge to, det var omstændeligt, men efterhånden blev det selvfølgelig nemmere,« beretter Flemming Emcken, der deltog i forsøget sammen med sin kone og i øvrigt er meget begejstret for den velsmagende mad (se boksen under artiklen).

Kritiske deltagere glædede sig, til forsøget var slut

Forskerne skriver i deres videnskabelige artikel, at nogle af deltagerne var glade for, at det tog lang tid at lave maden, fordi det var en god anledning til at tale med partneren eller stresse lidt af efter en travl dag.

Men forskerne tilføjer også i artiklen:

»Langt fra alle deltagere lærte at sætte pris på de tidskrævende opgaver, der lå i at lave Ny Nordisk Hverdagsmad-måltider, ligesom de ikke fandt det spændende med udfordringen at lave alle måltider helt fra bunden. Tværtimod mente disse deltagere, at arbejdet var for krævende, og de glædede sig derfor, til interventionen var slut.« (Oversat fra engelsk af redaktionen.)

Den videnskabelige artikel er endnu ikke publiceret, men gengivet og gennemlæst af bedømmere i ph.d.-afhandlingen 'The New Nordic Diet: A sociological study of the acceptance and appropriation of a dietary regime' af Arun Micheelsen, der lavede sin afhandling som ph.d.-stipendiat under OPUS.

Astrup: Sociologien er kun en lille del af OPUS

Det har ikke været muligt at tale med Arne Astrup, og over mail har det heller ikke været muligt at få et direkte svar på, hvorfor han svarede Kurt Strand, som han gjorde.

På spørgsmålet, om det ikke er en vigtig oplysning for fødevarebranchen, at det ser ud til, at vi ikke gider laver Ny Nordisk Hverdagsmad derhjemme, skriver han til Videnskab.dk, at jo, det er det, og at Arun Micheelsen ved andre konferencer i 2011 og 2012 har fortalt om sine resultater, samt at hans vejleder, professor i madsociologi Lotte Holm, tidligere har fortalt om resultaterne ved en konference i 2012.

Astrup bemærker, at han i sit oplæg selv »talte om 'drivere og barrierer', og at OPUS' Niels Kærgård – professor i jordbrugspolitik – også kom ind på de sociologiske perspektiver i sit oplæg onsdag.

»På trods af mediefokus på sociologien kan man vist dårligt forlange mere for et felt, der immervæk kun er en lille del af OPUS,« skriver Arne Astrup.

Sociologisk forskning får én på hatten

OPUS-lederne fik onsdag et andet spørgsmål fra Kurt Strand: Hvad man mente om udtalelser fra professor Lotte Holm, der i en artikel på Videnskab.dk vurderer, at det er »helt usandsynligt, at danskernes kost kan komme til at bestå udelukkende af Ny Nordisk Hverdagsmad«.

Pointen er, at hvis vi ikke vil tage kosten til os, bliver det svært at bruge Ny Nordisk Hverdagsmad til at forbedre folkesundheden.

Iværksætter og ledende figur i OPUS Claus Meyer svarede, at den vurdering byggede på en meget lille undersøgelse af »seks mennesker, der var blevet stillet politiserende spørgsmål« - på trods af, at forskningen som tidligere beskrevet på Videnskab.dk bygger på langt mere materiale, er lavet efter kunstens regler og i øvrigt er både godkendt af bedømmelsesudvalget til en ph.d.-afhandling samt er blevet peer-reviewed af internationale forskere.

Konklusionerne er desuden bekræftet i sociologernes endnu større, nye undersøgelse, der nu bliver publiceret i tidsskriftet British Food Journal – og som Claus Meyer som medlem af styregruppen i OPUS også kender til.

(Se yderligere kommentarer fra Claus Meyer i boksen i bunden af artiklen.)

Arne Astrup, svaret står selvfølgelig for Claus Meyers egen regning, men udtalelserne indikerede måske, at styregruppens respekt for den sociologiske forskning ligger på et ret lille sted.

Tænker I helt overordnet de sociologiske undersøgelser som forskning, I er nødt til at tage seriøst og forholde jer til?

»Ja, du har helt ret. Vi tænker de sociologiske undersøgelser som forskning, der er fuldt på linje med den ernæringsvidenskabelige,« skriver Arne Astrup.

(Se dog Claus Meyers kommentarer i boksen under artiklen.)

OPUS vil forbedre folkesundheden

Centerdirektøren for OPUS fortæller desuden, at resultaterne blev offentliggjort på et seminar for fødevarebranchen, fordi OPUS har et ønske »om at medvirke til at forbedre folkesundheden«, altså gøre os alle sammen sundere.

»Og hvis vi skal have held med at opfylde det formål, så må vi starte med at pode viden hos dem, der laver eller distribuerer fødevarerne og hos de myndigheder, der laver rammerne,« skriver Arne Astrup.

Deltagere på seminaret var blandt andet COOP, Dansk Industri, Nordisk Ministerråd, Landbrug & Fødevarer, samt en række fødevareproducenter.