Arne Astrup fortæller halv sandhed om Ny Nordisk Hverdagsmad
OPUS-lederne Arne Astrup og Claus Meyer fortæller til fødevarebranchen, at det ikke tager lang tid at lave Ny Nordisk Hverdagsmad. Det er den modsatte konklusion af ny forskning fra deres eget center.

OPUS' frontfigurer Arne Astrup (th.) og Claus Meyer mener, at tid ikke er det store problem, når man laver Ny Nordisk Hverdagsmad. Almindelige danskere synes noget andet, viser ny forskning. (Foto fra pressemøde om Grundlag for Ny Nordisk Hverdagsmad: Simon Ladefoged)

OPUS' frontfigurer Arne Astrup (th.) og Claus Meyer mener, at tid ikke er det store problem, når man laver Ny Nordisk Hverdagsmad. Almindelige danskere synes noget andet, viser ny forskning. (Foto fra pressemøde om Grundlag for Ny Nordisk Hverdagsmad: Simon Ladefoged)

Omkring 100 mennesker, herunder fødevareminister Karen Hækkerup (S), var mødt op, da forskningscentret OPUS i denne uge fremlagde resultater af en ny stor undersøgelse for fødevarebranchen.

Undersøgelsen viser, at Ny Nordisk Hverdagsmad over et halvt år kan få folk til at tabe sig og blive sundere, formentlig fordi den mætter bedre og indeholder flere fibre og grøntsager end gennemsnitlig dansk mad; eller med andre ord: den følger kostrådene.

I OPUS vil forskerne – under ledelse af centerdirektør Arne Astrup – gerne have maden bredt ud til danskerne, så vi alle sammen kan blive sundere. Det var også derfor, fødevarebranchen var indkaldt til at høre om resultaterne af OPUS' undersøgelse.

Deltagere faldt fra forsøg pga. problemer med tid

Men spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at få os til at lave den lækre og velsmagende mad derhjemme, så vi ikke kun spiser Ny Nordisk Hverdagsmad, når den bliver serveret for os i storkøkkener og kantiner og på fine restauranter.

I OPUS' nye videnskabelige artikel om undersøgelsen står for eksempel, at en del af de 181 deltagere faldt fra undervejs på grund af 'tid'.

Det fik ordstyrer Kurt Strand til at spørge Arne Astrup, om man kan gøre det lettere at lave Ny Nordisk Hverdagsmad, så flere kan finde tiden til det i hverdagen.

Arne Astrup, professor i ernæring ved Københavns Universitet, fortalte salen, at 'tid' i den videnskabelige artikel ikke nødvendigvis var et udtryk for, at det tager lang tid at lave maden. Det kunne også dække over, at det var tidskrævende at være med i undersøgelsen, fordi man også skulle gå til test og målinger undervejs hos læger og diætister.

Kun halv forklaring fra Arne Astrup

Forklaringen er på sin vis korrekt, men den giver langt fra det fulde billede.

Nogle af deltagerne faldt ganske rigtigt ud af forsøget, fordi logistikken omkring undersøgelsen var for tidskrævende. Men en ny sociologisk undersøgelse fra OPUS-centret selv konkluderer faktisk, at netop tidsforbruget omkring madlavningen var den primære årsag til frafald blandt forsøgsdeltagerne:

»De fleste af dem fandt, at det tog for lang tid at forberede maden, og at den var for hård at lave i hverdagen.«

Sociologerne – der ikke var med til præsentationen for fødevarebranchen – konkluderer desuden, at kun 21 procent af deltagerne syntes, at det IKKE var tidskrævende at lave maden. En kontrolgruppe lavede mere almindelig dansk mad. Her var det hele 79 procent, der syntes, det ikke var tidskrævende at kokkerere.

Ny Nordisk Hverdagsmad er lækker - men besværlig at lave

Forskerne uddyber i deres videnskabelige artikel, der er accepteret til udgivelse i et internationalt anerkendt tidsskrift og gengivet i en afhanding fra OPUS:

Fakta

Striden mellem OPUS-ledelsen og sociologerne, kort

Da Videnskab.dk i august kunne fortælle om en ny undersøgelse, der viste, at danskerne formentlig ikke vil tage Ny Nordisk Hverdagsmad til sig, satte ledelsen i OPUS med Arne Astrup og Claus Meyer i spidsen spørgsmålstegn ved videnskabeligheden i sociologernes arbejde.

Ét af OPUS' mål er at forbedre folkesundheden ved at få så mange som muligt til at spise Ny Nordisk Hverdagsmad.

Sociologernes resultater peger på, at det næppe kan lade sig gøre via vores private køkkener, fordi det er for besværligt at lave den ellers lækre og indbydende mad i en travl hverdag.

»De fleste deltagere var ikke vant til at give sig kast med omfattende forberedelser før selve madlavningen, og det var et tilbagevendende tema, når der blev talt om at forberede Ny Nordisk Hverdagsmad-måltider – fulgt af klager over den store mængde køkkengrej og -materialer, man skulle bruge.«

»Derfor oplevede de forberedelsen af maden som betydeligt mere hård og tidskrævende end forventet. Det stemmer godt overens med erfaringerne fra dem, som droppede ud af interventionen.« (Oversat fra engelsk af redaktionen.)

Forskernes beskrivelser svarer fint til erfaringerne fra en forsøgsdeltager, som Videnskab.dk har talt med.

»I starten var vi helt oppe på at bruge halvanden til to timer på at lave mad om aftenen. Du står hele tiden og kigger i den der manual og måler så og så mange gram af det og hvad skal der så i. Vi syntes begge to, det var omstændeligt, men efterhånden blev det selvfølgelig nemmere,« beretter Flemming Emcken, der deltog i forsøget sammen med sin kone og i øvrigt er meget begejstret for den velsmagende mad (se boksen under artiklen).

Kritiske deltagere glædede sig, til forsøget var slut

Forskerne skriver i deres videnskabelige artikel, at nogle af deltagerne var glade for, at det tog lang tid at lave maden, fordi det var en god anledning til at tale med partneren eller stresse lidt af efter en travl dag.

Men forskerne tilføjer også i artiklen:

»Langt fra alle deltagere lærte at sætte pris på de tidskrævende opgaver, der lå i at lave Ny Nordisk Hverdagsmad-måltider, ligesom de ikke fandt det spændende med udfordringen at lave alle måltider helt fra bunden. Tværtimod mente disse deltagere, at arbejdet var for krævende, og de glædede sig derfor, til interventionen var slut.« (Oversat fra engelsk af redaktionen.)

Den videnskabelige artikel er endnu ikke publiceret, men gengivet og gennemlæst af bedømmere i ph.d.-afhandlingen 'The New Nordic Diet: A sociological study of the acceptance and appropriation of a dietary regime' af Arun Micheelsen, der lavede sin afhandling som ph.d.-stipendiat under OPUS.

Astrup: Sociologien er kun en lille del af OPUS

Det har ikke været muligt at tale med Arne Astrup, og over mail har det heller ikke været muligt at få et direkte svar på, hvorfor han svarede Kurt Strand, som han gjorde.

På spørgsmålet, om det ikke er en vigtig oplysning for fødevarebranchen, at det ser ud til, at vi ikke gider laver Ny Nordisk Hverdagsmad derhjemme, skriver han til Videnskab.dk, at jo, det er det, og at Arun Micheelsen ved andre konferencer i 2011 og 2012 har fortalt om sine resultater, samt at hans vejleder, professor i madsociologi Lotte Holm, tidligere har fortalt om resultaterne ved en konference i 2012.

Astrup bemærker, at han i sit oplæg selv »talte om 'drivere og barrierer', og at OPUS' Niels Kærgård – professor i jordbrugspolitik – også kom ind på de sociologiske perspektiver i sit oplæg onsdag.

»På trods af mediefokus på sociologien kan man vist dårligt forlange mere for et felt, der immervæk kun er en lille del af OPUS,« skriver Arne Astrup.

Sociologisk forskning får én på hatten

Fakta

Ernæringsstudiet fra OPUS er lavet på moderat overvægtige danskere.

Konklusionerne gælder derfor kun på denne gruppe mennesker – som altså skal spise kosten dagligt i et halvt år for gennemsnitligt set at opnå et vægttab på 4,7 kg, et fald i blodtryk og et fald i risikoen for diabetes, efter al sandsynlighed på niveau med hvad anden sund kost med bl.a. grøntsager, fisk og fuldkorn ville give.

Læs også: Ny Nordisk Hverdagsmad er kun lige så sund som al anden sund mad

OPUS-lederne fik onsdag et andet spørgsmål fra Kurt Strand: Hvad man mente om udtalelser fra professor Lotte Holm, der i en artikel på Videnskab.dk vurderer, at det er »helt usandsynligt, at danskernes kost kan komme til at bestå udelukkende af Ny Nordisk Hverdagsmad«.

Pointen er, at hvis vi ikke vil tage kosten til os, bliver det svært at bruge Ny Nordisk Hverdagsmad til at forbedre folkesundheden.

Iværksætter og ledende figur i OPUS Claus Meyer svarede, at den vurdering byggede på en meget lille undersøgelse af »seks mennesker, der var blevet stillet politiserende spørgsmål« - på trods af, at forskningen som tidligere beskrevet på Videnskab.dk bygger på langt mere materiale, er lavet efter kunstens regler og i øvrigt er både godkendt af bedømmelsesudvalget til en ph.d.-afhandling samt er blevet peer-reviewed af internationale forskere.

Konklusionerne er desuden bekræftet i sociologernes endnu større, nye undersøgelse, der nu bliver publiceret i tidsskriftet British Food Journal – og som Claus Meyer som medlem af styregruppen i OPUS også kender til. 

(Se yderligere kommentarer fra Claus Meyer i boksen i bunden af artiklen.)

Arne Astrup, svaret står selvfølgelig for Claus Meyers egen regning, men udtalelserne indikerede måske, at styregruppens respekt for den sociologiske forskning ligger på et ret lille sted.

Tænker I helt overordnet de sociologiske undersøgelser som forskning, I er nødt til at tage seriøst og forholde jer til?

»Ja, du har helt ret. Vi tænker de sociologiske undersøgelser som forskning, der er fuldt på linje med den ernæringsvidenskabelige,« skriver Arne Astrup.

(Se dog Claus Meyers kommentarer i boksen under artiklen.)

OPUS vil forbedre folkesundheden

Centerdirektøren for OPUS fortæller desuden, at resultaterne blev offentliggjort på et seminar for fødevarebranchen, fordi OPUS har et ønske »om at medvirke til at forbedre folkesundheden«, altså gøre os alle sammen sundere.

»Og hvis vi skal have held med at opfylde det formål, så må vi starte med at pode viden hos dem, der laver eller distribuerer fødevarerne og hos de myndigheder, der laver rammerne,« skriver Arne Astrup.

Deltagere på seminaret var blandt andet COOP, Dansk Industri, Nordisk Ministerråd, Landbrug & Fødevarer, samt en række fødevareproducenter.

Begejstrede deltagere fik meget ud af OPUS’ store forsøg

Det er langt fra alle deltagere, der klager over, hvor svært det kan være at lave Ny Nordisk Hverdagsmad.

Tømrermester Flemming Emcken, der i dag er 63, gennemførte OPUS-forsøget sammen med sin fire år yngre kone, Susan.

Ifølge Flemming Emcken smager Ny Nordisk Hverdagsmad fantastisk, og da han og konen hverken har børn eller andet aftenpres, har de haft god tid til at lave maden.

»Det er nok et problem for mange at være tro mod så omfattende et projekt, og jeg kan ikke forestille mig, at sådan et projekt er velegnet for folk med børn. Men vi fik ting, der smagte godt, og som vi ikke har smagt før, og kvaliteten af maden var selvfølgelig høj, så vi var meget glade for det,« siger han.

Oplevelsen med at spise Ny Nordisk Hverdagsmad var kun endnu bedre, fordi ægteparret oplevede at smide hele 10 kg hver i løbet af det halve år, projektet varede.

Flemmings kone slap i samme periode – måske som følge af kosten – af med vand i kroppen, der havde generet i lang tid. Derfor er parret fortsat med at lave maden, selv efter projektet er stoppet.

De har grundlæggende ændret madvaner. De spiser stadig hakkebøffer en gang imellem, og i dag bliver de nordiske varer suppleret med mad, der var forbudt under forsøget, »især sydlandske frugter så som appelsiner, druer, citron og melon«, ligesom parret tillader sig at »synde« engang imellem og spise usundt.

Men generelt har de sunde varer sneget sig ind i hverdagen.

»Vi spiser væsentligt anderledes i dag end tidligere. Vi har ikke spist spaghetti siden da, for vi har i stedet fået øjnene op for nogle grøntsager, vi ikke kendte før. Vi lavede også lige svinekæber forleden. Det var noget, jeg smagte første gang i projektet, og det er noget af det bedste kød, jeg nogensinde har fået. Vi er ikke så tilbøjelige til at spekulere på, om det tager lang tid at lave maden mere,« fortæller Flemming Emcken.

Parret tager sig også god tid til at handle.

»Mange ting har de ikke i almindelige supermarkeder. Så skal man i specialforretninger, og nogle gange kan det også være svært at skaffe økologi, så det tager tid at købe ind.«
Flemming Emcken understreger dog, at det generelt er blevet lidt sværere dagligt at holde sig helt inden for de nye nordiske krav, når man ikke er med i et stort anlagt projekt.

»Vi spiser nok lidt mere, end vi gjorde før, så vi har nok taget nogle af kiloene på igen, må vi være ærlige at sige. Dengang sagde man 120 gram kød om dagen, og det var ikke meget. Men vi var mætte hver dag, for vi spiste mange gange på et døgn, men færre portioner. I dag spiser vi ikke så mange gange og lidt større portioner, så vi kan nok kun pege på os selv,« konstaterer Flemming Emcken.

(Foto: Flemming Emcken og frue fortalte også om deres erfaringer i Aftenshowet for nylig)

Claus Meyer sætter flere ord på sin kritik af sociologerne

Iværksætter og ledende figur i OPUS Claus Meyer lagde sig op ad Arne Astrups ord på seminaret onsdag.

Han sagde, at det selvfølgelig altid tager lidt ekstra tid, når man skal lære noget nyt, men at det i bund og grund ikke tager meget mere end »fem minutter ekstra« at lave Ny Nordisk Hverdagsmad, fordi man jo bare skal »snitte lidt kål eller salat til maden« – og at det i hvert fald ikke er særligt meget længere tid, end det alligevel tager at lave sin normale danske mad med kød, der »skal vendes på panden«.

Claus Meyers ord til fødevarebranchen strider umiddelbart mod konklusionerne i centrets egen forskning på området. Claus Meyer siger dog efterfølgende, at han ikke refererede til tiden, det tog at lave retterne i forsøget, men i stedet hvor let man giver sin mad et nyt nordisk tilsnit i hverdagen.

Claus Meyer uddyber pointen i en mail til Videnskab.dk, at han mener, at sociologerne i OPUS har misforstået grundprincipperne i OPUS, og at det aldrig har været  en ambition, at danskernes kost alene skal skal bestå af opskriftene fra forsøget.

"Det har jo aldrig været OPUS' pointe, at folk aldrig skulle spise tyrkisk, indisk, thai, japansk, lige så lidt som det har været pointen, at alle og enhver skulle indlægges til at lave netop de retter, der er brugt i forskningsprojektet. Enhver beskeden bevægelse i folks madvaner, i retning af NNH-principperne, vil være en triumf," skriver Claus Meyer.

Han fortsætter:

"Man undersøger en påstand, der sender på en helt anden frekvens end OPUS, man tillægger OPUS en hensigt, hvorefter man med henvisning til at denne hjemløse hensigt tæsker løs på OPUS. Man kan selvfølgelig sige, at hvis det ikke er 'med vilje', at denne misforståelse sker, så er det misvisende af mig at kalde det politiserende."

"Som kommunikationsmedium skulle NNH meget gerne give sund mad/sunde råvarer et meget bedre image, end de har haft før, og det skulle give folk, i bred forstand, LYST til at beskæftige sig med sagen. Det har været planen. Men NNH/OPUS har jo ALDRIG, med en beskeden formidlingspakke, kunnet løse alverdens problemer i alle samfundslag."

Meldingerne i mailen er dog lidt anderledes end andre udmeldinger fra OPUS fra især centerdirektør Arne Astrup.

I 2010 hed det på for eksempel på Københavns Universitets hjemmeside i en kommentar fra Arne Astrup med titlen "Nordisk mad skal bekæmpe fedme":

"[Vi har] den ambition at skabe en Ny Nordisk Hverdagsmad, som er sund og god, og at danskerne derfor tager det til sig. Vi skal nemlig have knækket danskernes fedmekurve og have sundere børn. Det er derfor, Claus Meyer har stået i spidsen for både udviklingen af Ny Nordisk Hverdagsmad og rapporten, der indeholder en oversigt over de råvarer og principper, som maden bygger på. Således kan vi også teste vores (min og Claus') overbevisning om, at en brobygning mellem velsmag og sundhed kan styrke kampen mod fedmen."

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.