Højteknologiske køer brødføder fremtiden
I år 2050 skal verden brødføde 9 milliarder mennesker. For at det kan lade sig gøre, skal maden laves og findes mere effektivt. Videoen her viser, hvordan man gennem analyse af kromosomer kan skabe mere effektivitet.

Et lille prik gennem koens øre og forskerne kan vende og dreje vævsprøven og komme med en konklusion. Det danske landbrug er nemlig blevet revolutioneret ved hjælp af genomisk selektion.

Genomisk selektion er en meget effektiv avlsmetode, som er blevet taget i brug i 2008. Metoden tager udgangspunkt i analyse af kromosomer fra dyrene, som så kan fortælle, om koen har avlsmateriale til at give meget mælk. Teknologien er udviklet af blandt andet den præsenterede lektor i videoen, Bernt Guldbrandtsen, men også flere til. 

Teknologi sparer fem års arbejde

Forskernes metode fra AU Foulum har gjort, at man sparer fem års avlsarbejde. Forskerne mener, at et har givet en øget effektivitet på 50 procentpoint. Før i tiden måtte man bedømme en tyrs afkom efter 120 "døtre". Derfor er genomisk selektion en revolutionerende udvikling.

Det næste skridt er, at tage metoden videre i landbruget og bruge det på svin og planter. På den måde kan vi sikre fremtiden, når vi bliver endnu flere på samme plads.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk