Et spadestik dybere i kartoflens historie
Nye historiske undersøgelser viser, at småbønderne slet ikke var så langsomme til at begynde at dyrke den hårdføre kartoffel, som man hidtil har troet.

Kartoffelplanten giver et udbytte, der er fire gange højere end ris og hvede på samme areal. (Foto: E. Strasburger )

Kartoffelplanten giver et udbytte, der er fire gange højere end ris og hvede på samme areal. (Foto: E. Strasburger )

 

Nye undersøgelser af dansk madhistorie har justeret historikernes viden om kartoflens langsomme udbredelse i Danmark.

Christina Folke Ax er ph.d. i historie og er ansat som forskningsadjunkt ved Københavns Universitet. Her har hun som en del af projektet 'Mad, drikke og tobak i det 19. århundrede' skrevet en forskningsartikel om kartoflen som folkeføde.

»Kartoflen kom til Danmark i 1700tallet, men var først en fast bestanddel af danskernes kost i første halvdel af 1800tallet. Her fik den stor betydning for, at man kunne brødføde den stadig voksende befolkning,« siger historikeren.

Den viden som forskningen hidtil har haft om rodfrugtens indtog på danskernes spisebord stammer fra kilder, som datidens elite har efterladt sig. De brokkede sig over, at bondestanden ikke ville tage den nye afgrøde til sig. Men Christina Folke Ax's undersøgelse af andre kilder viser, at bønder og husmænd faktisk slet ikke var så forbeholdne over for den sydamerikanske rodfrugt. De havde bare ikke råd til at tage fejl.

Almuen var forsigtig

Det var først præster og godsejere, som i 1700tallet forsøgte sig med den hårdføre kartoffelplante. Der var status i at dyrke den. For på den måde kunne man vise overfor andre, at man var med på noderne.

Fakta

 

VIDSTE DU

Uden for Danmark var kartoflen også blevet et grundelement i kosten. Da kartoffelafgrøderne blev ramt af den såkaldte kartoffelpest i 1846, udbrød der stor hungersnød i hele Irlands befolkning.

Så galt gik det ikke i Danmark. Her havde mange mulighed for at spise noget andet, fordi der blev dyrket meget andet end kartofler på de danske marker. Kartoflen var nemlig tænkt som et supplement, hvis høsten slog fejl. Men de mest fattige blev stadig hårdt ramt.

Kilde: Christina Folke Ax

 

Inspirationen til eksperimenterne med kartoflen havde de fået fra andre lærde rundt omkring i Europa, og interessen for den knoldede sag blomstrede i en tid, hvor den danske elite var særligt interesseret i at forbedre landbruget med kartoflen. De landbrugsinteresserede brokkede sig over, at almuen ikke ville dyrke den nye smarte afgrøde.

Og hidtil har forskerne kun hørt deres version af historien, for den almindelige dansker efterladte sig sjældent skriftlige kilder. Men det har Christina Folke Ax's forskning rådet bod på.

Hun har i samarbejde med de øvrige madhistorikere fundet frem til blandt andet enkelte bondedagbøger, jordbrugstællinger, amtsindberetninger og medicinalindberetninger om almuens kostvaner. Kilderne vidner om, at den lille bonde og husmanden faktisk slet ikke var så forbeholdne, som godsejere og præster kritiserede dem for at være.

»Hvis man kun ser på de kilder, som eliten har efterladt sig, så hører man kun, at bønderne ikke gider dyrke den. Men de har jo forsøgt sig. De begynder i det små. De dyrkede kartoflerne i haven eller i et hjørne af marken, så risikerede de nemlig ikke at miste så meget, hvis det gik galt. Det var jo egentlig meget rationelt,« siger forskeren.

De første, som havde råd til at satse på den knoldede grøntsag, var godsejerne. Sidenhen fulgte sognefogederne og de bedrestillede bønder. Og til sidst fulgte de, som havde mest at miste.

Småbønder eksperimenterede med at dyrke kartoflen i haver og i udkanten af markerne. (Foto: Colourbox )

I 1837 ved den første landbrugstælling blev der dyrket kartofler over alt i Danmark på markerne, men før det har den været udbredt i haverne, siger historikeren.

 

Kartoflen var fattigmandskost

Kartoflen blev i høj grad de fattiges kost. Det var for eksempel daglejernes arbejde at tage kartoflerne op af jorden om efteråret, og en del af deres løn bestod af kartofler.

»Samtidig så havde mange mulighed for at dyrke kartofler, hvis de bare havde et lille stykke jord. Det betyder, at også de små husmænd kan dyrke, og det var en billig spise, så fattige i byerne havde også råd til den,« siger Christina Folke Ax.

Knolden var sandsynligvis en af årsagerne til, at en stor del af den fattigste del af befolkningen klarede sig igennem trange tider, og at befolkningstallet fik et stort opsving i denne tid.

Sammen med komfurets udbredelse fik kartofler med brun sovs status som nationalret i Danmark, fortæller historikeren. Det blev det for øvrigt også i alle de andre europæiske lande, hvis marker var fyldt med de små knolde.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker