Det er stort at fylde 18 år. Du får stemmeret. Du kan selv bestemme, hvor du vil bo. Du får lov til at købe tobak og alkohol samt hovedpinepiller til dagen derpå. Du må stifte gæld, køre alene i bil og skal stille op, når Forsvaret kalder med værnepligt.
Alle de rettigheder, pligter og ansvar får du, fordi du har udviklet dig fra spædbarn til voksen samfundsborger.
Videnskab.dk har gennemgået en tilsvarende udvikling.
Fra nyfødt medie i 2008 til en slagkraftig aktør i medieverdenen, der tager ansvar for at levere kritisk journalistisk formidling af al den viden, forskerne skaber.
Forskernes vilje til at stille sig til rådighed gør det muligt. Danskernes tillid til Videnskab.dk gør det meningsfuldt.
Jeg har været med som chefredaktør fra begyndelsen. Her får du historien om vores første 18 år, der har været med til at forme Videnskab.dk. Om støtten og opbakningen såvel som modstanden og udfordringerne.
Barn af en tænketank
Frøet blev sået efter den store universitetsreform i 2003.
Universiteterne blev selvejende institutioner under Videnskabsministeriet, som det hed dengang, og de fik både frihed og forpligtelser. Herunder pligten til at formidle viden til samfundet.
Erkendelsen af, at det nok ikke ville ske af sig selv, fik daværende videnskabsminister Helge Sander (V), der selv er gammel journalist, til at nedsætte ’Tænketanken vedrørende forståelse for forskning’.
Her kom journalister og kommunikationsfolk med deres anbefalinger.
Der gik dog flere år, før Forsknings- og Innovationsstyrelsen, som det hed, blev klar med midler til, hvad der blev betragtet som et voveligt eksperiment: Etableringen af Videnskab.dk, et frit publicistisk medie.
Universiteterne ville ikke være med
Universiteterne brød sig fra starten ikke om Videnskab.dk.
De ville ikke indgå i et samarbejde om at sikre et dansk videnskabsmedie. Det blev set som en konkurrent til deres voksende kommunikationsafdelinger, som også konkurrerede ihærdigt mod hinanden om de brede mediers opmærksomhed.
Men visionære og modige repræsentanter for embedsværket i styrelsen, der nu hedder Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, holdt fanen højt.
En ildsjæl på DTU mobiliserede sit universitet og udvirkede, at det lille nye medie fik tag over hovedet og organisatorisk assistance de første år.
Klunsede møbler, kagerester og små kontorer
Vi sad i betonklodsen på Sletten i Lyngby, DTU’s hovedbygning - i små kontorer for enden af en lang og øde gang, der stod tom på grund af et stort ombygningsprojekt.
Det støjede nogle gange. Meget. Men så flygtede vi ud i området og blev inspirerede af det myldrende liv med de mange studerende.
Her trådte Videnskab.dk sine barnesko; her klunsede redaktionen møbler i kælderen og stjal kagerester fra vognene med mødeforplejning i sine første år.
Fra starten var vi fire medarbejdere, journalister og redaktører, som alle jonglerede med flere kasketter. En projektleder fra DTU holdt os i hånden undervejs. Og det var stort, da vi ansatte vores første studentermedhjælper.
Tid til at flytte hjemmefra
Det føltes som at flytte hjemmefra og ind til en lidt ældre roomie, da Videnskab.dk rent fysisk rykkede ud fra DTU og flyttede ind hos Mediehuset Ingeniøren, det nuværende Teknologiens Mediehus.
Følelsen kom igen et par år senere, da Videnskab.dk voksede ud af den organisatoriske ramme hos DTU og kom ind under Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles vinger. En uddannelsesinstitution med stolte journalistiske traditioner og forståelse for mediedrift.
Uafhængighed som ung voksen følte vi, da vi flyttede ud fra Mediehuset Ingeniøren og ind i vores egne lokaler i Valby, tæt på København.
Fra ren fascination til en del af et demokratiskjold
Indholdet, som redaktionen på Videnskab.dk producerer, er transformeret gennem de første 18 år. Det samme gælder for måden, vi deler og distribuerer vores journalistik på.
Fascination fyldte mere end kritiske spørgsmål i de tidlige år. Men det stod klart, at der var behov for at udvikle videnskabsjournalistikken.
’Hvor ved du det fra’, blev et kernespørgsmål til forskerne, og redaktionen nøjes ikke længere med at ringe til den forsker, der står bag en given videnskabelig artikel, for at få den pågældende til at udlægge teksten.
Vi trykprøver, nuancerer og tilføjer perspektiv ved at tale med flere kilder og får et bedre, mere troværdigt resultat ud af det.
Vores viden om, hvordan man bedst og mest seriøst dækker forskning, har vi delt gennem udgivelsen af en guide til god videnskabsjournalistik, som nu er pensum på de danske journalistuddannelser.
Ligesom andre 18-årige har Videnskab.dk oplevet en dramatisk ændring af mediebilledet i sin levetid, og det har ført til ændringer i vores adfærd.
Vi har oplevet opblomstringen af de sociale platforme – fra Facebook og Instagram til YouTube og TikTok – og nedskæringerne og tilbagegangen for de traditionelle medier. For 18 år siden udgav de store dagblade fortsat videnskabstillæg, og DR havde en videnskabsredaktion.
Sådan er det ikke længere.
I det landskab bestræber Videnskab.dk sig som public service-medie på at tage ansvar.
Vi deler vores indhold med de brede medier, som ikke selv har mulighed for at dække videnskabsstoffet. Vi har også oprustet på de sociale platforme, hvor mis- og desinformation fylder, og leverer dagligt troværdig viden ud i de kanaler, hvor mange borgere færdes, i formater som er gangbare dér.
Som leverandør af troværdig viden til samfundet bidrager vi til det, EU-Kommissionen under det danske formandskab sidste år kaldte et europæisk demokratiskjold, hvor stærke, uafhængige medier er afgørende forsvarsvåben mod angreb fra fake news og udenlandsk påvirkning.
Et 18-års fødselsdagsønske
Ser man på ungarbejdere, der fylder 18 år, får nogle mere i løn, mens andre oplever at blive fyret, fordi de overgår til en højere mindsteløn. Det kan man godt blive nervøs over.
På Videnskab.dk kan vi også blive nervøse over vores økonomiske situation. Vi har kæmpet for at komme videre fra lommepenge til lærlingeløn og har oplevet modgang undervejs. Men vi har også modtaget hjælp og støtte fra mange sider.
Videnskab.dk udkommer takket være midler fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Omkring halvdelen af vores finanslovbevilling, i år 4,1 mio. kr., kommer imidlertid fra den såkaldte Forskningsreserve, som er til politisk forhandling hvert år.
I år udgjorde det cirka 0,87 promille af det samlede beløb på 4.722 mio. kr., der skulle fordeles.
I den sammenhæng er Videnskab.dk en lille brik i et stort spil, selv om vi er fyldt 18 år. Den årlige usikkerhed om Forskningsreserven har gennem årene indebåret sæsonbetonet ondt i maven.
Gennem årene har vi dog nydt bred opbakning fra hele det politiske spektrum.
Forskningsordførere fra Dansk Folkeparti i den ene ende af salen til Alternativet i den anden har støttet og bakket op om Videnskab.dk, fordi vi leverer velformidlet troværdig viden på dansk til den brede befolkning - med særlig fokus på de unge.
Det er vi taknemmelige for – også for at blive husket i de intense forhandlinger, hvor de store tals lov gælder.
Men vi har et stort 18-års fødselsdagsønske om en mere fast bevilling, der ikke er til forhandling hvert år.
Klarer ærterne
Gennem Videnskab.dk’s opvækst har vi dog lært, at indimellem må vi selv klare ærterne, frem for bare at vente på at få madpakken smurt. En vigtig læring har været at håndtere projektrelateret arbejde.
Den har ført til, at en væsentlig del af de kritisk nødvendige udviklingsaktiviteter på Videnskab.dk gennemføres med støtte fra en lang række private fonde.
Store indsatser som Forskerne Formidler, podcasts som Brainstorm og Hudlægens Bord, flermedielle serier som 'Oldtid for Altid?', vores mangeårige tema om interventionsforskning, videoserier som YouKnowHow og mange flere.
De er støttet af fonde som Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, LEO Fondet, Augustinus Fonden, Carlsbergfondet og Nordea-fonden.
Vi er taknemmelige for hver eneste en, som har gjort det muligt for Videnskab.dk at blive voksen og tage ansvar for at ruste andre – både unge og ældre – med viden til at navigere i samfundet.
