Tomat fra dansk drivhus eller spansk mark? Sådan vælger du klimavenlige grøntsager

Du står med to tomater. Den ene er dyrket i et stort drivhus, mens den anden er dyrket på en solbeskinnet mark i Sydeuropa.

Du vil gerne vælge den, der har det mindste klimaaftryk – så hvad vælger du?

Hvis man udelukkende ser på klimaaftrykket, vil svaret være den tomat, der er dyrket under Sydeuropas åbne himmel. Det viser et nyt studie, der på europæisk plan har kortlagt hele tomatens rejse fra gården til gaflen.

»Vi kan ikke komme udenom tomater, når vi snakker om at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Det er den grøntsag, vi spiser flest af i Danmark, og prognoser viser, at vi fremover kommer til at spise endnu flere forarbejdede tomater, for eksempel ketchup, tomatsovs og flåede tomater,« siger Gang Liu, professor MSO på Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet og medforfatter på studiet.

De nye resultater viser, at tomater dyrket i drivhuse i gennemsnit udleder op til otte gange mere CO₂, end sydeuropæiske tomater der gror under åben himmel (Her spiller energimix også en rolle – se uddybning i faktaboks)

I studiet har forskerne både undersøgt tomaternes klimaaftryk, samt hvor mange ton tomater der går til spilde både i produktionen og i de europæiske hjem.

Sætter fokus på klima og grøntsager

At tomater, der spirer under varmere himmelstrøg, er bedre for klimaet, kommer ikke som den store overraskelse for Michael Søgaard, der er lektor i bæredygtig innovation på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.

Michael Søgaard har læst studiet for Videnskab.dk og uddyber, at resultaterne ligger på linje med tidligere beregninger over, hvilke tomater der belaster klimaet mest.

Forskellen skal findes i, at tomater i Sydeuropa dyrkes på åbne marker eller i drivhuse, hvor produktionen drives af Solens stråler. Anderledes er det med drivhuse i Nordeuropa, der skal bruge strøm til lys og opvarmning for at holde produktionen kørende. Det kan bonne ud på klimakontoen.

\ Læs mere

Forskere: Sådan kan dansk mad blive mere klimavenlig

Ifølge Michael Søgaard kan det nye studie være med til at sætte fokus på, hvilke grøntsager vi hælder på tallerkenen. For selvom grøntsager langt fra belaster klimaet i samme grad som særligt rødt kød, betyder valget i grøntsagsafdelingen noget.

Særligt i lyset af de spritnye officelle kostråd, der har sat fokus på en mere plantebaseret kost.

»Der er en klimamæssig gevinst ved at spise friluftgrøntsager helt generelt, da det generelt kan belaste klimaet mere at varme drivhuse op, end når man skal transportere for eksempel tomater fra lande, hvor de gror på åbne marker,« vurderer Michael Søgaard, der råder til at handle grønt ind efter sæson.

Tænketanken Concito har tidligere regnet på, hvor meget transporten betyder i det store regnskab. Undersøgelsen viser, at transporten af fødevarer står for 10-15 procent af det samlede klimaaftryk – hvis grøntsagerne er transporteret med skib eller lastbil vel at mærke.

Og selv med transporten har drivhustomater i gennemtsnit et større klimaaftryk, påpeger Michael Søgaard på baggrund af det nye studie.

Det skal du tænke over

Men hvor skal man så starte, hvis man vil træffe et mere klimavenligt valg i grøntsagsafdelingen?

Ifølge lektor Karin Østergaard er en god tommelfingerregel at handle ind efter sæsonen og spise grove, lokale grøntsager som kål, løg, gulerod og kartofler.

»Et godt pejlemærke, når man vælger grøntsager, er at tænke over, hvilke grøntsager man kan dyrke i sin have, hvornår man kan dyrke grøntsagerne, og hvor lang tid de kan holde. Her er grove grøntsager gode,« siger bromatolog Karin Østergaard, der underviser i bæredygtighed på Ernæring og Sundhedsuddannelsen på VIA University College i Aarhus.

»Det er både på det klimamæssige og sundhedsmæssige plan, at det vil være bedst at vælge grove grøntsager, da næringsindholdet i de grove grøntsager er højere end i især agurk og tomat,« forklarer lektoren.

Michael Søgaard Jørgensen påpeger i den sammenhæng, at knolde, rødder, kål og løg har det laveste CO₂-aftryk, når det gælder grøntsager.

\ Læs mere

Sådan påvirker din mad klimaet

Hav årstiden med i baghovedet

Både Michael Søgaard og Karin Østergaard understreger imidlertid, at man skal være påpasselig med at vælge tomater udelukkende ud fra en klimabetragtning.

Der skal også regnes udledte partikler fra transport, arbejdsforhold og sprøjtemidler med i ligningen, da man blandt andet bruger flere sprøjtemidler i Sydeuropa.

Michael Søgaard vurderer – i tråd med hvad forskerne skriver i studiet – at vi i højere grad skal overveje, om vi kan skrue ned for tomater og agurker uden for sæsonen.

»Set fra et klimaperspektiv giver det mening at spise færre grøntsager som netop tomater og agurker i de kolde tider, og i nogle tilfælde kan grøntsager dyrket i drivhuse faktisk belaste klimaet på samme niveau som svinekød,« beretter Michael Søgaard.

Ifølge tidligere tal fra Fødevareministeriets klimakogebog udleder 1 kilogram danske tomater i et drivhus 3,5 kilogram CO₂-ækvivalenter – tallet for svinekød er 3,6 kilogram CO₂-ækvivalenter for 1 kilogram.

Tænketanken Concito har opgjort klimaaftrykket på forskellige kødvarer og grøntsager, hvilket baserer sig på en rapport fra Aarhus Universitet. Du kan selv dykke ned i tallene her.

Analysen viser, at de dansk tomater er nede på 0,8 CO₂-ækvivalenter for 1 kilogram.

Med til historien hører også, at klimaaftrykket fra grøntsager dyrket i drivhus i høj grad afhænger af, om strømmen kommer fra vind- og solenergi eller fossile brændstoffer. Så jo mere grøn energi i drivhuset, des lavere klimabelastning.

Spild kan aflæses i klimaregnskabet

Men en ting er, hvad vi spiser. En anden ting er, hvor gode vi er til at udnytte tomaterne. Flere ton tomater går nemlig til spilde undervejs i produktionskæden.

I studiet har forskerne brugt tilgængelige data fra 2016, som viser, at der blev produceret 18 millioner ton tomater i Europa. Men kun 11 millioner ton endte med at blive anvendt.

Studiet viser, at det særligt er i to led, der sker et stort spild:

• 43 procent af spildet sker i forarbejdningsfasen, hvor tomater bliver til ketchup, tomatsovs etc.
• 20 procent af spildet sker i hjemmet.

Ifølge Gang Liu er det helt centralt, at man i begge led bliver bedre til at udnytte hele tomaten og mindsker madspild. Det betyder nemlig noget for, hvor mange tomater der skal produceres, hvilket til syvende og sidst vil kunne aflæses i klimaregnskabet.

»Det er klart, at når der sker så stort et madspild, så gør det produktionen mindre effektiv, og det belaster det samlede klimaregnskab. Vores beregninger viser, at det vil have en effekt på reduktionen af drivhusgasemissioner, hvis man får minimeret spild i detailhandlen og i forbrugsfasen,« understreger Gang Liu.

\ Læs mere

Se på bøf, bil og bolig: Tre gode råd til en klimavenlig hverdag

Brug forarbejede grøntsager uden for sæson

Ifølge Michael Søgaard understreger de høje tal, at vi skal blive bedre til at få brugt den mad, vi som forbrugere køber, da der ryger flere milliarder ton mad ud hvert år på verdensplan, som belaster klimaet.

Et råd fra Michael Søgaard vil derfor være at gå udenom drivhustomater og handle mere robuste grøntsager, som kan holde sig længere.

»Skulle jeg vælge sydeuropæiske grøntsager, så vil det være økologiske, men generelt vil et råd være at skrue op for grove frilandsgrøntsager, fordi der er fyldt med nærring og kan dyrkes lokalt,« lyder rådet fra Michael Søgaard.

Karin Østergaard tilføjer dog, at de forarbejdede tomater imidlertid stadig kan være at foretrække uden for sæson, da det vil have et mindre klimaaftryk end danske tomater, der er dyrket i drivhuse.

Hvis du gemmer på et par ideer til, hvordan man kan spise sæsonbetonet, så del dem endelig i den åbne Red Verden-gruppe på Facebook. Du kan også finde flere god råd i DTU’s klimaorienterede kostråd, der er udarbejdet af en række forskere, herunder Michael Søgaard.

\ Læs mere

Kæmpestudie: Mad-revolution påkrævet, hvis vi skal redde verden

\ Læs mere

‘Vertical farming’ viser potentiale: Skal fremtidens grøntsager dyrkes i højhuse?