Massivt madspild: Nyt forskningsprojekt skal komme problemet til livs
Hvis vi for alvor skal minimere madspildet, er offentlige indkøb det rigtige sted at starte – og tværgående samarbejde den rigtige vej at gå, ifølge forskerne bag et nyt stort madspildsprojekt.
madspild_RUC_forskning_offentlig_fødevarer_mad

Trods mange indsatser er madspild fortsat et stort problem. Det skal et nyt samarbejde mellem Roskilde Universitet, Københavns Kommune og nogle af Danmarks største fødevaregrossister lave om på. (Foto: Shutterstock)

Trods mange indsatser er madspild fortsat et stort problem. Det skal et nyt samarbejde mellem Roskilde Universitet, Københavns Kommune og nogle af Danmarks største fødevaregrossister lave om på. (Foto: Shutterstock)

Det er langt fra al vores mad, der ender i vores maver: 30 procent af det ryger direkte i skraldespanden. Det svarer til omkring 715.000 tons per år i Danmark, og 88 milliarder tons per år på verdensplan.

Dette madspild genererer hvert år cirka otte procent af verdens drivhusgasemissioner, hvilket betyder, at verdens årlige madspild er sammenlignelig med cirka 2/3 af den samme klimabelastning, som transportsektoren står for.

Én af de primære årsager til, at madspild er dyrt for klimaet er, at fødevarer belaster klimaet ad flere omgange – både under produktion, transport, tilberedning og bortskaffelse.

Det kan vi gøre meget bedre!  

I et nyt forskningsprojekt på Roskilde Universitet vil vi afdække årsager til madspild i den offentlige forsyningskæde og muligheder for at minimere spildet. 

Det er nemlig et område, hvor forskningen slet ikke er gået i gang med at kigge på problemet.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Hvorfor ved vi ikke mere om offentligt madspild?

Indsatserne for kampen mod madspild i Danmark er allerede mange.

I 2014 blev det tilladt at sælge produkter, efter 'bedst før' datoen er overskredet, ligesom der er fremdrift i både kommercielle og non-profit initiativer, som lader private forbrugere købe fødevareprodukter tæt på udløbsdato.

Som eksempel kører non-profit-organisationen FødevareBanken dagligt 3,5 tons friske overskudsvarer fra fødevareproducenter og grossister ud til socialt udsatte.

Dog ser vi, at madspild relateret til offentlige fødevareindkøb (for eksempel de råvarer, der købes ind til skoler, børnehaver, plejehjem osv.) er underbelyst i en sådan grad, at ‘madspild’ og ‘offentlige indkøb’ slet ikke er blevet undersøgt i sammenhæng med hinanden i forskningen. 

Til trods for, at man indenfor tidligere forskning har haft succes med at benytte ‘offentlige indkøb’ som forandrings-generator for grøn omstilling.

Projektet, vi skal i gang med nu, skal kortlægge det aktuelle madspild i leddene helt frem til kommunens indkøb og samtidig finde løsninger på, hvordan vi kan reducere madspildet i praksis.

Vi kommer altså som nogle af de første til at forske i det afledte madspild, der opstår i forbindelse med en kommunes indkøb, og som er en direkte eller indirekte konsekvens af de indkøbsaftaler, der bliver lavet af kommunerne – dvs. det madspild, som opstår, før maden når køkkenets dørtrin på plejehjemmet eller skolen.

Vores forventning er, at projektet kan blive en ledestjerne for, hvordan man fra offentlig side kan adressere og minimere madspild bagud i forsyningskæden og bidrage med løsninger på madspildsproblematikken.

Bredt samarbejde:

Forskningsprojektet ’Nye Briller på klimavenlig mad. Bekæmpelse af massivt madspild i forsyningskæden’ er et unikt samarbejde mellem Roskilde Universitet, Københavns Kommune, Dansk Cater A/S og Hørkram Foodservice A/S, som begge repræsenterer nogle af landets største fødevaregrossister. 

Projektet løber tre år og imødekommer dele af det 12. af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling: ‘Ansvarligt forbrug og produktion’.

Projektet er støttet af VELUX FONDEN.

Hvad er fødevareforsyningskæden for en størrelse?

En fødevareforsyningskæde dækker over de hænder og virksomheder, som råvarerne skal igennem, før de til sidst ender som et måltid på vores tallerkner

I den fødevareforsyningskæde, som er knyttet til offentlige fødevareindkøb og bespisning, er det sådan, at fødevareproducenten, fødevaregrossisten, indkøberen og udbudsjuristen (hvis kerneopgave er, at skabe et udbudsmateriale, der sikrer de bedst mulige kommunale fødevareindkøb, som overholder lovgivningen og budgetrammen) er gensidigt afhængige af hinanden.

Fødevaregrossisten til det offentlige udgør også den logistik og vognmandsvirksomhed, som linker fødevareproduktionen og den offentlige sektors fødevareforbrug.

Grossisten har et nært samarbejde på tværs af fødevareforsyningskæden – både med mindre, mellemstore og store fødevareproducenter, og med indkøbsenhederne i landets kommuner.

Og det er i disse relationer, vores forskningsprojekt tager sit udgangspunkt.

Vi skal ændre hverdagen, hvis vi vil problemet til livs

Et forstudie i forbindelse med projektet har vist, at én enkelt fødevaregrossist til det offentlige kører brugbare fødevarer for op imod 20 millioner danske kroner til bioforgasning hvert år (recirkulering af organisk affald). 

Og dette til trods for en massiv indsats internt i virksomheden for at gøre noget andet og mere meningsfuldt end at køre varerne til bioforgasning.

Red Verden: Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger og både få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

Både tidligere forskning indenfor grøn omstilling og erfaringer fra vores egen projektgruppe peger på, at årsagen til, at så mange fødevarer kasseres, formentlig findes i hverdagens normer – dvs. de hverdagspraksisser og de interne afhængigheder, der eksisterer imellem forsyningskædens aktører på fødevarernes vej fra fødevareproduktion til forbrugssted.

En del af arbejdet drejer sig altså også om et opgør med vanetænkning.

Hvor stor skal pakken med hamburgerryg være?

Krav og handlinger ét sted i forsyningskæden danner nemlig oftest en kæde-effekt, som påvirker andre for- eller bagud i kæden.

For eksempel betyder det utrolig meget for madspildet, når der i nogle offentlige udbud stilles krav om, at pakken med hamburgerryg skal være på 90 gram, og i andre stilles krav om at den samme hamburgerryg skal leveres i en 100 gram pakke.

Hos fødevaregrossisten betyder disse forskelle i krav, at begge pakketyper skal være på lager. Muligvis skal fødevaregrossisten også i gang med at forhandle med sin leverandør af hamburgerryg.

Leverandøren af pakkerne med hamburgerryg er nemlig muligvis nødt til at omlægge produktionen, således at den rummer begge pakketyper, og således bliver hele forsyningskæden påvirket bagud af det forreste led.

For at forstå årsagssammenhængen her må vi først forstå den proces, der ligger bag, når de offentlige køkkener køber fødevarer.

madspild_RUC_forskning_offentlig_fødevarer_mad

Madspild belaster klimaet over flere omgange: både under produktion, transport, tilberedning og bortskaffelse. På verdensplan går omkring 88 milliarder tons mad til spilde hvert år. (Foto: Shutterstock)

Mange krav for fødevarer i det offentlige kan give mere madspild

Når offentlige køkkener skal købe ind, er det et lovkrav, at dette skal det ske igennem de indkøbsaftaler, der er udbudt af kommunen.

Her starter man altid med at formulere nogle krav til den vare eller ydelse, som man ønsker at købe. For eksempel vil man gerne kræve, at løgene har en bestemt minimumsvægt, eller at mælken har et bestemt antal dage tilbage i holdbarhed.

Selv simple og meget standardiserede varer og ydelser som rugbrød og agurker vil aldrig blive indkøbt uden krav til kvaliteten. Dette skal sikre gennemsigtighed og lige konkurrencevilkår.

De specifikke krav bliver formuleret i en rammeaftale. I aftalen er det gjort klart, hvad det kræves af et fødevareprodukt, for at fødevaregrossisten må levere produktet til et offentligt køkken.

Erfaringer viser os, at krav om restholdbarhed, udseende, størrelse og vægt netop er skyld i, at en stor del brugbare fødevarer går tabt.

Eksempelvis fordi agurken er for krum, løget er for lille eller mælken kun har fire dage tilbage i holdbarhed fremfor de påkrævede 10 dage.

Sådan vil vi forske i at mindske kommunens madspild

Igennem de næste tre år vil vi undersøge kædeeffekten af de rammeaftaler, som er tilknyttet de offentlige fødevareindkøb.

Vi kigger på madvarernes rejse fra udbudsjuristens skrivebord og ud i de offentlige køkkener, til fødevaregrossisterne og herfra helt ud til fødevareproducenterne.

Ved at se på det offentliges aftaler om fødevarer, og hvordan forskellige led i fødevareforsyningskæden håndterer varerne i det daglige, skal projektet bidrage til at udvikle både den nationale og internationale forskning indenfor madspildsområdet og grøn omstilling.

Hvilke arbejdsgange og rutiner er en del af fødevarernes vej fra jord til bord – eller i dette tilfælde fra jord til bioforgasning? Og hvordan sørger vi for, at de råvarer, der produceres, kan indgå i køkkenernes produktion?  

Det vil vi finde ud af gennem observationer og interviews med medarbejdere og ledere i de forskellige organisationer, hvor vi stiller skarpt på, hvorfor de agerer, som de gør, hvad det har af betydning for fødevarerne, og hvad der i deres perspektiv skal til for at minimere de store mængder af madspild.

Sideløbende samles projektgruppen – Roskilde Universitet, Københavns Kommune, Hørkram Foodservice A/S og Dansk Cater A/S – kvartalsvis til workshops, hvor vi samarbejder omkring problematikker og udvikling af potentielle løsningsforslag.

Vi tror, at vi gennem en dynamisk og praksisorienteret forskningsmetode har større sandsynlighed for at lykkedes med initiativer, som kan fastholdes på sigt – og ikke blot skubber madspildet til et andet led i kæden eller udfases, når projektperioden er slut.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker