»I løbet af de sidste 15 år har det internationale samfund gjort en stor indsats for at få flere kvinder og piger ind i videnskab. Desværre fortsætter kvinder og piger med at være ekskluderet fra at deltage fuldstændig i videnskab.«
Sådan lyder den bekymrede melding fra FN.
Derfor har organisationen udnævnt 11. februar til ‘International Day of Women and Girls in Science‘.
Kvindernes kampdag i videnskabens verden!
I Danmark skal den landsdækkende kampagnedag ‘Girls’ Day in Science‘, der falder om efteråret, få flere piger til at vælge en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse.
Men selvom manglen på kvinder i forskning jævnligt bliver debatteret, findes der trods alt mange dygtige forskere med to x-kromosomer (altså, kvinder).
En del af de danske videnskabskvinder optræder i artikler på Videnskab.dk, og her får du et lille udpluk af nogle af dem, der virkelig har gjort en forskel inden for deres felt.
Søvnforskeren: Maiken Nedergaard
Hvorfor sover vi?
Det er det spørgsmål, professor og hjerneforsker Maiken Nedergaard har viet sin karriere til.
Efter 28 år i USA kom hun i 2015 tilbage til Danmark og Københavns Universitet, hvor hun leder hjerneforskningscenteret Center for Basic and Translational Neuroscience.
Inden da ledte hun et laboratorium i USA på Rochester University i New York. Her stod hun og hendes forskningsgruppe for et gennembrud så stort, at hun i 2013 vandt Newcomb Cleveland-prisen, som uddeles af det videnskabelige tidsskrift Science.
Gennembruddet gik på opdagelsen af, at hjernen har brug for søvn for at blive renset for affaldsstoffer. Fjernelsen af affaldsstoffer sker nemlig mere effektivt, når vi sover.
Siden har hun blandt andet fundet ud af, at saltbalancen i hjernen er afgørende for, om vi sover eller er vågne – en viden som på sigt kan få betydning for behandlingen af depression. Også Alzheimers-behandling kan få gavn af søvnforskerens resultater.
Filosoffen: Dorthe Jørgensen
Professor Dorthe Jørgensen er intet mindre end Danmarks første kvindelige doktor i filosofi.
Hendes mission er at bekæmpe den tidsånd, der kræver ‘ekstatisk udadvendthed og overfladisk karrierepleje’.
Med andre ord: I stedet for at kæmpe for at blive kunstigt udadvendt, insisterer Dorthe Jørgensen på, at hun har lov til at være en indadvendt, fordybet og frit skabende filosof. Denne filosofi har givet hende en del fans.
Hun har skrevet en doktorafhandling om den såkaldte ‘skønne tænkning’. Den skønne tænkning kender du fra følelsen af at være del af en større helhed: det kan for eksempel ske i naturen eller i kirken.
I 2016 vandt hun Dansk Forfatterforenings faglitterære pris.
Arkæometrikeren: Karin Frei
Karin Frei er Nationalmuseets første kvindelige professor. Og så er hun endda også Danmarks første professor i arkæometri – en blanding af arkæologi og geokemi. Det tværfaglige er helt essentielt i hendes forskning.
På Videnskab.dk har hun blandt andet gjort sig bemærket for opdagelsen af, at Egtvedpigen slet ikke er dansk. Hun har selv opfundet den metode, hun brugte til at vurdere, hvor Egtvedpigen kommer fra. Udviklingen af metoden har gjort hende verdenskendt.
Selv blev Karin Frei født i Argentina, men hun har boet i Danmark, siden hun som 17-årig rejste hertil helt alene i 1990. I Videnskab.dk’s portræt af hende kan du læse mere om hendes barndom i Argentina, rejsen til Danmark og følelsen af at have en dobbelt-identitet – også i forskningen.
Dorthe Berntsen er ekspert i minder.
Hun undersøger, hvad der sker i hjernen, når et minde tilsyneladende umotiveret dukker op i vores erindring. Den såkaldte selvbiografiske hukommelse, som er evnen til at huske sin egen fortid.
I dag er hun professor og leder af grundforskningscenteret Center on Autobiographical Research, CON AMORE, på Aarhus Universitet.
Hendes forskning i minder og hukommelse har dog også ført hende over i undersøgelser af den type erindring, hvor minderne fylder for meget. Her har hun bevæget sig inden for krise- og traumepsykologien, hvor hun blandt andet har vist, at frygt for fremtiden også kan være en del af PTSD.
