Skøn tænkning kan gøre verden bedre

For mange mennesker er det noget særligt at være i en kirke. Der er højt til loftet. Lyset falder ind på en smuk måde. Der er kunst, blomster, udskæringer i kirkebænkene og tændte lys. Og koret synger skønt.

Mødet mellem sansebombardementet og de religiøse budskaber kan blive enormt bevægende. Man kan få en erfaring af, at man er en del af noget større. Måske tolker man det religiøst, måske gør man ikke.

Den erfaring vil de fleste nok bare huske som et særligt minde. Men faktisk er erfaringen vigtigere end som så. Det mener dr.phil. et theol. Dorthe Jørgensen, professor i filosofi og idéhistorie ved Aarhus Universitet. De såkaldte skønhedserfaringer kan nemlig give os en vigtig indsigt: Det er muligt at opfatte virkeligheden – og dermed også samfundet – uden at forfalde til de normale inddelinger og modsætningsforhold.

Det har Dorthe Jørgensen skrevet en teologisk doktorafhandling om, så hun nu også er dr.theol. Men selvom teologi er en videnskabelig undersøgelse af kristendommen, finder skønhedserfaringer ikke kun sted i religiøse sammenhænge.

»Jeg vil vove den påstand, at vi alle har de her overskridende erfaringer. Vi har alle haft den oplevelse, at man ikke bare er et isoleret subjekt. Et klassisk eksempel er erfaringen af naturskønhed: De momentane øjeblikke, hvor man går i skoven og oplever at være en del af den større natur omkring én.«

»Man har en oplevelse af at hænge fuldstændig sammen med naturen, og bagefter erindrer man øjeblikket som noget særligt. Sådan et øjeblik kalder man i den filosofiske tradition for noget ’skønt’,« siger Dorthe Jørgensen, der netop har forsvaret afhandlingen Den skønne tænkning ved Teologi på Aarhus Universitet.

Hjernescanninger er ikke nok

Skønhedserfaringer er et fænomen, som vi alle nok kender til, men som det samtidig er meget svært at udforske. Hjerneforskere har tidligere undersøgt, hvordan hjernen fungerer, når mennesker har religiøse oplevelser.

Satte man en hjernescanner på en flok kirkegængere, kunne man på samme vis sikkert se, at deres hjerner reagerede på en særlig måde i de øjeblikke, de selv ville kalde skønne. Men scanningerne kan ikke fortælle os noget om det, der erfaringsmæssigt sker for disse mennesker – og det er det, der kan gøre os klogere på, hvad en skønhedserfaring egentlig er. Men det er en udfordring.

»Hvordan kan vi undersøge andet end det, vi kan se for vores egne øje? Tag hende, der sætter sig, folder sine hænder og beder. Hvordan kan vi undersøge hendes erfaring?«

»Svaret på det er, at vi skal have førstepersonsperspektivet med. Altså, vi skal bruge vores egen erfaringsverden i undersøgelsen,« siger Dorthe Jørgensen.

Vi kan forstå andres erfaringer via vores egne

Professorens tilgang til fænomenet ’bøn’ er altså en anden end en naturvidenskabelig forskers. I naturvidenskaben skal man forsøge at distancere sig så meget som muligt fra det, man undersøger. På den måde undgår man – forhåbentlig – at farve forskningsresultaterne med sine egne opfattelser og fordomme. Derfor ville naturvidenskabsfolk for eksempel undersøge bøn ved at se på, hvilke kemiske stoffer, der bliver udløst i hjernen, når mennesker beder.

Men hvis man skal undersøge den konkrete oplevelse eller erfaring, et andet menneske har, bliver man nødt til at trække på de oplevelser og erfaringer, man selv har haft.

»Hvis vi opretholder den her forestilling om, at vi kun kan sige noget validt om noget, vi holder afstand til, så får vi svært ved at undersøge erfaringer. Men muliggør vi, at vores egne personlige erfaringer kan bidrage til forskningen, så har vi en mulig måde at komme nærmere på, hvad der sker for et andet menneske i bønnens øjeblik,« siger Dorthe Jørgensen.

Fænomenologi: Så kan vi undersøge det svære

Idéhistorie-professorens tilgang til skønhedserfaringer er inspireret af den filosofiske tradition, der hedder fænomenologi. Den kan man bruge til at undersøge de fænomener, som vi alle sammen kender til, men som er svære at måle og veje med naturvidenskabens metoder. Hvad er sorg, for eksempel? Hvad er forelskelse? Og hvad er skønhed?

Det er fænomener, som fylder meget i vores liv – men er svære at blive kloge på ved hjælp af de traditionelle naturvidenskabelige tilgange. Med mindre man stiller sig tilfreds med at vide, hvilke kemiske processer, der foregår i kroppen, når vi oplever fænomenerne.

Som eksempel vender Dorthe Jørgensen tilbage til fænomenet bøn:

»Fænomenologien vil sige, at bøn ikke er noget, man gør, men noget, der sker i én. I det øjeblik den bedende beder, er hun ikke et subjekt, der gør noget over for et objekt. I stedet er hun i gang med at blive del af en større helhed. Det er det skønne ved bønnen,« siger Dorthe Jørgensen.

Vi bliver inspirerede til at tænke anderledes

Vi har forskere på universiteterne, fordi de kan gøre os alle sammen klogere på verden i og omkring os. I dette perspektiv giver det god mening, at Dorthe Jørgensen forsker i skønhedserfaring – fordi det er noget, der er en del af vores liv.

Men hendes undersøgelser af skønhedserfaringer har langt større perspektiver end at beskrive et fænomen. De kan ændre hele den måde, vi tænker på – og det kan give os nye, værdifulde perspektiver på verden.

Normalt har vi en klar oplevelse af, at vi er individer, der befinder sig i et rum (eller i en skov, for den sags skyld), hvor der er nogle ting. Men når vi for et øjeblik erfarer skønhed, går de sædvanlige skel imellem os selv, rummet og tingene i opløsning og bliver ligegyldige.

Ved at undersøge skønhedserfaringer bliver vi altså klogere på nogle øjeblikke, hvor vi oplever et nedbrud i den normale måde at opfatte verden på. Og dét kan inspirere os til at tænke på nye måder om verden og samfundet.

Nye måder, som ikke hænger fast i de kategorier og modsætningsforhold, vi normalt læner os op ad, når vi forstår verden.

»Det kan ændre verden på mange niveauer, når man tænker mere på tværs af hævdvundne kategorier,« siger Dorthe Jørgensen.

Skøn tænkning giver dig et mere nuanceret syn på verden

Hun kalder den ’alternative’ måde at tænke på for ’skøn tænkning’. I afhandlingen Den skønne tænkning kommer hun frem til, at skøn tænkning er:

• Tænkning kendetegnet ved kompleksitet.
  
• Tænkning, der formår at bevæge sig på flere niveauer på én gang.
  
• Tænkning, i hvilken man kan arbejde med mere end én dagsorden ad gangen og undersøge mere end ét anliggende ad gangen.
  
• Tænkning, der orienterer sig efter noget alment (traditionelt kaldet ’idé’), men uden at glemme det partikulære (’fænomenet’). Det handler om at finde det almene i det partikulære, det idémæssige i de konkrete fænomener.

På den måde overskrider den skønne tænkning de sædvanlige modsætningsstrukturer – for eksempel modsætningen mellem abstrakt og konkret – i stedet for at gentage dem.

»Implementerer vi tænkning af denne slags i samfundet – frem for modsætningsstruktureret tænkning – så vil der opstå en anden måde at gebærde sig på. En anden måde at tale om tingene og forstå dem på.«

»Skøn tænkning er for eksempel forudsætningen for at kunne behandle samfundsspørgsmål på en måde, så man på én gang tager vare på såvel det enkelte individs som forskellige samfundsgruppers interesser,« siger Dorthe Jørgensen.

Det kræver nemlig, at du som individ kan sætte dig selv lidt til side og i tanken overskride til ideen om det fælles bedste – altså, hvad der vil være det bedste for os alle sammen. Men den idé kommer ikke ud af det blå. Den er forankret i det konkrete, som du også skal være opmærksom på. Du skal søge kimet til ideen om det fælles bedste i det enkelte individs og de forskellige samfundsgruppers ideer om, hvad der er bedst for dem.

Skøn tænkning giver samfundsmæssig rigdom

Hvis vi alle sammen blev bedre til at tænke skønt, ville vi få mere indsigt og dermed også et friere samfund. For eksempel kan skøn tænkning gøre op med vores tendens til at tænke i ’dem-og-os’. I øjeblikket præger denne tendens de politiske debatter. Tænk bare på:

• Rød og blå
  
• Befolkningen og djøfferne
  
• Danskere og muslimer

Både hardcore ateister og religiøse fundamentalister tænker ifølge Dorthe Jørgensen uskønt – forstået som rigidt. De tænker i ’dem-og-os’.

»Med mere skøn tænkning ville vi blive mere liberale. Vi ville få bedre blik for forskellighed. Men også vilje til at finde det, der kan forene det forskellige uden at reducere det forskellige til det samme. Vi ville få bedre mulighed for gensidig forståelse. I samfundet ville vi få en mere kvalificeret debat. Og dette ville sætte os alle fri til at opdage nye måder at leve med hinanden,« siger Dorthe Jørgensen.

Vi skal være opmærksomme

Hvis vi skal blive bedre til at tænke skønt i Danmark, så bliver vi nødt til at være mere opmærksomme på verden omkring os.

»Det hele står og falder med opmærksomhed. Det handler om at udvise opmærksomhed i sin tilstedeværelse i verden. Verden er kompleks på alle mulige måder – det er ikke bare samfundet, der er komplekst. Den virkelighed, vi er en del af, er kompleks. Den rummer mange lag.«

»Udviser man opmærksomhed, kan man få øje på dette, og så får man mange tankemuligheder tilbage. Dermed er udvisning – forstået som udvikling – af opmærksomhed en slags dannelse til skøn tænkning,« siger Dorthe Jørgensen.

Hun fortæller, at dannelsen til opmærksomhed om, hvor sammensat verden er, begynder allerede som barn.

Afhandlingen Den skønne tænkning er udgivet som bog på Aarhus Universitetsforlag.