Smart forsvarsteknik: ‘Sort sol’ beskytter stære mod rovfugle

Fænomenet ‘sort sol’ er dramatisk og smukt: Tusindvis af stære på træk samler sig og skjuler solens gyldne stråler bag en sort sky af fugle.

Men har du nogensinde tænkt over, hvorfor stære – og andre fugle – samler sig i store flokke og følges ad på deres flyveture?

Det findes der en god grund til. For fuglene kan det nemlig være en fordel at blive væk i mængden.

Ny forskning giver næring til teorien om, at store og tætte fugleflokke forvirrer rovfuglene og mindsker sandsynligheden for, at høge eller falke får en stær til morgenmad.

»Det betyder, at vi har et bevis, der peger på, at stære virkelig kan være bedre beskyttede mod rovfugle i større og tættere flokke, fordi de forvirrer rovfuglene,« siger ph.d.-studerende Benedict Hogan fra School of Biological Sciences i Bristol ifølge Science Daily.

Studiet er publiceret i Royal Society Open Science.

\ Læs mere

Fugle i formation sparer energi

Forvirringseffekten er svær at undersøge

Selvom konkret viden om, hvorfor fugle samler sig i enorme flokke, er sparsom, har teorien om den såkaldte ‘forvirringseffekt’ været i omløb i noget tid.

Forskere har nemlig lagt mærke til, at stærene samler sig mere tæt i områder med mange rovfugle, og at rovfuglenes succesrate falder, når de vil angribe store flokke af småfugle.

Det er bare ikke så nemt at bevise effekten i kontrollerede forsøg, og derfor måtte forskere fra University of Bristol i England og Rijksuniversiteit Groningen i Holland tage alternative metoder i brug:

»At teste disse teorier i det fri er svært, så vi byttede høgene ud med menneskedeltagere og lavede et computerspilseksperiment, hvor deltagerne forsøgte at flyve ind og fange en stær i en flok af op til 5.000 simulerede stære,« forklarer Benedict Hogan ifølge Science Daily.

\ Læs mere

Hvordan undgår fugle at støde sammen?

Computersimulering har potentiale

Computerspillet blev lavet på baggrund af data fra rigtige fugleflokke, og det er første gang, man har brugt 3D-simulering til at undersøge forvirringseffekten.

Fordelen ved at bruge computerspil er blandt andet, at det gør det muligt at teste effekten af flokstørrelse og floktæthed hver for sig. Det er næsten umuligt at gøre i naturen.

»Det er en spændende måde at gøre det på. Problemet med naturen er, at det er ret begrænset, hvor meget vi kan lave eksperimenter, hvor vi kan manipulere med tingene. Der er computersimulation en af de bedste måder, vi har,« siger postdoc Mikkel Willemoes, der ikke har deltaget i det nye studie. Han forsker dog selv i fugle ved Københavns Universitet.

»Spørgsmålet er, om resultatet kan oversættes til fritflyvende fugle og rovfugle i stedet for mennesker,« tilføjer han.

\ Læs mere

Hør den lille stær – er den stadig ‘åh, så fornøjet’?

Svært at stille skarpt på én i flokken

Deltagernes forsøg på at lege høge viste sig at gå dårligst, når de computersimulerede stære samlede sig i store eller tætte flokke. Både størrelsen på flokken og tætheden i flokken viste sig at have betydning for forvirringseffekten.

»Vi fandt ud af, på linje med forudsigelserne om forvirringseffekten, at det var sværere for deltagerne at fange en stær i en større flok og i tættere flokke – og at disse effekter interagerede,« siger Benedict Hogan ifølge Science Daily.

For postdoc Mikkel Willemoes er resultaterne af studiet ikke i sig selv overraskende, da de bekræfter en eksisterende teori. Han synes dog alligevel, at det er interessant, at både flokstørrelse og tæthed viser sig at have en effekt.

»Der er helt tydeligvis en effekt af at ændre størrelsen på flokken og tætheden af fugle. Om det er præcis sådan, effekten ville være i det fri, det er ikke til at vide. Men det er tydelig, at der sker noget, det kan man ikke stille spørgsmålstegn ved,« siger Mikkel Willemoes.

\ Læs mere

Luftakrobatik uden sammenstød

Fisk og zebraer gør det også

Når det er en fordel at flyve i flok, kan det skyldes, at det er sværere at stille skarpt på ét objekt, når det er blandt mange andre objekter. Og det gør det kun mere forvirrende, at fuglene ofte flyver i dynamiske, bølgende bevægelser.

»Hvis man står med et jagtgvær og skyder op i en flok, er det nemmere at ramme, hvis der er mange fugle sammen. Men når man jager som rovfugle, skal man vælge ét individ, følge det og fange det – og når fuglene er mange i en flok, er det rigtig svært at fokusere på ét individ,« forklarer Mikkel Willemoes.

Effekten er ikke kun observeret hos fugle. Også fiskestimer og flokke af pattedyr ser ud til at drage fordel af forvirringseffekten.

»Det er ikke kun størrelsen og tætheden af en flok, der spiller ind. Det kan også være farver og mønstre. For eksempel mener man, at en af grundene til, at zebraer har striber, er, at det skaber større forvirring, når de flygter i flok,« siger Mikkel Willemoes.

Forvirringseffekten er dog ikke nødvendigvis den eneste grund til, at fugle og andre dyr samler sig (se faktaboks øverst).

\ Læs mere

Derfor har zebraen striber

Hvorfor flyver rødhalsen alene?

Men hvorfor er det så ikke alle byttedyr, der holder sig tæt til sine artsfæller?

Det har Mikkel Willemoes ikke et endeligt svar på, men han har en teori:

»Jeg tror primært, det er dem, der fouragerer (skaffer foder, red.) i åbent land, der flyver i flokke. Så er man flere til at holde øje med fjender, se farer og advare i tide. Ulempen er, at man skal dele sin mad med mange i stedet for at have det for sig selv. Men hvis man finder insekter i en tæt busk, så er der mindre behov for andre, og så er det at leve i flokke måske mere en ulempe,« siger Mikkel Willemoes og fortsætter:

»Du kan se det på svaler, som typisk overnatter i flokke. De sidder heller ikke godt gemt i en busk, de flyver frit fremme. Det er mest dem, der er meget udsatte, der vil have fordel i at flyve sammen.«

\ Læs mere

Desorienterede førerfugle bliver overrulet af flokken