Hvordan klarer vi klimaforandringerne?
Et nyt, dansk klimacenter åbner for alvor til februar, når eksperter fra hele verden diskuterer, hvordan mennesket reagerer på klimaet. Resultaterne skal bruges på klimatopmødet i 2009.

Hvad gør vi mennesker, når vi står ansigt til ansigt med klimaforandringerne? Pakker vores sager og flygter op i bjergene? Danske forskere skal finde svaret. (Foto: Colourbox)

Hvad gør vi mennesker, når vi står ansigt til ansigt med klimaforandringerne? Pakker vores sager og flygter op i bjergene? Danske forskere skal finde svaret. (Foto: Colourbox)

Man skal flytte fødderne hurtigt, hvis man vil følge i hælene på Kirsten Hastrup.

Siden hun og otte kolleger i sensommeren fik lovning på 23 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC), har professoren stormet rundt på gangene på Institut for Antropologi og i stort set resten af verden.

Hun skal godt nok passe sine sædvanlige pligter som forsker, underviser og konferencedeltager, men samtidig skal hun forberede åbningen af et nyt klimaforskningscenter, som skal stå for de hidtil mest ambitiøse analyser af, hvordan mennesker reagerer på klimaforandringerne.

Kampen mod vand, tørke og is

Forskerne er officielt startet på projektet 'Waterworlds' pr. 1. januar, men startskuddet til arbejdet lyder først for alvor, når holdet er vært for en international konference i februar om menneskets evne til at stå imod stigende varme og vandstand og smeltende is.

»Konferencen skal dels markere, at vi er på banen, og dels skal vi møde nogle af de kolleger, vi allerhelst vil være i kontakt med i forbindelse med projektet,« fortæller Kirsten Hastrup, professor på Institut for Antropologi på Københavns Universitet og leder af det nye klimacenter.

Grundlag for fem års arbejde

»Vi skal stille nye spørgsmål til begrebet 'resilience' - modstandsdygtighed. Det handler om mennesker og hvordan vi dæmmer op for trusler og forandringer i forbindelse med klimaet. Ved at tage fat i det begreb med det samme, åbner vi for de centrale temaer og lægger forhåbentlig et godt grundlag for de næste fem års arbejde,« siger Kirsten Hastrup.

Målet er, at forskere fra hele verden skal komme med synspunkter og forskningsresultater, som kan udkomme i en bog i forbindelse med det store klimatopmøde i København i slutningen af 2009.

Mere etik, tak

Konferencen har taget det meste af den tid, som Kirsten Hastrup gennem de seneste måneder har brugt på projektet.

Fakta

 

FØLG MED

klimaforandringernes indflydelse på mennesker logo

Videnskab.dk følger oprettelsen af et nyt klimacenter på Institut for Antropologi på Københavns Universitet.

Serien skal bl.a. give indblik i, hvordan man får 10 forskere til at spille på samme hold i et millionstort og nytænkende projekt.

 

En anden tid-sluger har været et lille efterkrav fra ERC, som ville have Kirsten Hastrup til at uddybe de etiske overvejelser i projektet.

»Jeg havde åbenlyst taget for let på den etiske dimension, fordi jeg bare havde henvist til de guidelines, vi normalt følger i antropologien. Men der er andre krav i andre videnskaber, og de blev brugt i dette tilfælde,« fortæller Kirsten Hastrup.

Det etiske regnskab er nu endelig gjort op, og kontrakten venter blot på de sidste, formelle underskrifter i Europa-Kommissionen.

Glæder sig til sekretær

Professoren glæder sig til at få udbetalt pengene fra ERC, så hun og kollegerne kan komme ordentligt på plads i de fine, nye lokaler, som forskerholdet har fået stillet til rådighed på Institut på Antropologi.

Det bliver især rart for Kirsten Hastrup personligt at få ansat en sekretær, som kan fjerne nogle af de administrative sandsække, hun slæber rundt på.

»Det bliver en kæmpehjælp, når vi skal lave alle de formelle ting. Indtil videre fedter jeg med det hele selv, så meget må vente,« siger Kirsten Hastrup.

Følere fra hele verden

Kirsten Hastrup vil relativt hurtigt gå i gang med at finde flere penge, så hun kan tilknytte flere projekter i form af forskere eller forskergrupper, der kan gøre 'Waterworlds' endnu bredere, end bevillingen fra ERC lægger op til.

(Foto: Colourbox)

Hun har allerede fået en del følere fra både forskere og internationale ph.d.-studerende, som gerne vil være med.

»Jeg aner ikke, hvor de har hørt om os, men der er nogen imellem, jeg virkelig godt kunne tænke mig. Der er bl.a. én fra Bangladesh, som er meget kvalificeret og har svært ved at få et ph.d.-stipendium, hvor han er. Når vi kommer længere hen, vil jeg i det hele taget lægge stor vægt på at få mennesker med, som tilhører nogle af de sårbare områder,« erklærer Kirsten Hastrup.

 

Forskerne i 'Waterworlds'

 

Indtil nu er sat navn på ni af de ti forskere, som skal være en del af den faste kerne i klimaprojektet ‘Waterworlds - Natural environmental disasters and social resilience in anthropological perspective'.

Under forskningsleder Kirsten Hastrup er gruppen delt op i tre emneområder: Tørke, is og vand. De tre grupper er organiseret med hver en seniorforsker, en postdoc og en ph.d. De fleste forskere kommer fra Københavns Universitet, men har stor erfaring fra ophold i udlandet:

 

Tørke

:

 

Fakta

 

SIDEN SIDST

Kirsten Hastrup og hendes hold har siden videnskab.dk senest fortalte om projektet bl.a.:

- Planlagt konference

- Arbejdet med flere etiske aspekter

- Fået lokaler på Københavns Universitet

 

Seniorforsker: Anette Reenberg, professor, Institut for Geografi og Geologi. Postdoc: Jonas Østergaard Nielsen, Institut for Geografi og Geologi (starter i 2010) Ph.d.: Christian Vium, Institut for Antropologi.

 

Is

:

 

Seniorforsker: Frank Sejersen, lektor, Eskimologi og Arktiske Studier, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Postdoc Martin Skrydstrup, Institut for Antropologi, Columbia University. Ph.d.: Åben. Bliver besat i løbet af 2009.

 

Vand

:

 

Seniorforsker: Cecilie Rubow, adjunkt, Institut for Antropologi. Postdoc: Frida Hastrup, Institut for Komparativ Kulturforskning. Ph.d.: Mette Olwig, Institut for Geografi og Udviklingsstudier, Clark University

Kirsten Hastrup beskriver selv gruppen som »meget spændende. Selvom der er pæredanske, er de også meget internationale i deres baggrund, og de kommer mange forskellige steder fra. Det giver god erfaring, som vi kan trække på,« siger hun.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: