Det er ikke alle, der oplever, at det køn, de fik tildelt ved fødslen, er korrekt.
Nogle identificerer sig som piger, selvom de er født som drenge og omvendt. Andre oplever, at de er midt i mellem eller lidt af begge dele.
I Norge kritiserede folketingsrepræsentant for Centerpartiet, Jenny Klinge, for nylig i en kronik i den norske avis VG søndag, undervisningen om køn for børn i skolen:
»Der er ingen grund til at rode i det: Vi mennesker har to køn, hanner og hunner, på samme måde som høns består af haner og høner«.
Læge Kaveh Rashidi reagerede på artiklen på Twitter:
Så hvordan er det med køn i dyreriget, og hvordan defineres køn i naturen? Her svarer to biologer.
»Variation«
Det er rigtigt, at høns har to køn, og at der også er dyr, der skifter køn eller er begge køn.
»Der findes en række dyr, som er begge dele, som eksempelvis regnorme og snegle. Så er der en god del dyr, der skifter køn lidt afhængigt af, hvad der foregår,« siger Petter Bøckman, zoolog ved Naturhistorisk Museum i Oslo.
Der er variation i naturen, stemmer Glenn-Peter Sætre i. Han er professor i evolutionsbiologi ved Universitetet i Oslo.
»For det første har vi en række organismer, der formerer sig uden køn. Det er meget almindeligt hos bakterier. Men for højere organismer, eukaryoter, er kønnet formering dominerende,« siger Glenn-Peter Sætre.
Kønnet formering betyder, at genetisk materiale fra to individer blandes og bliver til nyt liv.
Størrelsen på kønscellerne afgør
I svampenes verden hersker der nærmest kaos.
De kan både formere sig gennem ukønnet formering - altså ved at kopiere sig selv - eller ved kønnet formering. De har ikke køn på samme måde som dyr og planter.
Hos svampe ser forplantningscellerne ofte ens ud, men hos planter og dyr er den ene type kønsceller større end den anden.
»Vi kalder det hanner, når der dannes små og mobile kønsceller - sædceller eller pollen - og hunner, når der dannes store ubevægelige kønsceller - æg eller frø hos planter,« siger Glenn-Peter Sætre.
Hunkøn i biologien defineres altså som en organisme, der danner store ubevægelige kønsceller. Hankøn danner derimod mindre og bevægelige kønsceller.
Hverken kønskromosomer eller organer
Man kunne også fristes til at tro, at køn i dyreriget kan opdeles ud fra, om dyrene har ydre eller indre kønsorganer.
Men sådan er det ikke, forklarer Glenn-Peter Sætre.
»Men der er mange arter, der ikke har en penis. Fugle har for eksempel ikke ydre kønsorganer, men kun en åbning til afføring.«
Det er heller ikke sådan, at hunner altid har to identiske kønskromosomer, XX, og hanner to forskellige, XY.
Det er dog oftest tilfældet hos pattedyr. Systemet findes også blandt mange insekter og en del planter.
Modsat hos fugle
Hos fugle er det modsat. Der er hunnen, der har to forskellige kønskromosomer. De hedder ZW. Hanner har ZZ.
Hos skildpadder og andre krybdyr er det hverken ikke kombinationen af kønskromosomer, der sætter kønsudviklingen i gang i et foster, men den temperatur, ægget udvikler sig ved.
»Der er en miljøfaktor, der sætter gang i en epigenetisk kaskade, som resulterer i enten et mandligt eller kvindeligt udviklingsprogram,« siger Glenn-Peter Sætre.
Flere X'er og Y'er
Det er heller ikke alle mennesker, der har kombinationen XX eller XY.
Man kan have andre kombinationer, såsom XXY, XO eller XYY.
XXY kaldes Klinefelters syndrom. Det er den mest almindelige variation i kønskromosomerne. 1 ud af 660 drenge er født med denne kombination, ifølge Norges Frambu Kompetencecenter for Sjældne Diagnoser.
De fleste har nedsat fertilitet, og mange bliver ikke diagnosticeret før en eventuel udredning for infertilitet.
Fysisk kan mænd med tilstanden blandt andet have en mere feminin præget fedtfordeling.
Variation i kønsudviklingen
Der er også kvinder, der er født med XY-kromosomer.
Personer med androgen insensitivitetssyndrom (AIS), som er en genetisk betinget tilstand, som påvirker kønsudviklingen før fødslen og under puberteten, har nedsat eller ingen følsomhed over for mandlige kønshormoner.
Tilstanden er sjælden og forekommer hos omkring 1 til 5 ud af 100.000 børn.
Ved fuldstændig insensitivitet bliver den kropslige udvikling helt og aldeles kvindelig, men livmoderen og æggestokkene mangler. Der er testikelvæv i bughulen.
Interkøn
Tilstandene er eksempler på variation i den kropslige kønsudvikling, som også kaldes interkøn.
Det betyder, at indre og ydre kønsorganer, hormoner eller kromosomer har større variation, end hvad vi traditionelt forbinder med mandlige og kvindelige kroppe, ifølge Bufdir, som er Norges Børne-, Ungdoms- og Familiedirektorat.
Hos nogle er der ved fødslen tvivl om, hvilket køn man skal tildele. Det gælder for omkring 10 til 12 børn om året i Norge.
Det anslås til gengæld, at 1 ud af 200 børn født i Norge har en form for variation i den fysiske kønsudvikling (omkring 1,1 procent af den danske befolkning oplyser ifølge VIVE at de har variation i kønskarakteristika, red).
Identitet
Men det at være interkøn har dybest set intet at gøre med at være trans.
»Hos pattedyr er vi genetisk hun- og hankøn,« fortæller Petter Bøckman.
»Når det er sagt, så er det her system for det første ikke perfekt. Og så, når vi taler om køn, taler vi ikke kun om det genetiske køn. Det, der er vigtigt for dig og mig, er, hvilket køn vi oplever os selv som. I langt de fleste tilfælde vil det følge det genetiske køn. Men ikke altid.«
Kønsidentitet er en persons oplevelse af at tilhøre et køn. På engelsk bruges ordet ‘sex’ om biologisk køn og ‘gender’ om de sociale aspekter af køn.
Ikke alle oplever, at deres kønsidentitet matcher det kropslige køn. Som diagnose kaldes det kønsinkongruens. Det vides ikke, hvorfor det opstår.
Det kan være påvirket af opvæksten, men flere forskere argumenterer i dag for, at biologiske faktorer kan disponere for kønsinkongruens, står der hos Norges Nationale Behandlingstjenesten for Kønsinkongruens.
Tvekønnethed
Mennesker kan i sjældne tilfælde fødes med dele af begge kønsorganer, men ikke to fuldt fungerende kønsorganer på én gang.
Nogle dyregrupper er derimod tvekønnede. De fleste planter har to køn i samme individ, og det samme gælder for fem procent af dyrene.
»Hos regnormene har hvert individ både testikler og æggestokke,« fortæller Glenn-Peter Sætre.
Når to regnorme parrer sig, bliver begge befrugtet, og begge lægger æg. Det samme gælder snegle.
\ Læs mere
Dominante hunner overtager hannens 'harem'
En anden variant er arter, der kan være begge køn i løbet af livet, men ikke på samme tid.
»Når de når en vis alder eller størrelse, regenereres det ene køns organer, og det andet udvikler sig. Så skifter de køn,« siger Glenn-Peter Sætre.
Et godt eksempel er rejer. De starter som hanner og bliver til hunner senere i livet.
Et andet eksempel er en art af læbefisk, som kaldes for rødnæb og blåstak. Her er kønnene så forskellige, at de har været regnet for to arter. Rødnæb er navnet for hunnen af denne art, og hannen kaldes blåstak.
Disse fisk kan godt skifte køn i løbet af deres levetid, og det er styret af det sociale.
En blåståk-han har en slags harem af rødnæb-hunner. Hvis han dør, vil hunnen øverst på rangstigen skifte køn og overtage haremmet.
En del blåstak er født som hanner, men med hunnens røde farve. De mangler dog hunnens tre sorte pletter på den bageste del af rygfinnen.
De forbliver hanner, og forskerne ved ikke helt, hvilken rolle de spiller. Hunnerne foretrækker at parre sig med de farverige fisk, der har skiftet køn.
Der er mere end 500 fiskearter, der kan skifte køn.
Ligner hunner
Blandt visse arter er der også eksempler på hanner, der både ligner og opfører sig som hunner.
»Vi finder hist og her, at der er flere måder at være et køn på. Det gælder mest hos hannerne,« siger zoolog Petter Bøckman.
»I marsken i Norge har vi et dyr, der hedder en brushane.«
Nogle af dem er traditionelle hanner.
»De har en imponerende halskrave, laver små gakkelyde og fører sig frem. Så kommer hunnerne og ser på. Det er et klassisk fugleparringsdans.«
»Men en del hanner ser lidt anderledes ud. De holder sig på sidelinjen, hvor de parrer sig med hunnerne,« fortsætter Petter Bøckman.
»Endelig er der en del hanner, der simpelthen ligner en hun, og som får adgang til parringspladsen og til hunnerne ved også at have sex med de store dominerende hanner.«
Hos rørhøgen har 40 procent af hannerne samme fjerdragt som hunnerne.
Disse hanner er også mindre aggressive end de øvrige hanner og undgår konflikter ifølge et studie omtalt i LiveScience. Måske giver det dem en bedre chance for at nærme sig hunnerne.
Lignende strategier findes hos en del fiskearter.
Kan dyr også have en anden kønsidentitet?
Kan det tænkes, at der også er dyr, der oplever sig selv som et andet køn?
»Vi kender et eksempel fra en chimpanse, og det er ikke overraskende, for det er nære slægtninge,« siger Petter Bøckman.
»Det var en genetisk hun-chimpanse, der var bredere bygget, end hunnerne normalt er. Hun havde en mere maskulin kropsbygning og så ud til at være maskulin seksuelt orienteret. Det var relativt tydeligt, at denne hun oplevede sig selv som han.«
Men det er svært at vide, siger Petter Bøckman. For vi kan jo ikke spørge dyrene.
»Meget af det, vi tænker på, når det kommer til køn, identitet og kønsroller, er samfundsstrukturer, som ikke nødvendigvis har et fornuftigt modstykke i dyr.«
Så måske er der også dyr, der er født i den forkerte krop. Men det er svært at afdække.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
