Nyt studie er en »vigtig forbedring« af, hvordan man forudsiger klimaforandringer

Store rapporter som for eksempel FN's klimapanels IPCC-rapporter sammenfatter resultater fra mange klimamodeller, der viser, hvor meget varmere det bliver, og hvilke følger det får.

Her tager man ofte et gennemsnit baseret på mange forskellige klimamodeller. Men bag dette gennemsnit gemmer der sig store variationer.

Individuelle simuleringer kan vise større ændringer ved en opvarmning på to grader, end når man ser på gennemsnittet for en verden ved en opvarmning på tre eller fire grader, viser det nye studie.

Selvom den globale opvarmning ikke overstiger to grader, kan det altså resultere i mere alvorlige konsekvenser end forventet. Det viser et nyt studie, offentliggjort i Nature.

»Pointen i studiet er, at vi ikke kun kan se på gennemsnittet. Ved 2 graders opvarmning kan vi stadig få et klima, der resulterer i ekstreme nedbørs- eller tørkeforhold, som kan have meget stor betydning,« siger Jana Sillmann fra CICERO Center for Klimaforskning i Oslo.

Kan ikke udelukkes

Jana Sillmann har sammen med kolleger i Tyskland og Schweiz undersøgt risikoen ved en moderat global opvarmning på 2 grader.

De har brugt tilgængelige modeller fra et stort internationalt samarbejde (CMIP6) - de samme klimamodeller, som bliver anvendt i FN's klimarapporter - til at analysere tre potentielt alvorlige konsekvenser:

• Tørke i vigtige landbrugsområder (fødevaresikkerhed)
• Kraftig regn i tætbefolkede områder (oversvømmelser)
• Brandfarligt vejr i skovområder (skovbrand)

»Hver model repræsenterer en rimelig eller plausibel udvikling af klimaet i fremtiden,« påpeger hun.

1) Fødevaresikkerhed: To grader kan være meget værre end fire

Studiet viser, at der er et spænd mellem, hvad de forskellige klimamodeller siger om farerne ved to graders opvarmning.

Først fødevaresikkerheden: Forskerne undersøgte hyppigheden af tørke i områder, der er vigtige for verdens fødevareproduktion. Det er regioner, hvor der dyrkes store mængder korn, soja, ris eller majs.

Modelgennemsnittet viser, at tørke vil forekomme op til 10 procent oftere, hvis opvarmningen når 2 grader, sammenlignet med førindustriel tid.

Hvis opvarmningen bliver 3 eller 4 grader, vil tørke ifølge studiet forekomme omkring 15 procent oftere.

Men modellerne er ikke helt enige. I værste fald kan stigningen blive på 20, 30 eller 50 procent i en verden, der er blevet 2 grader varmere, ifølge enkelte modeller.

»Det er meget højere end gennemsnittet for 4 grader,« siger Jana Sillmann.

Alternativt kan stigningen også blive lavere end gennemsnittet tilsiger og kun være på et par procent. Men vi kan ikke være sikre på, at de modelresultater, der viser de værste udfald, er forkerte, selvom de er mindre sandsynlige.

2) Oversvømmelser: Både de bedste og de værste fremskrivninger skal huskes

Når det gælder oversvømmelser, så forskerne på den beregnede maksimale nedbør over fem dage i tætbefolkede områder.

Klimamodellernes gennemsnit viser, at 2 graders opvarmning vil give en ændring på 8 procent, men et par af klimamodellerne viser, at stigningen kan blive så stor som 14 procent.

»Det er, hvad vi ville have forventet ved 3 grader.«

Hvis de værste fremskrivninger får ret, vil der komme mere intens regn i tætbefolkede områder, blandt andet i Indien, dele af Europa og Østasien.

Modeller i den anden ende af skalaen viser, at regnmængderne kun vil stige lidt - omkring 4 procent - i de samme områder.

»Hvis vi skal vurdere risikoen, er vi nødt til at have al informationerne, både om de værste og de bedste udfald,« siger Jana Sillmann.

3) Skovbrande: Vi kan ikke nøjes med at se på gennemsnittet

Når det gælder brandfarligt vejr i skovområder, er der også store forskelle. Værste-fald-modellen viser en stigning, der er fire gange så stor som bedste-fald-estimatet ved to graders opvarmning.

De værste estimater ligger højere end gennemsnittet for en verden, der er 3 grader varmere.

Forskerne ser de største ændringer i regnskovsområder samt i Nordamerika og i det nordlige Europa og Asien.

»For at vurdere risikoen er vi nødt til at se på alle udfaldene fra modellerne. Vi kan ikke nøjes med at se på gennemsnittet, fordi store konsekvenser også kan opstå ved lavere global opvarmning, end vi havde forventet,« siger Jana Sillmann.

»Det er vigtig information for beslutningstagere, fordi det er afgørende at have den bedst mulige og mest fyldestgørende viden til rådighed for at kunne estimere risikoen på en god måde.«

Klimarapporter bygger på et »demokratisk princip«

Cecilie Mauritzen er klimaforsker ved Norges Meteorologiske Institut. Hun har ikke deltaget i studiet, men mener, at det nye studie er godt og relevant.

Fremtidsfremskrivninger af klimaet, som de fremskrivninger FN's klimapanel anvender, beregnes ved hjælp af adskillige modelcentre rundt om i verden, skriver hun i en e-mail.

»Da hver fremskrivning indebærer usikkerhed, og man ikke har haft nogen særlig grund til at have større tillid til den ene frem for den anden, har man anvendt et demokratisk princip og beregnet gennemsnittet af alle fremskrivningerne.«

Med tiden har man fået større indsigt i, hvorfor fremskrivningerne er forskellige, og dermed kan man udvælge dem, der er mest realistiske til et givent formål, forklarer Cecilie Mauritzen.

Nyt studie er en »vigtig forbedring«

Cecilie Mauritzen uddyber:

»Hvis man for eksempel er interesseret i, hvordan nedbørsmængderne udvikler sig i fremtiden, er det vigtigt at udelukke de modeller, som ikke formår at gengive realistiske stormbaner i nutidens klima.«

Hvis stormbanerne ikke rammer Europa i modelleringen af nutidens klima, får man heller ikke meget regn her, og så er det ikke særligt sandsynligt, at modellerne vil beregne fremtidig nedbør korrekt.

Hvis man derimod er interesseret i temperaturudviklingen, er stormbanerne ikke så vigtige, men man bør måske fravælge de modeller, der har problemer med stråling og skydannelse.

»Dette studie har gjort netop det. De har fravalgt de modeller, der opfører sig urealistisk i forhold til de spørgsmål, de undersøger, som fødevaresikkerhed og lignende.«

Dermed har de forladt det demokratiske spor og bevæget sig over i en ny metode, hvor man bruger videnskabelig indsigt til at vurdere og rangere klimamodellerne,« siger Cecilie Mauritzen, som fortsætter:

»De er ikke de første, der har truffet dette valg, og helt sikkert heller ikke de sidste, for det er en vigtig forbedring af arbejdet med klimafremskrivninger.«

»Når man kun udvælger dele af den store mængde fremtidsfremskrivninger, vil gennemsnitsværdierne naturligvis ændre sig. Dermed kan risikoen for store udsving både blive større – men også mindre – end i det »demokratiske« gennemsnit. Det betyder, at vi øger vores forståelse af, hvad der kan ske i fremtiden.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.