Ikke alle er ‘hankøn’ eller ‘hunkøn’

Hvis du tjekker din fødselsattest, vil du næsten stensikkert se en betegnelse for dit køn.

Da du blev født, tildelte en læge eller jordemoder dig nemlig enten betegnelsen ‘dreng’ eller ‘pige’ på grundlag af et kig på dine kønsorganer. Det har været standardpraksis i USA (og mange andre steder i verden, red.) i mere end et århundrede.

Men kønsbetegnelserne er mere end et hurtigt kig og et kryds i enten den ene eller den anden boks. En overvældende evidensmængde viser nemlig, at køn ikke er binært.

For at sige det på en anden måde dækker betegnelserne ‘hankøn’ og ‘hunkøn’ ikke fuldt ud de komplekse biologiske, anatomiske og kromosomale variationer, der forekommer i den menneskelige krop.

Konsekvenser for livet

Det er også årsag til, at opfordringerne til at fjerne kønsbestemmelser fra fødselsattesterne vokser, blandt andet i en nylig anbefaling fra den amerikanske professionelle organisation og lobbygruppe af læger og medicinstuderende, American Medical Association.

Jeg, Carl Street Jr., er adjunkt i medicin, og jeg har arbejdet meget med homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede, queer, interkønnede og aseksuelle (LGBTQIA+) problemstillinger.

Min medforfatter, Frances Grimstad, er adjunkt i gynækologi og dybt involveret i trans- og interkønnede personers sundhed.

Vores forskning og kliniske erfaring viser, at en kønsbetegnelse ikke er noget, vi skal tage for givet.

For personer, der ikke passer pænt ind i én af to kategorier – og der er tale om mange millioner mennesker – kan en upassende klassificering på en fødselsattest få konsekvenser, der varer hele livet.

Problemer med kønsbetegnelse

Variationer i genital anatomi sker oftere, end man måske skulle tro; det forekommer i 0,1 til 0,2 procent af fødslerne årligt. I USA alene gælder det for omkring 4.000 til 8.000 babyer hvert år.

At se på sekundære kønskarakteristika er heller ikke nødvendigvis en hjælp.

Læger, der undersøger reproduktive organer, støder på personer, der er født med både skede og testikler, samt personer, der er født helt uden kønsorganer.

Når læger skal vurderer et individs østrogen- og testosteronhormonniveau – som længe er blevet brugt til biologisk at definere køn og kønsidentitet for både kvinder og mænd – finder de til tider, at en person med en vagina producerer betydelige mængder testosteron.

Derfor er testosteron ikke en god indikator for kønnet; et højt testosteronniveau betyder ikke nødvendigvis, at en person er en mand.

Et bredt spektrum

Selv karyotype – en metode brugt siden 1950’erne til at angive et individs specifikke kromosombesætning – fortæller ikke hele historien.

Selvom man typisk forventer, at en person enten har XX eller XY kromosonpar, har mange mennesker variationer, der ikke passer i nogen af kategorierne.

Det kan være Turners syndrom, som skyldes helt eller delvis mangel på det ene X-kromosom hos piger og kvinder, eller Klinefelters syndrom, som er en medfødt tilstand hos drenge/mænd, hvor et ekstra X-kromosom giver en XXY kromosombesætning.

Gør både fysisk og psykisk skade

Kort sagt har den menneskelige mangfoldighed vist, at de binære kategorier af mænd og kvinder er ufuldstændige og unøjagtige. Kønsbetegnelse er et bredt spektrum – ikke ‘two sizes fit all’.

Op til 1,7 procent af den amerikanske befolkning – det er mere end 5 millioner amerikanere – har en anatomi eller fysiologi, der præsenterer interskønnede egenskaber (1,7 procent-estimatet er omdiskuteret, da langt størstedelen af de inkluderede har tilstanden ‘ikke-klassisk/late onset adrenogenitalt syndrom‘, der er en mildere form for adrenogenitalt syndrom. Den ikke-klassiske form viser sig oftest først i puberteten, red.).

Personer med interkønnede træk, som ved fødslen bliver tildelt enten en kvindelig eller mandlig kønsidentitet, risikerer at opleve medicinsk behandling, som skader dem, både fysisk og psykisk.

Nogle gange udfører læger operationer for at tilpasse kroppen til de binære kategorier.

For eksempel kan personer, der er født med en større klitoris (så stor, at den minder om en lille penis, red.), få den reduceret i størrelse. Men en del personer, der får denne operation i barndommen, lider med smerter og vanskeligheder ved at have sex i voksenlivet.

Også magthaverne står for skud i visse lande ved at afholde personer med interkønnede træk fra at deltage fuldt ud i samfundet.

For eksempel er ægteskaber blevet annulleret i Australien, fordi regeringen tidligere har bestemt, at en interkønnet person – en person, der ikke ses som ‘100 procent mand’ eller ‘100 procent kvinde’ – ikke kan indgå ægteskab på lovlig vis.

Diskrimination, chikane og vold

Private organisationer gør ofte det samme. Den Internationale Olympiske Komité bruger grænseværdier for hormonniveauerne til at afgøre, hvem der kan deltage i kvindesport. Som følge er en del atleter blevet udelukket fra at deltage.

Desuden risikerer personer med en kønsidentitet, der adskiller sig fra kønsbetegnelsen på et offentligt dokument, diskrimination, chikane og vold.

Statslige regeringer er begyndt at anerkende kønsdiversitet. Nogle lader personer ændre deres betegnelse på fødselsattester, selvom der de fleste steder er begrænsninger.

Lægevidenskaben er også under forandring. For eksempel er nogle pædiatriske afdelinger holdt op med at udføre operationer på nyfødte med divergerende kønsudvikling.

Bevæger sig væk fra brugen af strengt binære kategorier

Alligevel har samfundet som helhed været meget langsomme til at bevæge sig væk fra brugen af strengt binære kategorier.

Som klinikere stræber vi efter præcision. Evidens viser, at brugen af henholdsvis mand og kvinde som den eneste mulighed på en fødselsattest ikke er i overensstemmelse med den videnskabelige virkelighed.

Evidens viser, at afskaffelse af denne betegnelse vil fortælle nye forældre, at det ikke er bestemmelse af kønnet, der er vigtigst ved fødslen, men snarere at et sundt og glad barn er kommet til verden.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.