Nyt portræt af Jorden: »Der er så mange detaljer, som er synlige«
Planetforsker forklarer, hvad vi kan se på det nye portræt af jordkloden.
Her ser vi udsigten, som astronauterne ombord i Orion-kapslen havde på vej mod Månen, da de kiggede tilbage mod deres hjemplanet. (Fotografiet 'Hello, World': NASA/Reid Wiseman)
De fire astronauter på Artemis II-missionen har rundet Månen og er nu på vej tilbage mod Jorden. De har set Jordkloden udefra på en måde, som intet menneske har gjort i mere end 50 år.
På vej mod Månen delte besætningen et billede af Jorden, som minder om det såkaldte 'Blue Marble'-foto, som blev taget af NASA-astronaut Harrison Schmitt om bord på Apollo 17 i 1972. Apollo 17 var på vej til Månen.
Det nye billede, 'Hello, World', blev taget 2. april 2026 af astronauten Reid Wiseman, der er kommandør på Artemis II.
Ved den første videokonference fra rummet fortalte Reid Wiseman om den spektakulære udsigt:
»Man kan se hele kloden fra pol til pol. Det var det mest spektakulære øjeblik, og det fik os alle fire til at standse op.«
‘Hello, World’ fra 2026 til venstre og ‘Blue Marble’ fra 1972 til højre. (Foto: NASA / Reid Wiseman og Harrison Schmitt / Apollo 17)
»Der er så mange fascinerende effekter, man kan se på det her billede, og så mange detaljer, der er synlige,« fortæller Vincent Kofman, som er planetforsker ved Universitetet i Oslo.
På billedet fra Artemis II ser vi Jordkloden på hovedet i forhold til det, vi er vant til. Syd vender opad og mod højre i billedet.
Annonce:
Det tager lidt tid at orientere sig, forklarer Vincent Kofman.
»Vi er vant til at se verden med Nordpolen øverst. Det er interessant, at verden kan se så anderledes ud, når man betragter den fra forskellige vinkler.«
Her gennemgår Vincent Kofman, hvad vi kan se på billedet.
Husk, at syd er oppe, og nord er nede på det nye portræt af Jorden.
Den brune landmasse er den nordvestlige del af Afrika med Sahara.
Nedenunder ser vi Den Iberiske Halvø med Spanien og Portugal.
Lys fra byer kan ses som små gyldne pletter.
Landmassen til højre i billedet er den østlige del af Sydamerika. Imellem ligger Atlanterhavet.
Den lysende stribe nederst til højre er sollys, som viser, at Solen befinder sig bag Jorden.
Vi ser altså på natsiden. Planeten er alligevel ret lys på billedet, fordi den rammes af måneskin, og fordi kameraet har brugt lang eksponeringstid, hvilket lukker meget lys ind på billedet.
Her ser vi det samme motiv, som blev taget lidt tidligere med lavere eksponering.
»Det var fuldmåne 2. april. Tydeligvis var der nok lys til at få et godt billede,« siger Vincent Kofman.
Mod bunden og toppen af billedet ser vi nord- og sydlys.
Denne lysende plet er Venus.
Den svage linje over Jorden viser atmosfærens højde.
Det, vi kan se, er ‘airglow’, forklarer Vincent Kofman.
»Det er virkelig flot.«
»I løbet af dagen bliver molekyler i atmosfæren spaltet, om natten finder atomerne sammen igen og udsender spontant lys.«
Lyset, vi ser her i det mørke område mellem jordkloden og Venus, kaldes zodiakallys.
Det skyldes støv, som befinder sig omkring Jorden, forklarer Vincent Kofman. »Det er små støvfragmenter, som reflekterer lys.«
Det er lidt som, når du åbner en gammel bog. Støv bliver hvirvlet op, og du kan se det i sollyset fra vinduet.
Vincent Kofman studsede først lidt over denne plet, men det er bare en refleksion i rumkapslens vindue.
Vincent Kofman siger, at det er interessant, at man kan se den relative lysstyrke af forskellige fænomener på billedet, og håber, at det også bliver udgivet i et videnskabeligt format.
...et kæmpespring for din viden! Få Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev om rummet.
Tak! For at blive endeligt tilmeldt, har vi sendt dig en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Tjek venligst dit spamfilter, hvis mailen ikke lander i din indbakke.
Der opstod en fejl under tilmelding til vores nyhedsbrev.