Nogle padder og fisk kan skifte køn, hvis forholdene byder det. Og høns er tilsyneladende også med på vognen, når det gælder evnen til at forandre sig fra hun til han.
I hvert fald til en vis grad og under helt særlige forhold, skriver Live Science.
Det er den britiske høne Gertie et eksempel på.
Gerties ejere Jim og Jeanette Howard har over længere tid lagt mærke til forandringer ved hende.
Først holdt Gertie op med at lægge æg.
Hun begyndte derefter at spankulere rundt i haven og gale som en hane, og de følgende uger tog Gertie på i vægt og begyndte at udvikle hagelapper.
Fjerdragten blev med tiden brunlig og på hovedet voksede en hanekam frem.
Ejerne valgte herefter at omdøbe Gertie til Bertie.
»Jeg ved, det lyder latterligt, men jeg kan forsikre, at det hele er sandt,« siger Jim Howard til Cambridge News.
Slumrende kønskirtel bliver aktiv
Og det er da heller ikke helt usandsynligt, at der kan være noget om snakken.
En forskningsrapport fra University of Florida fra 2000 påstår, at det kan forekomme, at høner udvikler sig til haner. Det omvendte findes der dog ikke eksempler på.
Forklaringen er, at høns i fosterstadiet har anlæg til at udvikle to æggestokke. Det er dog kun den ene æggestok, som bliver taget i brug af den færdigudvoksede høne. Den anden kønskirtel ligger og slumrer uden at blive anvendt.
En tumor eller cyste i hønens æggestok kan dog forårsage, at den slumrende kønskirtel bliver aktiv og begynder at producere mandlige kønshormoner.
De mandlige kønshormoner får hønen til at ændre udseende og adfærd, men forandringen er kun overfladisk og begrænset. Hønen, som nu er blevet til en hane, kan altså ikke blive far til de små kyllinger i hønsegården.
Forsker har aldrig set kønsskifte blandt danske høns
Kønsskifte blandt høns er dog en sjældenhed ifølge forskningsrapporten. Det samme er tilfældet i Danmark.
»For at være helt ærlig, har jeg aldrig observeret det noget sted, men jeg ved godt, at det kan finde sted. Der er nogle historier om, at der findes nogle virussygdomme, som kan forårsage det,« siger emeritus og seniorforsker Poul Sørensen ved Institut for Genetik og Bioteknologi ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet.
Han har forsket i fjerkræbesætninger i mange år men kan ikke sige, hvor ofte det sjældne fænomen optræder. I så fald ville det også være vanskeligt at opdage i den danske fjerkræbesætning, da høns der holder op med at lægge æg efter kort tid vil blive aflivet, fortæller forskeren.
