Han, hun eller hen? Brug af ordet ‘hen’ resulterede i mere inkluderende holdninger

Studiets knap 3.400 svenske deltagere så først en tegning af en kønsløs figur, som går tur med en hund.

Deltagerne blev så inddelt i tre tilfælde grupper, som blev bedt om at beskrive, hvad der sker på biledet, med blot tre sætninger.

• Gruppe 1 skulle bruge ‘han’
• Gruppe 2 skulle bruge ‘hun’
• Gruppe 3 skulle beskrive handlingen med det kønsneutrale pronomen ‘hen’.

Forsøgsdeltagerne blev derefter bedt om at skrive fortsættelsen på en historie, der startede med sætningen:

»I dag mødte jeg en person, som er interesseret i at stille op til politisk valg. Denne person er…«

Til sidst svarede de svenske forsøgsdeltagere på spørgsmål om holdninger til kvinder og LGBT-personer.

‘Hen’ førte til mere inkluderende holdninger

Forskerne konkluderede, at gruppen, som brugte det kønsneutrale pronomen ‘hen’ i opgaven med billedet af gåturen med hunden, i højere grad brugte ikke-mandlige navne, når de beskrev den potentielle politiker i den efterfølgende opgave.

De gav også udtryk for mere positive følelser overfor LGBT-personer.

»Lad os antage, at der er samfund, hvor man generelt er enige om at være mere inkluderende overfor kvinder og LGBT-personer – og dem er der en del af,« siger en af forskerne bag studiet Efrén Pérez fra University of California til mediet The Guardian.

»Vores fund indikerer, at de ord, vi vælger at bruge, kan spille en rolle ved at hjælpe os lidt nærmere dette mål.«

LÆS OGSÅ: Hvor mange køn findes der?

Kønnet er knap så vigtigt

»Vi ved jo, at sprogbrugen kan påvirke virkeligheden og modsat – at virkeligheden påvirker sproget,« siger Anne Birgitta Nilsen, sprogforsker og professor ved OsloMet til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

Hun synes, det amerikanske studie er interessant.

»Men vi skal være varsomme med at drage konklusioner på baggrund af det. Det er jo ikke sådan, at man kan overbevise folk om hvad som helst bare ved at finde på nye ord.«

Nye ord skal møde de mennesker, som skal bruge dem, og de skal være genkendelige, forklarer Anne Birgitta Nilsen.

Hun tror, at ‘hen’ har effekt, fordi nutidens samfund har brug for begrebet.

»Hvis det samme studie var blevet skrevet for 50 år siden, havde vi stået med et helt andet resultat, fordi samfundet så helt anderledes ud dengang. Når vi i dag ser en drejning mod brugen af ‘hen’, så betyder det måske, at folk føler, at de har behov for dette ord. Nogle er muligvis idealistisk motiverede, men jeg tror også, at det er et udtryk for, at kønnet er blevet lidt mindre vigtigt.«

LÆS OGSÅ: Sex-brevkasser har forældede køns-billeder

‘Han’ eller ‘hun’ eller ‘hen’?

Ordet ‘hen’ blev optaget i ordbogen Svenska Akademiens Ordlista i 2015.

Inspirationen kommer angiveligt fra det finske ‘hän’, som kan bruges om både hankøn og hunkøn.

Også Det Norske Akademis Ordbok har optaget ‘hen’ som et kønsneutralt pronomen.

Det norske Språkrådet advarer imidlertid mod for udbredt brug af ‘hen’, som, de mener, kan forvirre – fordi det også bruges som pronomen om folk, som ikke vil identificeres som enten hun eller han.

Skråstregs-formlen, hvor man skriver ‘han/hun’ eller ‘hun/han’ er en undervurderet løsning på kønsneutralitetsproblemet, ifølge Språkrådet.

Anne Birgitta Nilsen mener dog, at ‘hen’ er et nyttigt ord.

»Selv hører jeg nok til gruppen, som synes, det er et nyttigt ord. Det er besværligt at skrive ‘hun/han’,« siger professoren, som fortsætter:

»Men ‘hen’ er et begreb, som er egnet til at skabe diskussion. Nogle synes, det er en god ide, andre gør ikke. Og gamle vaner er ikke nemme at ændre. Jeg kan forestille mig, at generationsforskelle gør sig gældende her; for de yngre virker det ikke så fremmedgørende. Men man får nok ikke dem, som er 50-60 plus, med på vognen.«

LÆS OGSÅ: Er vores køn formet af biologi eller kultur?

Fint at slippe for kønnet

På nord-samisk har man ingen kønspronomener; her hedder det bare ‘son’.

Sprogforsker Elisabeth Stubberud foretog et studie for Mental Helse Ungdom, og en af deltagerne fortalte, hvor befriende og skønt det var at blive refereret til som ‘son’.

Elisabeth Stubberud er postdoc. ved Institut for pædagogik og livslang læring ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, NTNU.

»Studiets fokus var ‘den eneste homo i landsbyen’. Vi talte blandt andet med samiske unge, og en af dem – som var trans – kommenterede, at det var rart at slippe for at blive kaldt det forkerte køn på samisk til hverdag.

Men på samme tid mangler samisk en hel del begreber i forbindelse med køn, seksualitet og krop, som kan gøre det vanskeligt at tale om netop dette.

LÆS OGSÅ: Forsker: Verden kan lære af Sveriges kønsneutrale tiltag

…. eller hvad med at sige ‘dem’?

Elisabeth Stubberud bruger selv ‘hen’ en hel del, blandt andet i forskningsøjemed, når en person skal anonymiseres, eller det ikke er relevant at nævne personens køn. Eller hvis en person selv ønsker at blive omtalt som ‘hen’.

Rent personligt er Elisabeth Stubberud dog i tvivl om, hvorvidt ‘hen’ rammer plet.

»På visse dialekter lyder det ikke så godt, for eksempel er det mærkeligt at bruge ‘hen’ på nord-norsk,« siger hun.

Elisabeth Stubberud foreslår i stedet ‘dem’, der er den norske udgave af ’they’, som bruges som et kønsneutral pronomen på engelsk.

»I mine ører lyder det bedre.«

LÆS OGSÅ: Forskere overdriver forskelle mellem mænd og kvinder

Godt at have ‘hen’

Da sygeplejerskernes jobtitel blev ændret fra ‘helsesøster’ til ‘helsesykepleier’ i Norge i starten af 2019, skød antallet af mandlige sygeplejerskestuderende i vejret. Det vil sige, at antallet af mænd på hvert hold steg fra én til adskillige.

På OsloMet er der p.t. fem mandlige sygeplejerskestuderende.

»Når der sker sådanne sproglige ændringer, så er samfundsforandringer under opsejling,« siger professor Anne Birgitta Nilsen.

»Der er formentlig ingen, som tror, at en læge altid er en mand, som vi gjorde for blot 20 år siden. Nu må vi se, hvordan det kommer til at gå med sygeplejerskerne. Det er interessant, at vi får flere mandlige ansøgere, når stillingsbetegnelsen bliver ændret. Jeg tror, at det er godt for samfundet,« siger hun.

Også ‘hen’ kan være godt for samfundet, tror Anne Birgitta Nilsen, i tråd med det amerikanske studie.

»Jeg er for et inkluderende samfund, og hvis ‘hen’ får nogen til at føle sig mere inkluderet, så er det godt for vores samfund.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er svenskere så feministiske?

LÆS OGSÅ: Køns-quiz: Hvad siger videnskaben om forskellene på mænd og kvinder?

LÆS OGSÅ: ‘Neurosexisme’ spænder ben for ligestilling og videnskaben