Et år efter: Sådan har Nobelprisen påvirket Meldal og hans kolleger

Sidste år blev der skrevet dansk nobelprishistorie, da Nobelprisen for første gang i 25 år gik til en dansker.

Modtageren var professor i kemi ved Københavns Universitet Morten Meldal, som fik prisen for sit bidrag til udviklingen af klikkemi- en metode, hvor molekylære byggesten hurtigt og effektivt kan sættes sammen.

Lidt ligesom mikroskopiske legoklodser.

I morgen uddeles Nobelprisen i kemi igen, og Videnskab.dk har derfor fanget Morten Meldal – som står i lufthavnen på vej mod Japan – for at høre, hvordan det seneste år som nobelpristager har været.

»Vildt travlt. Jeg har været på masser af rejser samtidigt med undervisning og forskning,« lyder den korte opsummering fra Morten Meldal.

Pris tiltrækker ikke flere studerende

At kemi-undervisningen af de studerende ikke blev glemt midt i nobelprishæderen stod allerede klart, da medierne kort efter uddelingen spurgte, hvordan Morten Meldal skulle fejre prisen:

Svaret lød, at han skulle undervise i organisk kemi dagen efter klokken 8.

Håbet om, at den prestigefyldte pris ville tiltrække flere studerende til undervisningen på Kemisk Institut, er imidlertid ikke blevet indfriet endnu, lyder det fra flere kolleger.

»Vi forventede alle sammen, at der ville komme flere ansøgere, men svaret er nej – ikke endnu i hvert fald, men det kan være, det kommer på sigt,« siger professor Jesper Bendix fra Kemisk Institut på Københavns Universitet.

»Men faktisk er det nok også et sundhedstegn, for det ville selvfølgelig også være lidt trist, hvis en hel masse unge valgte studieretning ud fra nogle overskrifter om en nobelpris i aviserne.«

'Fantastisk ambassadør' for kemi

Selvom Nobelprisen ikke har fået ansøgningerne til Kemisk Institut til at boome, roser flere kolleger Morten Meldal for at have håndteret »al nobelpris-halløjet« på bedste vis.

»Der foregår selvfølgelig en masse hurlumhej efter sådan en pris, men Morten er heldigvis ekstremt meget nede på jorden. Selvom der bliver hevet i ham fra alle mulige retninger, har han formået at sige mange meget velovervejede og begavede ting,« siger Jesper Bendix og fortsætter:

»Jeg mener også, at han har talt med de rigtige. Han har talt udad til offentligheden og nedad i systemet, men måske ikke så meget opad. Det er vi mange, som er meget glade for og synes er rigtigt.«

Professor og kollega Mikael Bols mener også, at Morten Meldal har været »en fantastisk ambassadør« for både Nobelprisen og faget kemi.

»Han er utrolig entusiastisk omkring kemi og generelt rigtig god til at udtale sig om det,« mener Mikael Bols, som er professor ved Kemisk Institut på Københavns Universitet.

»Jeg var med Morten i Stockholm til uddelingen af Nobelprisen, og det var helt fantastisk. Det er ikke nødvendigvis nemt for en forsker at begå sig til sådan et arrangement, men Morten gør det virkelig godt. Han er en fisk i vandet.«

Sjove oplevelser - og måske penge

Dermed har det givet »en masse sjove oplevelser« at være kollega til en nobelpristager – eksempelvis blev der forleden plantet et træ til ære for nobelpristageren, fortæller Mikael Bols.

Herudover nævner han, at Nobelprisen »i hvert fald ikke har gjort det sværere ved at få bevilliger her på instituttet.«

Spørger man hovedpersonen selv, hvordan prisen har ændret hans liv, nævner han netop også forskningsbevillinger og tildelingen af en stemme i offentligheden.

»Det har betydet, at vi har fået funding til at fortsætte det gode arbejde i laboratoriet. Derudover er det jo en enorm ære og en mulighed for at tale om mere samfundsrelevante sager til et bredere publikum,« skriver han som svar i en email til Videnskab.dk.

Meldal: Brug for flere kemikere

Morten Meldal har blandt andet brugt sin nobelprisstemme til at harcelere mod det nuværende system, hvor forskere skal bruge endeløse mængder af tid på at skrive fondsansøgninger frem for at forske.

Og til at agitere for, at faget kemi bør være på skoleskemaet allerede fra 1. klasse, mens børn er nysgerrige og åbne for at lære nyt.

»For vi har brug for kemikere. Vi har simpelthen så meget brug for kemikere, og vi får alt for få kemikere ind på Københavns Universitet, i forhold til hvad vi har behov for i fremtiden,« sagde Morten Meldal til Videnskab.dk i oktober 2022.

Mens Nobelprisen endnu ikke har fået flere unge til at drømme om et liv som kemistuderende ved Københavns Universitet, har kemikere fra udlandet imidlertid fået øjnene op for Kemisk Institut på Østerbro i København.

»Vores institut er helt klart blevet mere synligt omkring i verden,« fortæller professor Jesper Bendix.

»Morten har store pladsproblemer, fordi der er så mange, som gerne vil arbejde hos ham. Men det er jo et luksusproblem.«

Rejser med konen

Ud over tiltrækning af kloge kemiker-hoveder fra udlandet har Nobelprisen også generelt været med til at sprede god stemning på instituttet, lyder det fra professor Kurt V. Mikkelsen.

»Det har betydet store smil og glade folk. Så det har helt klart haft en positiv indvirkningen på stemningen på instituttet,« siger Kurt V. Mikkelsen.

Selvom Morten Meldal har fået ekstra travlt og rejser mere efter den prestigefyldte nobelpris, understreger han, at han sørger for at være sammen med sin hustru, Phaedria Marie St. Hilaire, der også er uddannet kemiker.

»Jeg deler det med rejser med min hustru, som så holder foredrag om sit område, der hvor vi nu tager hen,« skriver Morten Meldal til Videnskab.dk.

Morten Meldal delte Nobelprisen i kemi med Barry Sharpless (Scripps Research) og Carolyn Bertozzi (Stanford University) og de tre forskere modtog prisen for udviklingen af klikkemi og bioortogonal kemi.

Hvad det mere præcis er for noget – og hvad vi kan bruge det til – kan du blive klogere på i artiklen Hvad er klik-kemi?