Hvert år afholder Kemisk Institut på Københavns Universitet et festarrangement, hvor verdens bedste kemikere – helt uofficielt – bliver nomineret til Nobelprisen i kemi.
Et panel af erfarne kemikere kigger i krystalkuglen og nominerer en forsker, som, de tror, vil vinde.
I år kaster en nobelpris fra instituttets egen professor Morten Meldal ekstra glans over arrangementet, og Videnskab.dk har derfor fanget nobelpristageren samt to paneldeltagere og kemiprofessorer for at høre deres bud på vinderen af Nobelprisen i kemi 2023.
»Jeg ved nøjagtig, hvem der vinder,« siger professor i kemi, Jesper Bendix, som er en af paneldeltagerne til nobelprisarrangementet på Kemisk Institut, da Videnskab.dk fanger ham på telefonen.
»Eller jeg har i hvert fald et rigtig godt bud,« korrigerer han grinende sig selv.
\ Se uddelingen live onsdag kl. 11:45
Den rigtige uddeling af Nobelprisen i kemi 2023 kan du følge live på Videnskab.dk. Se, om forudsigelserne holder stik, fra kl. 11:45 onsdag 4. oktober.
To vindere og en dark horse
Hans bud lyder, at Nobelprisen i kemi 2023 vil gå til de tre forskere Omar Yaghi fra University of California, Berkeley i USA, Susumu Kitagawa fra Kyoto Universitet i Japan og Jeffrey R. Long, som også er fra University of California, Berkeley.
»Jeg er ret sikker på, at de to andre får den, men Jeffrey R. Long er min ’dark horse’. Men jeg håber virkelig også, at han får del i æren,« tilføjer Jesper Bendix.
De tre forskere skal ifølge Jesper Bendix have verdens mest prestigefyldte pris »for deres bidrag til kemien bag ’Metal Organic Frameworks’.« På dansk frit oversat til metalorganiske strukturer – og »blandt venner kendt som MOF’s«.
MOF’s er en metode, kemikere kan bruge til at designe visse stoffer - stoffer, som indeholder både metaller og organiske molekyler - så de får helt nye anvendelsesmuligheder, forklarer Jesper Bendix.
»Metaller indgår ofte i forbindelser, der er faste stoffer, som har en fast og meget kompakt struktur. Men de her MOF’fer kan sørge for, at der kommer en masse små hulrum i strukturen, så stoffet bliver mere porøst,« forklarer Jesper Bendix, som påpeger, at MOF’ferne dermed efterligner zeolitter – en type mineraler, som findes naturligt, og som også har små hulrum i deres struktur.
MOF's kan bruges i grøn omstilling
Zoomer man helt ind på metaller, er de netop opbygget af en striks og stiv gitterstruktur, men med MOF’s kan kemikerne altså sætte små huller ind i gittterstrukturen, så den er mere medgørlig. Og det har vidtrækkende perspektiver, forklarer Jesper Bendix.
»Der er udtaget mellem 5-10.000 patenter baseret på MOF’ere, så der er meget brede anvendelsesmuligheder,« siger Jesper Bendix.
»En af de ting, som man kan bruge det til, er at høste vand i meget tørre områder. På meget tørre steder kan man indsamle vand i nattetimerne og gemme det i de små hulrum.«
De små hulrum i faste stoffer kan også udnyttes til at opbevare gas, hvilket kan få betydning for den grønne omstilling, forklarer Jesper Bendix.
For eksempel er der »hundredvis af studier,« som viser, at man kan bruge MOF’ere til at opbevare brint – en gasart, som ellers kan være svær at opbevare, men som kan fungere som et meget grønt brændstof, forklarer han.
»Man kan også bruge MOF’ere til at fange drivhusgassen metan og andre flygtige gasser,« siger Jesper Bendix.
To mulige danske kandidater
Beder man Jesper Bendix pege på en dansk modtager af Nobelprisen i kemi, er hans bud enten Jens Juul Holst, som har opdaget og beskrevet tarmhormonet GLP-1, eller alternativt kemikeren Jens K. Nørskov for hans arbejde med ’heterogen katalyse’.
Jens Juul Holst var faktisk nomineret til Nobelprisen i medicin i 2023, og Jens K Nørskov har også tidligere været beskrevet som dansk nobelprishåb her på Videnskab.dk – læs mere her.
Spørger man en af de andre paneldeltagere til ’Crystal Ball’-arrangementet på Kemisk Institut dukker et helt tredje bud på en prismodtager op.
Professor Mikael Bols har nemlig valgt at nominere den amerikanske professor i biokemi, Marvin H. Caruthers fra University of Colorado Boulder til Nobelprisen i kemi 2023 – i hvert fald har han nomineret ham til den uofficielle uddeling af Nobelprisen på Kemisk Institut.
»Efter min mening skal Marvin H. Caruthers have Nobelprisen fordi han har opfundet en metode til at lave syntetisk DNA. Det er den metode, som alle bruger i dag,« siger Mikael Bols, som er professor ved Kemisk Institut på Københavns Universitet.
Morten Meldals bud på nobel-arvtager
Han forklarer, at det kunstige DNA har vide anvendelsesmuligheder og for eksempel kan udnyttes af politiets teknikere i sager, hvor DNA-spor spiller en rolle.
»Det er blandt andet den metode, som teknikere bruger, når de skal afsløre Amagermanden (voldtægtsforbryder, red.), og det bliver brugt til en masse forskning og sekventeringsteknologier,« siger Mikael Bols.
Spørger man sidste års vinder af Nobelprisen i kemi, Morten Meldal, nævner han to bud på mulige landvindinger inden for kemien, som er nobelprisværdige.
»Der er mange dygtige forskere, der er mulige kandidater. Det kunne for eksempel være ’Amber stop codon teknologien’ eller ’native chemical ligation’ der får prisen,« skriver professor og nobelpristager Morten Meldal i en email til Videnskab.dk.
»Jeg nævner med vilje ingen navne,« tilføjer han.
Har før ramt rigtigt
’Amber stop codon’ er en slags genetisk kode, som kort fortalt siger, hvornår produktionen af et protein skal stoppe – og opdagelsen af den har gjort det muligt at få indsigt i helt fundamentale aspekter af biologien.
’Native chemical ligation’ gør det derimod muligt at bygge særlige molekyler ud fra mindre byggesten - molekyler, som består af peptider (særlig stofgruppe, som for eksempel tæller hormoner) og proteiner. Det kan blandt andet bruges til udvikling af nye lægemidler.
Ved sidste års Crystal Ball arrangement på Kemisk Institut i København blev Carolyn Bertozzi fra Stanford University nomineret af paneldeltagerne, og hun blev favorit til at vinde i den efterfølgende afstemning blandt de studerende.
Dagen efter blev hun ringet op af nobelpriskomiteen med besked om, at hun rent faktisk havde vundet Nobelprisen i kemi. Det samme gjorde Morten Meldal og Barry Sharpless.
De tre forskere modtog prisen for udviklingen af klikkemi og bioortogonal kemi, som du kan blive meget klogere på, hvad er for noget i artiklen Hvad er klik-kemi?












































