Mænd har en tendens til at miste Y-kromosomet i deres celler, i takt med at de bliver ældre.
Y-kromosomet er det eneste kromosom, der ikke er nødvendigt for at overleve, og kromosomet bærer kun få gener udover dem, der bestemmer det biologiske hankøn hos mennesker.
Derfor troede forskerne ikke, at tabet påvirker helbredet.
Men i de seneste år er der fundet stadig mere evidens for, at tabet er forbundet med alvorlige sygdomme i hele kroppen, og at det bidrager til en kortere levetid, når Y-kromosomet går fløjten.
Tab af Y-kromosomet hos ældre mænd
Nye teknikker til at opdage Y-kromosom-gener viser hyppigt tab af Y-kromosomet i væv hos ældre mænd.
Stigningen med alderen er tydelig:
- 40 procent af 60-årige mænd viser tab af Y-kromosomet
- Det samme gælder 57 procent af 90-årige
Miljøfaktorer som rygning og eksponering for kræftfremkaldende stoffer spiller også en rolle.
Tabet af Y-kromosomet sker ikke i alle kroppens celler, men kun i nogle af dem. Når en celle først har mistet Y-kromosomet, vil alle de nye celler, den danner, også mangle det.
Det betyder, at kroppen ender med en blanding – et slags mosaikmønster – af celler med og uden Y-kromosomet.
I laboratoriet har man set, at celler uden Y-kromosomet kan dele sig hurtigere end normale celler. Det tyder på, at de kan få en fordel i kroppen – for eksempel i udviklingen af tumorer.
Forklaringen kan være, at Y-kromosomet er særligt sårbart, når celler deler sig. Det kan blive 'efterladt' og gå tabt under celledelingen. Derfor sker tabet oftere i væv, hvor cellerne deler sig hurtigt.
\ Læs også
Tab af Y-kromosomet burde ikke betyde noget
Det menneskelige Y-kromosom indeholder relativt få gener. Det har kun omkring 51 gener, der koder for proteiner – hvis man ser bort fra gentagelser af de samme gener – og regnes derfor som det mindst genrige kromosom i menneskets arvemasse.
Y-kromosomet spiller en afgørende rolle i kønsbestemmelse og sædfunktion, men forskerne troede ikke, det gjorde meget andet.
Y-kromosomet går ofte tabt, når vi dyrker celler i laboratoriet. Det er det eneste kromosom, der kan forsvinde uden at slå cellen ihjel. Det peger på, at Y-generne ikke koder specifikke funktioner, som er nødvendige for cellernes vækst og funktion.
Faktisk smider hannerne hos en række pungdyr Y-kromosomet tidligt i udviklingen, og evolutionen ser ud til at være i gang med at skille sig af med det: Hos pattedyr har nedbrydningen af Y-kromosomet stået på i 150 millioner år, og en del gnaverarter har allerede mistet og erstattet y-kromosomet.
Så tabet af Y-kromosomet i kropsvæv sent i livet burde egentlig ikke være et stort problem.
Sammenhæng mellem tab af Y-kromosomet og helbredsproblemer
På trods af Y-kromosomets tilsyneladende manglende betydning for de fleste celler i kroppen viser stadig mere evidens, at tabet af Y er forbundet med alvorlige helbredstilstande.
Det gælder blandt andet hjerte-kar-sygdomme, neurodegenerative sygdomme og kræft.
Tabet af Y-kromosomet i nyreceller er også forbundet med nyresygdom.
Flere studier viser desuden nu en sammenhæng mellem tabet af Y-kromosomet og hjertesygdomme. Et meget stort tysk studie fandt for eksempel, at mænd over 60 år med høje frekvenser af tab af Y-kromosomet havde øget risiko for hjerteanfald.
Tabet af Y-kromosomet er også blevet koblet med dødsfald som følge af COVID, hvilket måske kan forklare forskellen i dødelighed mellem kønnene.
En tidoblet større hyppighed af Y-tab er fundet hos patienter med Alzheimers sygdom.
Og flere studier har dokumenteret sammenhænge mellem tab af Y og forskellige former for kræft hos mænd. Det er også forbundet med dårligere prognose for dem, der får kræft. Tab af Y-kromosomet er almindeligt i selve kræftcellerne blandt andre kromosomafvigelser.
Forårsager tabet af Y-kromosomet sygdom og dødelighed hos ældre mænd?
Det er vanskeligt at afdække, hvad der forårsager koblingen mellem tab af Y og helbredsproblemer. Det kan skyldes, at helbredsproblemer fører til tabet af Y-kromosomet, eller at en tredje faktor forårsager begge dele.
Selv stærke sammenhænge kan ikke bevise årsagssammenhæng. Forbindelsen med nyre- eller hjertesygdomme kan for eksempel skyldes hurtig celledeling i løbet af reparationen af organer.
\ Årsagssammenhænge vs. statistiske sammenfald
Korrelation betyder, at der er et sammenfald mellem to faktorer. Så når den ene for eksempel stiger, gør den anden også.
Men at ting sker på samme tid eller umiddelbart efter hinanden kan være et tilfælde og betyder ikke nødvendigvis, at det ene medfører det andet - der kan være mange andre forklaringer.
En australsk statistik viser eksempelvis, at antallet af drukneulykker stiger i takt med salget af is. Men det betyder ikke, at isgufferi øger risikoen for at drukne. Den bagvedliggende årsag til det statistiske sammenfald er sandsynligvis, at folk både bader mere og spiser flere is om sommeren.
En kausalitet eller årsagssammenhæng betyder derimod, at den ene størrelse direkte forårsager den anden. For eksempel at rygning øger risikoen for kræft.
For at finde en årsagssammenhæng kan forskere - hvis det er muligt og etisk forsvarligt - foretage et lodtrækningsforsøg, hvor én gruppe forsøgspersoner udsættes for en behandling, som så sammenlignes med en kontrolgruppe, der ikke får den behandling.
Læs mere i artiklen 'Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?'.
Noget tyder på, at tab af Y-kromosomet hænger sammen med genetisk ustabilitet. Omkring en tredjedel af risikoen er arvelig og knyttet til gener, der regulerer celledeling og kræft.
Dog peger et museforsøg på en direkte effekt. Forskere transplanterede blodceller uden Y-kromosomet i bestrålede mus, som derefter udviklede flere aldersrelaterede sygdomstegn, blandt andet dårligere hjertefunktion og efterfølgende hjertesvigt.
Tilsvarende ser tab af Y-kromosomet fra kræftceller ud til direkte at påvirke cellevækst og ondartethed, muligvis ved at fremme øjenmelanom (svulst i øjet, red.), som er hyppigere hos mænd.
Y-kromosomets rolle i kropsceller
Tabet af Y-kromosomet ser ud til at have betydning for helbredet, hvilket tyder på, at det spiller en vigtig rolle i kroppens celler. Men hvordan hænger det sammen, når kromosomet indeholder så få gener?
Det kønsbestemmende SRY-gen på Y-kromosomet udtrykkes bredt i kroppen. Men den eneste dokumenterede effekt i hjernen er en rolle i udviklingen af Parkinsons sygdom. Fire gener, der er essentielle for sædproduktion, er desuden kun aktive i testiklerne.
Men størstedelen af de resterende gener på Y-kromosomet er faktisk aktive i mange forskellige væv i kroppen. Flere af dem er vigtige, for at styre hvordan gener tændes og slukkes – og nogle fungerer som såkaldte tumorsuppressorer, der hjælper med at holde kræft i skak.
Disse gener findes også i en udgave på X-kromosomet, så normalt har både mænd og kvinder to kopier. Hvis en celle mister Y-kromosomet, mister den dermed den ene kopi – og det kan forstyrre balancen i genreguleringen.
Y-kromosomet indeholder ikke kun gener, der koder for proteiner. Det rummer også mange såkaldte ikke-kodende gener. De bliver omdannet til RNA, men ikke til proteiner – og nogle af dem ser ud til at fungere som 'kontrolsystemer', der regulerer andre gener.
Det kan være med til at forklare, hvorfor Y-kromosomet påvirker aktiviteten af gener andre steder i arvemassen.
Når Y-kromosomet går tabt, ændrer det blandt andet genaktiviteten i de celler, der udvikler sig til blodceller, og i gener, der er vigtige for immunforsvaret. Det kan også have mere indirekte effekter – for eksempel på, hvordan blodceller specialiserer sig, og hvordan hjertet fungerer.
Vi ved stadig ikke det hele. Y-kromosomet er først blevet fuldt kortlagt for få år siden, så forskerne er stadig i gang med at forstå præcis, hvordan de enkelte gener påvirker helbredet.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
