»Er det ikke fedt?« For tredje gang i historien går Nobelprisen i økonomi til en kvinde

For bare tredje gang i historien har en kvinde fået Nobelprisen i økonomi - eller ‘Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til Alfred Nobels minde’ som den retteligt hedder.

Dette års modtager er således den amerikanske økonom og professor Claudia Goldin.

Hun modtager prisen »for at have fremmet vores forståelse af kvinders virke på arbejdsmarkedet«, lyder begrundelsen blandt andet fra Nobelpriskomiteen.

»Er det ikke fedt?« udbryder lektor og økonom Birthe Larsen og griner i telefonen, da Videnskab.dk fanger hende.

For Claudia Goldin var lige præcis det navn, hun nævnte, da Videnskab.dk - inden annonceringen - spurgte, hvem Birthe Larsen håbede og gættede på som vinder af Nobelprisen i økonomi.

»Der var også en kollega, der sagde, at jeg burde have spillet nogle penge på det. Men det fik jeg ikke lige gjort,« siger Birthe Larsen, der blandt andet forsker i ulighed ved Copenhagen Business School (CBS), til Videnskab.dk.

Hun kalder udnævnelsen af Claudia Goldin for »fed« af to årsager:

»Fordi kønsulighed var et felt, vi allerede i 1980’erne havde et håb om at mindske, og jeg havde nok håbet på, at vi var nået længere i dag.«

»Og fordi det er en kvinde, og det betyder enormt meget for økonomifaget, der sakker bagud med kønsligheden. Så det fedeste er jo næsten, at hun har fået den alene,« siger Birthe Larsen med henvisning til, at nobelpriserne oftest har mere end én modtager.

Uomgængelig skikkelse

Birthe Larsen beretter også om Claudia Goldin som en uomgængelig skikkelse, når man - som hende selv - forsker i ulighed:

»Hver gang jeg laver noget om ulighed mellem mænd og kvinder, falder jeg over Claudia Goldins litteratur. Hun er så omfangsrig og ikke til at undgå,« fortæller CBS-lektoren, der netop har udgivet bogen ‘Hvorfor stiger uligheden – og hvad gør vi ved det?’.

»Takket være Claudia Goldins banebrydende forskning, ved vi nu meget mere om de bagvedliggende faktorer, og hvilke barrierer der kan være behov for at tage fat på i fremtiden,« siger Jakob Svensson, formand for komiteen for prisen i økonomisk videnskab, i en pressemeddelelse.

U-kurven

77-årige Claudia Goldin er professor i økonomisk historie og arbejdsøkonomi ved Harvard University.

Claudia Goldins har gennem et historisk blik på USA gjort os klogere på, hvordan og hvorfor kønsforskelle i indkomst og arbejde har ændret sig over de seneste 200 år.

Et af hendes mest overraskende fund er, at der ikke bare var kommet flere og flere kvinder i arbejde i denne periode. I stedet sker tilvæksten af kvinder på arbejdsmarkedet i en U-kurve:

En kort forklaring:

• Faktisk var der flere kvinder på arbejdsmarkedet, da USA var et landbrugssamfund, der såede og høstede markerne.
• Da USA - som så mange andre lande gennem 1800-tallet - udviklede sig til at blive et industrisamfund, dalede kurven. Flere kvinder faldt fra arbejdsmarkedet.
• Da servicesektoren voksede frem i midten af 1900-tallet, strømmede kvinderne igen på arbejdsmarkedet.

Børn og p-piller

Claudia Goldins måske mest afgørende bidrag til økonomi-faget har været hendes analyse af p-pillens betydning for kvinders adgang til arbejdsmarkedet.

Da p-pillen bredte sig i slutningen af 1960’erne, blev det muligt for kvinder at tage styring over deres eget liv.

Flere kvinder valgte at udsætte planerne om børn og bryllup, og dermed var vejen banet for at satse på karrieren. Flere kvinder begyndte således at læse fag som økonomi, jura og medicin.

Det er en historie, som de fleste har hørt om. Men det er netop Claudia Goldins analyser, der har anskueliggjort, hvor stor en betydning p-pillen har haft.

Koblingen mellem p-pillens udbredelse i 1960’erne og en ændring i unge kvinders uddannelsesvalg i 1970’erne, beskrev Claudia Goldin i et kendt studie fra 2002.

I samme boldgade har Claudia Goldin vist, at størstedelen af den lønforskel, der findes mellem kvinder i det samme erhverv, kan forklares ved, hvornår kvinderne føder deres første barn.

Får en kvinde et barn tidligt, er der en overhængende risiko for, at hun aldrig avancerer og tjener lige så meget som sine kønsfæller, der får børn lidt senere.

Forventningens magt

På trods af 1900-tallets positive fortælling om at flere kvinder kom på arbejdsmarkedet, kæmper langt de fleste lande stadig med kønsulighed på arbejdsmarkedet i dag.

Kvinder i EU-landene tjener 13 procent mindre i timen end mænd. I USA har løngabet mellem de to køn ikke ændret sig i 20 år. Kvinder over hele verden får mindre i løn end mænd for det samme arbejde, konkluderede en videnskabelig artikel med dansk indblanding i 2022.

Det vedvarende køns-gab har også fanget Claudia Goldins interesse. Nobelpristageren har blandt andet peget på, at der er en form for systematik i denne ulighed:

Historisk er en del af forklaringen kvinders karriere- og uddannelsesvalg. Stadig flest kvinder er pædagoger og sygeplejersker. Stadig flest mænd arbejder med økonomi og it.

Claudia Goldin har kaldt denne strukturelle tendens for ‘forventningernes vigtighed’ - The Importance of Expectations. Groft sagt ligger der et større forventningspres om, at du bliver pædagog som kvinde, lyder forklaringen, som Birthe Larsen kan genkende:

»Mange tenderer stadig til at følge deres forældres vej. Det fastholder mange kvinder i at søge en type uddannelse, der ikke giver særlig høj løn,« fortæller Birthe Larsen:

»Vi ser stadig i dag, at jo flere kvinder der er i et erhverv, desto lavere er lønnen. Det gælder også, selvom kvinder får en længere uddannelse, end de gør i dag, så tjener de ikke mere.«

Håber det øger interessen

Claudia Goldin er netop ekspert i at bruge fikse metoder til at anskueliggøre den ofte usynlige kønsdiskrimination, der findes i samfundet. Og hun har ikke kun brugt håndfast historisk data til dette.

Et af hendes måske mest kendte studier udgav hun i 2000, da hun viste, hvordan det øgede kvinders chance for at få en plads i et orkester med 25 procent, hvis de gennemførte deres audition anonymt bag et forhæng frem for i frit skue.

Birthe Larsen håber, at Nobelprisen kan sætte endnu mere fokus på den økonomiske forskning i kønsulighed i fremtiden. Også selvom feltet har haft momentum i en række år nu:

»Feltet er ret in nu. Men en Nobelpris giver et endnu større afsæt for, at der kommer fokus på forskningsområdet,« siger Birthe Larsen, der kalder interessen for økonomisk kønsulighed for »relativt ny«:

»Går du 10 års tid tilbage, var det ikke så almindeligt at kommentere på lønforskelle på mænd og kvinder, når man ser på en statistik. I dag ville man altid påpege og interessere sig, hvis man ser en kønsforskel,« siger hun.

Køn var ikke et kriterium for Nobel-komiteen

Økonomiprisen er en af de mest mandsdominerede på tværs af Nobelprisens seks felter.

Kun 3 kvinder ud af i alt 93 modtagere - svarende til 3,23 procent - har fået Nobelprisen i økonomi siden 1969, hvor den blev tildelt for første gang.

Første gang, da amerikanske Elinor Ostrom fik den i 2009, og derefter da franske Esther Duflo – med sine 46 år som den yngste nogensinde – modtog medaljen i 2019. Og nu altså Claudia Goldin.

Men Claudia Goldin har ikke modtaget prisen på grund af sit køn, meddeler Jakob Svensson, formand for komiteen for prisen i økonomisk videnskab på en pressekonference, hvor han siger, at »komiteen ikke kigger på køn som et kriterium« når de uddeler Nobelprisen.