Forsinket af Trump og Musk: Nu skal dansk udstyr endelig i rummet

Det er mange års arbejde, der måske kan forløses i nat.

Efter planen skal en ny amerikansk klimamission sendes ud i rummet, og med på missionen er et vigtigt instrument, som er bygget af rumforskere i Lyngby.

»Vi har ventet i spænding på, hvornår djævlen det ville blive sendt op i rummet. Klimaet er jo vigtigt for os her på Jorden, så vi vil gerne have data ned fra dyret,« siger professor John Leif Jørgensen, som er leder af afdelingen for Måling og Instrumentering på DTU Space, Danmarks Tekniske Universitet.

Han har stået i spidsen for den danske del af klimamissionen, som kaldes for CLARREO Pathfinder.

»Fantastisk mission«

Missionen har ellers haft en hård start på livet.

Både den amerikanske præsident Donald Trump og rigmanden Elon Musk har i årevis bidraget til at forsinke og spænde ben for klimamissionen, men nu ser det endelig ud til at CLARREO Pathfinder-udstyret vil blive sendt ud i rummet natten til onsdag 13. maj.

»Det er en fantastisk mission,« siger Peter Thejll, som er seniorforsker på Danmarks Meteorologiske Institut og forsker i klima:

»Ligesom alle andre har jeg gået og ventet på, at den skulle blive sendt op. Så den gode nyhed er, at nu ser det endelig ud til at ske,« siger forskeren, der ikke er en del af CLARREO Pathfinder-missionen.

Måler stråling, som fiser ud i rummet

Missionen CLARREO Pathfinder skal efter planen lave de hidtil mest præcise målinger af, hvor meget af Solens lys og energi som direkte bliver reflekteret af Jorden og sendt tilbage ud i rummet.

»Vi ved, hvor meget lys, der kommer ned til Jorden fra Solen, men en del af Solens lys bliver direkte reflekteret og sendt tilbage ud i rummet. Det er vigtigt at vide, hvor meget der reflekteres, for det har stor betydning for vores klima,« siger Peter Thejll.

Ifølge NASA vil CLARREO Pathfinder lave målinger af sollys, som reflekteres af Jorden og Månen, med en nøjagtighed, som vil være »5 til 10 gange mere nøjagtige end målinger fra eksisterende sensorer.«

Dermed kan data fra missionen blandt andet bruges til at gøre vores klimamodeller »endnu bedre til at forudsige, hvad der sker i fremtiden,« påpeger Peter Thejll.

Modstand fra Trump

Vejen mod opsendelsen af CLARREO Pathfinder har ellers været brolagt med store bump.

Oprindeligt var det planlagt til at være en langt større, dyrere og længerevarende mission, kaldet CLARREO, men planerne endte med at blive skrinlagt.

Den amerikanske præsident Donald Trump forsøgte faktisk flere gange helt at få droppet missionen i sin første præsidentperiode.

Men i 2018 besluttede den amerikanske rumfartsorganisation NASA trods modstanden at gå videre med en nedskaleret version af den oprindelige CLARREO-mission – nu med efternavnet Pathfinder.

Den nedskalerede CLARREO Pathfinder sparer blandt andet penge ved at hægte sig fast uden på Den Internationale Rumstation.

Derfor havde rumforskerne på Danmarks Tekniske Universitet oprindeligt håbet, at den danske astronaut Andreas Mogensen kunne tage imod udstyret under sit ophold på rumstationen i 2023-24.

»Men missionen blev igen forsinket, for Trump er som bekendt ikke vildt begejstret for klimaforskning, så missionen har ikke haft særlig høj prioritet i USA,« fortæller professor John Leif Jørgensen, som har stået i spidsen for den danske del af udstyret til CLARREO Pathfinder.

Nedprioriteret af Musk

Ifølge John Leif Jørgensen har rigmanden og ejeren af rumfartsvirksomheden SpaceX, Elon Musk, også bidraget til at forsinke missionen yderligere.

CLARREO Pathfinder skal nemlig sendes ud i rummet med en Falcon 9-løfteraket, udviklet af SpaceX.

Falcon 9 bliver rutinemæssigt brugt til at sende diverse forsyninger op til rumstationen, men det har været svært for CLARREO Pathfinder at få plads om bord.

»Elon Musk selv har været en anden hindring for at få missionen afsted.«

»Han prioriterer sit eget satellitprojekt Starlink over alt andet, så der har været en frygtelig lang kø for at få lov at komme op med hans Falcon 9-raket,« fortæller John Leif Jørgensen.

Herudover har det hele også skullet passe med det tætpakkede skema om bord på Den Internationale Rumstation. Men nu ser kalendergymnastikken altså endelig ud til at gå op og opsendelsen ventes at ske natten til onsdag dansk tid fra Johnson Space Center i Houston, USA.

Bliver klima-sattelit nummer ét

Der findes allerede en flåde af instrumenter i rummet, kaldet »Clouds and the Earth's Radiant Energy System« (CERES), som er dedikeret til at måle Jordens refleksion af sollys.

Men ligesom mange andre instrumenter i rummet kan de med tiden blive beskadiget og mindre følsomme.

Problemet er, at det gør det svært at sammenligne målinger over tid, og derfor har forskerne brug for et stabilt referencepunkt til at indstille – kalibrere – deres målinger.

»CLARREO bliver dybest set klimasatellit nummer ét, som skal bruges til at kalibrere alle andre klimasatellitter,« siger John Leif Jørgensen.

Andre missioner på vej

Missionens vigtigste bidrag til klimaforskningen bliver dermed ikke så meget instrumentets egne målinger, men derimod at den giver mulighed for at kalibrere målinger fra andre klimasatellitter.

»Vi har set nogle mærkelige ting i vores målinger af Jordens refleksion af sollys i de sidste 20 år, som vi ikke helt forstår. Men spørgsmålet er, om det skyldes fejl i målingerne,« siger Peter Theijll.

»Med en ny mulighed for at kunne kalibrere målingerne kan vi gå tilbage i tiden og se, om det nu også var rigtigt, hvad vi målte dengang. Så det kan hanke op i det hele og give os bedre målinger.«

Du kan læse meget mere om de mystiske målinger af Jordens refleksion af sollyset i en kommende artikel på Videnskab.dk.

Herudover er Peter Theijll også involveret i en anden ny rummission, juLIET, hvor han i samarbejde med DTU og et tysk universitet er ved at færdiggøre instrumenter, som skal måle Jordens refleksion af sollys på en helt tredje måde.

Dermed er der altså gode chancer for, at vi i de kommende år kan blive meget klogere på Jordens refleksion af sollyset – og hvordan det påvirker vores klima.