Nobelprisen i medicin går til grundforskning bag coronavacciner

Nobelprisen i medicin 2023 går til professorerne Katalin Karikó og Drew Weissman for deres grundforskning i, hvordan mRNA påvirker immunforsvaret og på den måde kunne bruges i vacciner mod coronavirus.

Karikos evner inden for RNA-biokemi, kombineret med Weissmans viden inden for immunologi og cellers rolle ved blandt andet vaccination, har givet en nøgle til at bremse COVID 19-pandemien. Nøglen blev støbt i et studie i 2005.

Vaccinerne er blevet givet over 13 milliarder gange og har reddet millioner af liv, lød det fra Nobelkomiteen under mandagens annoncering.

Med udvælgelsen gik komiteen uden om danske forskere som eksempelvis den nominerede professor Jens Juul Holst.

I 1980’erne var han én af pionererne, der opdagede tarmhormonet GLP-1; en opdagelse, der ligger til grund for en del af nutidens storsælgende medicin mod diabetes og fedme.

Jens Juul Holst troede nu heller ikke selv på, at han ville få Nobelprisen, blandt andet fordi der nok er »så meget skuddermudder i den amerikanske del af historien« om GLP-1, at Nobelpriskomiteen ville gå en stor bue udenom for at undgå ballade.

Det kan du læse mere om i artiklen Dansker nomineret til Nobelprisen i medicin: Jeg lever lykkeligt uden.

Sjovt nok pegede Holst faktisk i stedet på lige præcis de nykårede pristagere som værdige emner for årets nobelpris.

Arbejdede videre trods stor skepsis

Ifølge Nobelkomiteen var begge forskere meget glade og overraskede, da de fik overrakt nyheden, også selvom de tidligere har fået mange priser, herunder fra danske Novo Nordisk Fonden, der i den forbindelse skrev:

»Katalin Karikó og Drew Weissman arbejdede i mange år sammen på University of Pennsylvania. De var overbeviste om potentialet i mRNA-baseret behandling, og på trods af udbredt skepsis og mange års tilbageslag udviklede de gennem små, men vigtige ændringer af mRNA-molekylet den teknologi, som både Pfizer-BioNTech og Moderna senere anvendte i udviklingen af deres vacciner.«

Du kan høre om nogle af tilbageslagene i et interview med Katalin Karikó, lagt ud på det sociale medie X efter tildelingen af Nobelprisen.

Fond gav pris til fire forskere - men forstår Nobelkomiteen

Novo Nordisk Fonden hædrede faktisk med sin pris yderligere to forskere for mRNA-vaccinerne, nemlig Uğur Şahin og Özlem Türeci. De to står bag virksomheden BioNTech, som har produceret millioner af mRNA-vacciner sammen med Pfizer.

Fonden er dog helt på linje med Nobelkomiteen, der har valgt at holde fokus på Karikó og Weissman som de to forskere bag den centrale grundopdagelse.

»Det er de to, som er ophavspersoner, og de er de rigtige mennesker til at få Nobelprisen, helt sikkert,« siger Mads Krogsgaard Thomsen, administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden, til Videnskab.dk.

»Industriens rolle er ofte at tage de grundlæggende opdagelser og raffinere dem, så de bliver levedygtige som kommercielle produkter, at opskalere dem og gøre dem tilgængelige.«

»Man kan sige det samme om Jens Juul Holsts opdagelse af GLP-1. Novo Nordisk har ganske vist lavet medicin på basis af Jens’ grundlæggende opdagelse. Men hvis der skal gives en nobelpris, skal han have den for GLP-1; det er ikke Novo Nordisk, der skal have den for at lave medicin ud fra opdagelsen,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Udefrakommende pres med til at skabe gennembrud

Ifølge professor i immunologi Jan Pravsgaard Christensen rammer Nobelprisen helt rigtigt ved at belønne arbejdet bag vaccinerne, der viste deres værd i kampen mod COVID-19.

»Det her er et godt eksempel på noget, man har arbejdet med i mange år og måske ikke lige fået til at virke. På et tidspunkt kommer gennembruddet så, fordi der opstår et pres, og der kommer midler til at drive det yderligere frem.«

»Vi har set noget lignende med ebola-vaccinen, der sådan set var lavet, men først for alvor blev drevet frem med store udbrud i Afrika for 6-7 år siden,« siger Jan Pravsgaard Christensen fra Københavns Universitet til Videnskab.dk.

mRNA har store fordele i forhold til andre vacciner

Både Nobelkomiteen, Novo Nordisk Fonden og Jan Pravsgaard Christensen bemærker, at mRNA-teknologien formentlig vil bringe yderligere goder med sig i kampen mod blandt andet kræft, genetiske sygdomme og malaria.

Teknologien har nemlig en stor styrke i forhold til klassiske vacciner. De består typisk af den komponent, som kroppen skal genkende, der bliver sprøjtet ind i kroppen.

mRNA-teknologien leverer derimod den genetiske kode, så kroppen selv kan lave komponenten, forklarer Jan Pravsgaard Christensen.

Det giver to fordele, melder professoren:

1. Produktet kommer ind i kroppen et skridt tidligere med mRNA end med de klassiske vacciner. Det stiller kroppen lidt stærkere i kampen mod det, den skal bekæmpe.
2. En konventionel vaccine bliver kun givet i begrænset mængde, som kroppen endda forsøger at rydde op i. Hvis kroppen ikke når at reagere på komponenten, får man ikke ordentlig immunitet. Det gør man sandsynligvis med mRNA-vacciner.

»Fordi kroppen selv laver komponenten efter en mRNA-vaccine, kan du få lavet en større mængde komponenter og potentielt også over længere tid, før kroppen rydder op i det. Alt andet lige giver det bedre chance for immunitet,« forklarer Jan Pravsgaard Christensen.

Grundforskere tjener penge på vacciner

Begge nobelpristagere har tjent penge på deres opdagelse og vil i fremtiden nok tjene »betydeligt« med penge på mRNA-vacciner, fordi vaccinerne bygger på teknologi, der er patenteret af Universitety of Pennsylvania.

Katalin Karikó sidder i ledelsen af BioNTech, som desuden støtter Drew Weissmans forskning i udviklingen af vacciner mod andre sygdomme, oplyser universitetet.

Du kan læse meget, meget mere om den videnskabelige baggrund for tildelingen af årets Nobelpris i medicin på nobelprisernes hjemmeside.