Narges Mohammadi modtager Nobels Fredspris: I Iran er hun idømt fængsel og piskeslag efter sin kamp for kvinders rettigheder

Hendes kamp har kostet hende 13 anholdelser, fem domme til sammenlagt 31 års fængsel og 154 piskeslag:

Den iranske menneskerettighedsforkæmper, Narges Mohammadi, tildeles i år Nobels Fredspris for hendes arbejde »mod undertrykkelsen af kvinder i Iran og for at fremme menneskerettigheder og frihed for alle.«

51-årige Narges Mohammadi modtager prisen på et tidspunkt, hvor hun sidder fængslet i Iran, hvor hun er født og opvokset i byen Zanjian.

Nobelkomitéens leder, Berit Reiss-Andersen, siger, at tildelingen af Fredsprisen »også anerkender de hundredtusinder af mennesker, der i det foregående år har demonstreret mod Irans teokratiske regimes politikker med diskrimination og undertrykkelse rettet mod kvinder.«

Demonstrationerne blev udløst af drabet på den unge kurdiske kvinde Mahsa Jina Amini i september 2022, mens Mahsa var i det iranske moralpolitis varetægt, og det var de største politiske demonstrationer mod Irans regime, siden det kom til magten i 1979, fortalte Berit Reiss-Andersen under prisuddelingen:

»Regimet slog hårdt ned på protesterne: Mere end 500 demonstranter blev dræbt. Tusinder blev såret, herunder mange, der blev blindet af gummikugler affyret af politiet,« sagde hun.

BREAKING NEWS
The Norwegian Nobel Committee has decided to award the 2023 #NobelPeacePrize to Narges Mohammadi for her fight against the oppression of women in Iran and her fight to promote human rights and freedom for all.#NobelPrize pic.twitter.com/2fyzoYkHyf

— The Nobel Prize (@NobelPrize) October 6, 2023

Prisen hjælper bevægelsen

Anerkendelsen af Narges Mohammadi giver et »rigtig stærkt« rygstød til hele kvinderettighedsbevægelsen i Iran, vurderer Isabel Bramsen, der er lektor, fredsforsker og direktør for Freds- og Konfliktstudier på Lunds Universitet.

»Det er en fantastisk bevægelse på mange fronter,« fortæller hun til Videnskab.dk.

»Den har brugt ikke-voldelige metoder til at kæmpe for kvinders rettigheder, som at klippe deres hår af og danse på gaden. Det er mikroformer for protester, men som stadig har været farlige, selvom det ikke burde væres det,« siger hun.

Kan prisen på nogen måder hjælpe bevægelsen?

»Det kan den helt sikkert. Det er selvfølgelig ikke sådan, at det iranske folkestyre i morgen vågner op og løslader fanger og indfører en masse kvinderettigheder, men prisen kan give en masse energi til aktivisternes kamp,« svarer Isabel Bramsen.

»Det er anerkendelsen, opmærksomheden og følelsen af ikke at være alene. Når man står på gaden og demonstrerer i Teheran og bliver undertrykt eller fængslet, kan man føle sig utrolig alene.«

Helle Malmvig, seniorforsker i international politik i mellemøsten ved Dansk Institut for Internationale Studier, er enig i, at fredsprisen kan styrke bevægelsen:

»Det betyder sindssygt meget for moralen at se, at hele verden støtter deres kamp og stadig holder øje med, hvad der sker i Iran,« siger hun til Videnskab.dk.

»Særligt efter at præstestyret i høj grad har haft held med at slå hårdt ned på protesterne med fængslinger og dødsstraffe. Jeg tror, det har større psykologisk betydning at se, at verden stadig har deres kamp på dagsordenen, end vi lige umiddelbart tror,« siger hun.

Kampen fortjener verdens opmærksomhed

Det kommer ikke bag på Helle Malmvig, at det i år var en iransk kvinde, der fik prisen, fortæller hun.

»Protesterne i Iran og særligt kvindernes situation har fyldt meget i hele verden, og det er en sag, der flugter super godt med Nobelprisen og de sager, komiteen gerne vil sætte fokus på,« siger hun.

»Så det er ikke et overraskende eller kontroversielt valg, men det er stadig et vigtigt valg, ikke mindst for iranerne.«

Amerikansk-iranske Samad Josef Alavi, der er seniorlektor i mellemøststudier på Oslo Universitet, er heller ikke overrasket over, at valget i år faldt på Narges Mohammadi:

»Hun har været meget en markant figur i mange år, og på trods af at være fængslet igen og igen, har det ikke stoppet hende for at lave offentlige udtalelser i form af bøger og artikler,« fortæller han til Videnskab.dk.

Han fremhæver en bog, som Narges Mohammadi udgav sidste år, der gennem interviews med kvinder fortæller om deres oplevelser i det berygtede fængsel Evin, hvor de blandt andet beskriver, hvordan de bliver udsat for chikane og tæsk af fængslets vagter.

»Men hun har også været synlig længe før protesterne i år i hendes kamp for kvinderettigheder, såvel som lige rettigheder på tværs af etnicitet og religion,« fortæller Samad Josef Alavi og afslutter:

»Jeg synes bestemt, hun fortjener prisen. Hun repræsenterer den kamp, som mange iranere kæmper, og det fortjener verdens opmærksomhed,« siger han.

Seniorforsker: Præstestyret vil tie prisen ihjel

Forskerne tror dog ikke, at fredsprisen vil have nogen som helst effekt på Narges Mohammadis fængselsdom.

Ligesom det ikke havde det, da Liu Xiaobo, en kinesisk menneskerettighedsforkæmper, i 2010 blev tildelt fredsprisen, mens han var fængslet, påpeger Isabel Bramsen. Liu Xiaobo sad i fængsel, til han blev diagnosticeret med terminal leverkræft i 2017, som han kort tid efter døde af.

»Men det er selvfølgelig irriterende for det iranske regime,« fortsætter Isabel Bramsen.

»For det skaber jo dårlig verdenspresse, og bevægelsen er jo ikke i deres interesse. For ikke nok med, at bevægelsen truer med kvinderettigheder, så truer de jo også med at vælte styret. Så de vil nok prøve at tysse prisuddelingen ned,« vurderer hun.

Ved annonceringen af fredsprisvinderen blev Berit Reiss-Andersen spurgt ind til, om hun forventede, at Narges Mohammadi ville komme til prisuddelingen, som officielt finder sted til december 2023, hvortil hun svarede:

»Hvis de iranske autoriteter tager den rigtige beslutning, vil de frigive hende, så hun kan være til stede til at modtage æren.«

Men ifølge Helle Malmvig er det svært at forestille sig, at det iranske regime vil lade hende være til stede ved uddelingen i Oslo.

»Præstestyret vil nok forsøge at tie det ihjel,« siger hun.

Verdens vigtigste pris

Fredsprisen »er jo nok verdens vigtigste pris,« fortalte Isabel Bramsen, da Videnskab.dk talte med hende forud for prisuddelingen, og tilføjede »men nu spørger du jo også en fredsforsker.«

Og selvom bagtæppet i år er dystert, særligt med krigen i Ukraine in mente, er det stadig vigtigt, at prisen også i år er blevet uddelt, fortsatte Isabel Bramsen:

»Det ville være synd at sige, det går godt for verdensfreden,« sagde hun til Videnskab.dk.

»Ukraine-krigen er på ingen måder ved at blive løst, der er stigende spændinger mellem USA og Kina, og samtidig begynder vi at se konflikter som konsekvens af global opvarmning. Det er generelt meget usikre tider, vi lever i,« fortalte hun.

»Men det kan være vigtigt at uddele prisen i de år, hvor det ikke går så godt. Man kan bruge den til at anerkende mennesker, der har kæmpet for menneskerettigheder og fred. Dertil hører vi meget om krig i nyhederne og i historieundervisningen, men det er også godt at fokusere på fred en gang imellem.«

Ikke mindst kan prisen skabe momentum for prisvinderens sag, tilføjede hun.

Et stjerneeksempel på det var da Colombias præsident fik prisen i 2016 for at have kæmpet for en afslutning på en borgerkrig, der havde terroriseret landet i 50 år, fremhæver Isabel Bramsen:

»Kort forinden var en fredsaftale marginalt stemt ned i en folkeafstemning. Men efter han fik prisen, fik fredsbevægelsen et kæmpe boost, og det lykkedes præsidenten at få aftalen gennem kongressen,« sagde fredsforskeren.

»Det er vildt interessant, at man ved at give denne pris kunne puste liv i en fredsaftale. Så jeg vil næsten gå så langt at sige, at prisen kan bidrage til at skabe fred.«

Artiklen er opdateret kl. 15:48.