Hendes kamp har kostet hende 13 anholdelser, fem domme til sammenlagt 31 års fængsel og 154 piskeslag:
Den iranske menneskerettighedsforkæmper, Narges Mohammadi, tildeles i år Nobels Fredspris for hendes arbejde »mod undertrykkelsen af kvinder i Iran og for at fremme menneskerettigheder og frihed for alle.«
51-årige Narges Mohammadi modtager prisen på et tidspunkt, hvor hun sidder fængslet i Iran, hvor hun er født og opvokset i byen Zanjian.
Nobelkomitéens leder, Berit Reiss-Andersen, siger, at tildelingen af Fredsprisen »også anerkender de hundredtusinder af mennesker, der i det foregående år har demonstreret mod Irans teokratiske regimes politikker med diskrimination og undertrykkelse rettet mod kvinder.«
Demonstrationerne blev udløst af drabet på den unge kurdiske kvinde Mahsa Jina Amini i september 2022, mens Mahsa var i det iranske moralpolitis varetægt, og det var de største politiske demonstrationer mod Irans regime, siden det kom til magten i 1979, fortalte Berit Reiss-Andersen under prisuddelingen:
»Regimet slog hårdt ned på protesterne: Mere end 500 demonstranter blev dræbt. Tusinder blev såret, herunder mange, der blev blindet af gummikugler affyret af politiet,« sagde hun.
Prisen hjælper bevægelsen
Anerkendelsen af Narges Mohammadi giver et »rigtig stærkt« rygstød til hele kvinderettighedsbevægelsen i Iran, vurderer Isabel Bramsen, der er lektor, fredsforsker og direktør for Freds- og Konfliktstudier på Lunds Universitet.
»Det er en fantastisk bevægelse på mange fronter,« fortæller hun til Videnskab.dk.
»Den har brugt ikke-voldelige metoder til at kæmpe for kvinders rettigheder, som at klippe deres hår af og danse på gaden. Det er mikroformer for protester, men som stadig har været farlige, selvom det ikke burde væres det,« siger hun.
Kan prisen på nogen måder hjælpe bevægelsen?
»Det kan den helt sikkert. Det er selvfølgelig ikke sådan, at det iranske folkestyre i morgen vågner op og løslader fanger og indfører en masse kvinderettigheder, men prisen kan give en masse energi til aktivisternes kamp,« svarer Isabel Bramsen.
»Det er anerkendelsen, opmærksomheden og følelsen af ikke at være alene. Når man står på gaden og demonstrerer i Teheran og bliver undertrykt eller fængslet, kan man føle sig utrolig alene.«
Helle Malmvig, seniorforsker i international politik i mellemøsten ved Dansk Institut for Internationale Studier, er enig i, at fredsprisen kan styrke bevægelsen:
»Det betyder sindssygt meget for moralen at se, at hele verden støtter deres kamp og stadig holder øje med, hvad der sker i Iran,« siger hun til Videnskab.dk.
»Særligt efter at præstestyret i høj grad har haft held med at slå hårdt ned på protesterne med fængslinger og dødsstraffe. Jeg tror, det har større psykologisk betydning at se, at verden stadig har deres kamp på dagsordenen, end vi lige umiddelbart tror,« siger hun.
Kampen fortjener verdens opmærksomhed
Det kommer ikke bag på Helle Malmvig, at det i år var en iransk kvinde, der fik prisen, fortæller hun.
»Protesterne i Iran og særligt kvindernes situation har fyldt meget i hele verden, og det er en sag, der flugter super godt med Nobelprisen og de sager, komiteen gerne vil sætte fokus på,« siger hun.
»Så det er ikke et overraskende eller kontroversielt valg, men det er stadig et vigtigt valg, ikke mindst for iranerne.«
Amerikansk-iranske Samad Josef Alavi, der er seniorlektor i mellemøststudier på Oslo Universitet, er heller ikke overrasket over, at valget i år faldt på Narges Mohammadi:
»Hun har været meget en markant figur i mange år, og på trods af at være fængslet igen og igen, har det ikke stoppet hende for at lave offentlige udtalelser i form af bøger og artikler,« fortæller han til Videnskab.dk.
Han fremhæver en bog, som Narges Mohammadi udgav sidste år, der gennem interviews med kvinder fortæller om deres oplevelser i det berygtede fængsel Evin, hvor de blandt andet beskriver, hvordan de bliver udsat for chikane og tæsk af fængslets vagter.
»Men hun har også været synlig længe før protesterne i år i hendes kamp for kvinderettigheder, såvel som lige rettigheder på tværs af etnicitet og religion,« fortæller Samad Josef Alavi og afslutter:
»Jeg synes bestemt, hun fortjener prisen. Hun repræsenterer den kamp, som mange iranere kæmper, og det fortjener verdens opmærksomhed,« siger han.
\ Hvad vinder man prisen for?
Prisen skal gå til den person eller organisation, »der har gjort mest eller det bedste for at fremme broderskab mellem nationer, afskaffelse eller reduktion af stående hære, og etablering og fremme af fredskongresser,« jævnfør Alfred Nobels testamente, der grundlagde priserne.
Udover æren, modtager vinderen også et beløb på 11.000.000 svenske kroner, hvilket rundt regnet svarer til 7.000.000 danske kroner.
Seniorforsker: Præstestyret vil tie prisen ihjel
Forskerne tror dog ikke, at fredsprisen vil have nogen som helst effekt på Narges Mohammadis fængselsdom.
Ligesom det ikke havde det, da Liu Xiaobo, en kinesisk menneskerettighedsforkæmper, i 2010 blev tildelt fredsprisen, mens han var fængslet, påpeger Isabel Bramsen. Liu Xiaobo sad i fængsel, til han blev diagnosticeret med terminal leverkræft i 2017, som han kort tid efter døde af.
»Men det er selvfølgelig irriterende for det iranske regime,« fortsætter Isabel Bramsen.
»For det skaber jo dårlig verdenspresse, og bevægelsen er jo ikke i deres interesse. For ikke nok med, at bevægelsen truer med kvinderettigheder, så truer de jo også med at vælte styret. Så de vil nok prøve at tysse prisuddelingen ned,« vurderer hun.
Ved annonceringen af fredsprisvinderen blev Berit Reiss-Andersen spurgt ind til, om hun forventede, at Narges Mohammadi ville komme til prisuddelingen, som officielt finder sted til december 2023, hvortil hun svarede:
»Hvis de iranske autoriteter tager den rigtige beslutning, vil de frigive hende, så hun kan være til stede til at modtage æren.«
Men ifølge Helle Malmvig er det svært at forestille sig, at det iranske regime vil lade hende være til stede ved uddelingen i Oslo.
»Præstestyret vil nok forsøge at tie det ihjel,« siger hun.
\ Fire andre nobelpriser er givet den her uge...
... dem kan du læse meget mere om i artiklerne herunder:
- Nobelprisen i medicin går til grundforskning bag coronavacciner
- Årets nobelpristagere i fysik gjorde det muligt at filme elektroners ultrahurtige bevægelser
- Årets nobelpris i kemi har revolutioneret alt fra fjernsyn og LED-lamper til cellebiologi
- Den norske forfatter Jon Fosse får Nobelprisen i litteratur: »Han skriver som ingen anden«
Den sidste Nobelpris, som bliver givet for økonomi, bliver uddelt på mandag.
Verdens vigtigste pris
Fredsprisen »er jo nok verdens vigtigste pris,« fortalte Isabel Bramsen, da Videnskab.dk talte med hende forud for prisuddelingen, og tilføjede »men nu spørger du jo også en fredsforsker.«
Og selvom bagtæppet i år er dystert, særligt med krigen i Ukraine in mente, er det stadig vigtigt, at prisen også i år er blevet uddelt, fortsatte Isabel Bramsen:
»Det ville være synd at sige, det går godt for verdensfreden,« sagde hun til Videnskab.dk.
»Ukraine-krigen er på ingen måder ved at blive løst, der er stigende spændinger mellem USA og Kina, og samtidig begynder vi at se konflikter som konsekvens af global opvarmning. Det er generelt meget usikre tider, vi lever i,« fortalte hun.
»Men det kan være vigtigt at uddele prisen i de år, hvor det ikke går så godt. Man kan bruge den til at anerkende mennesker, der har kæmpet for menneskerettigheder og fred. Dertil hører vi meget om krig i nyhederne og i historieundervisningen, men det er også godt at fokusere på fred en gang imellem.«
Ikke mindst kan prisen skabe momentum for prisvinderens sag, tilføjede hun.
Et stjerneeksempel på det var da Colombias præsident fik prisen i 2016 for at have kæmpet for en afslutning på en borgerkrig, der havde terroriseret landet i 50 år, fremhæver Isabel Bramsen:
»Kort forinden var en fredsaftale marginalt stemt ned i en folkeafstemning. Men efter han fik prisen, fik fredsbevægelsen et kæmpe boost, og det lykkedes præsidenten at få aftalen gennem kongressen,« sagde fredsforskeren.
»Det er vildt interessant, at man ved at give denne pris kunne puste liv i en fredsaftale. Så jeg vil næsten gå så langt at sige, at prisen kan bidrage til at skabe fred.«
Artiklen er opdateret kl. 15:48.
\ Krigspræsident var favorit
Før Narges Mohammadi blev annonceret som vinder, var det ikke til at sige, hvem der ellers var i spil til at få tildelt prisen, for som sædvanligt bliver listen over nominerede gemt væk og kan ifølge Alfred Nobels testamente først offentliggøres om 50 år.
Enkelte kandidater var dog kendte. De talte blandt andre Gretha Thunberg, Pave Frans, NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg, dokumentarist Sir David Attenborough og den fængslede russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj.
Favoritten til at tage prisen - i hvert fald blandt bookmakere - var dog en person, som dog ikke er blevet bekræftet som nomineret, nemlig den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj.
Men at blive nomineret eller at blive fremhævet af bookmakerne betyder langt fra, at man har vundet, understregede Isabel Bramsen for Videnskab.dk:
»Zelenskyj vil være en stærk kandidat, men vi skal nok se en langt større åbenhed for diplomatiske tiltag for at stoppe krigen i Ukraine, før han reelt kan være i spil,« vurderede hun.
Kina, Iran og Saudi-Arabien usandsynlige vindere trods fredsaftale
Selv fremhævede hun én begivenhed, der for hende stak ud i 2023, nemlig den »fredsaftale, der blev underskrevet mellem Iran og Saudi Arabien, og som Kina har faciliteret.«
Fredsforskeren tilføjede dog, at en fredspris, der anerkender lande, som også er berygtede for at undertrykke sine befolkninger, forfølge minoriteter og se stort på kvinders rettigheder, formentlig ville medføre en del kritik.
»Det er måske den mest prestigefyldte pris i verden overhovedet, og det er en moralsk pris, så man vil gerne give til nogen, der har arbejdet på at få fred på mere end bare en front,« sagde hun.
Kamp mod dræberrobotter var i spil
En organisation, der også kunne være i spil til at modtage hæderen, var Stop Killer Robots, fortalte Isabel Bramsen.
Organisationer, såvel som mennesker, kan få fredsprisen. Faktisk er den blevet givet til 27 organisationer siden 1901, hvor prisen kom til verden.
Blandt andre har EU og FN's Verdensfødevareprogram fået prisen. Røde Kors har fået den hele tre gange, to gange efter verdenskrigene. Sidste år fik både en ukrainsk og en russisk menneskerettighedsorganisation prisen.
»Stop Killer Robots kæmper for bedre at håndtere kunstig intelligens i brugen af krig og generelt våbenliggørelse af kunstig intelligens,« sagde Isabel Bramsen og tilføjede, at denne organisation i øvrigt var hendes svenske fredsforsker-kollegers favorit til at vinde prisen.
»Kunstig intelligens har virkelig været i fokus i år, og udviklingen går helt vildt stærkt. Stop Killer Robots kæmper for, at det ikke stikker helt af i fremtidens krigsførelse, så de arbejder for nedrustning, og det er et af kriterierne, man ifølge Nobels testamente kan blive givet for.«
Heppede på FN’s generalforsamling
Isabel Bramsens fortalte videre, at modsat hendes svenske kolleger, pegede hendes norske kolleger ganske rigtigt på Narges Mohammadi som vinder.
Dertil fremhævede de Mahbouba Seraj, der på lige fod med Narges Mohammadi har kæmpet en ikke-voldig kamp for kvinders rettigheder i Afghanistan.
Selv pegede Isabel Bramsen på FN’s generalforsamling som hendes ultimative favorit.
»Det er måske lidt kedeligt,« indrømmede hun, »og FN bliver ofte kritiseret - af gode grunde. Men det er stadig vigtigt, vi har det,« sagde hun.
»Det er et sted, hvor nationer kan blive ved med at mødes på trods af konflikter, der ellers har cuttet alle andre diplomatiske relationer. Stormagter med atomvåben fortsætter med at mødes trods øgede spændinger. Ukrainske og russiske diplomater kan mødes på trods af krigen i Ukraine,« fortalte Isabel Bramsen.
»Det er helt afgørende, for selvom man er uvenner, så er det vigtigt, at der holdes en dialog i gang. Også selvom man er uenig. Det er vigtigt at kunne være uenige andre steder end på slagmarken,« fortsatte hun.
Det er uvist, om FN's generalforsamling var nomineret til fredsprisen i år, men Isabel Bramsen overvejer at nominere den næste år, netop for at fremhæve vigtigheden af kontinuerligt diplomati, selv i vanskelige tider, fortæller hun. Hun blev først lektor i marts 2023, hvilket vil sige, at hun ikke har kunnet nominere nogen i år.
Sidst fremhævede Isabel Bramsen Joshua Wong, der var i spidsen for oprøret i Hong Kong i 2019.
»Kina har slået utrolig hårdt ned på oprøret, og Hong Kong er faldet omkring 80 pladser ned på listen over pressefrihed, så der er virkelig brug for fokus her,« fortalte hun.
\ Hvordan nomineres kandidaterne, og hvem bestemmer vinderen?
Tusinder af mennesker kan foreslå kandidater: medlemmer af regeringer og parlamenter, nuværende statsoverhoveder, universitetsprofessorer inden for historie, samfundsvidenskab, jura og filosofi samt tidligere Nobel Fredspris-modtagere, blandt andre. Man kan dog ikke nominere sig selv.
Den norske Nobelkomité er ansvarlig for udvælgelsen af kvalificerede kandidater og valget af Nobel Fredspris-modtagere. Komitéen består af fem medlemmer udpeget af Stortinget (det norske parlament). Nobels Fredspris uddeles i Oslo, og ikke i Stockholm, hvor nobelpriserne i fysik, kemi, fysiologi eller medicin, litteratur og økonomiske videnskaber uddeles.
Navnene på de nominerede bliver låst væk og kan ikke afsløres før 50 år senere.
