Dræbte ponyer, en ulv på gaden i Oksbøl og en ulveflok, der følger efter folk på landet.
Det er nyhedshistorier, der igen-igen har sat gang i debatten om, hvornår vi har nået grænsen for, hvor mange ulve der er plads til i Danmark.
Dén grænse kan der være mange forskellige bud på i Folketinget, Facebooks kommentarspor eller omkring spisebordet derhjemme.
Men har naturen sin egen grænse for, hvornår der er for mange ulve? Og hvor går grænsen i Danmark?
Hvor mange ulve har Danmark plads til?
Peter Sunde er professor i faunaøkologi, og så er han Danmarks eneste ulveforsker. Han indleder sin forklaring på denne måde:
»I naturen har vi det, vi kalder for en ‘bæreevne’, altså hvor mange individer der er plads til, før naturen begynder at regulere sig selv uden menneskelig indblanding,« siger Peter Sunde, der er professor på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
Når den naturlige bæreevne er ved at være nået, begynder ulvene at kæmpe indbyrdes om føde og territorier, og på den måde vil de udkonkurrere hinanden.
Derudover bliver deres hvalpekuld naturligt mindre, i takt med at der er mindre tilgængelig føde.
»Det er umuligt at sige, præcist hvornår bæreevnen er nået i Danmark, for der er mange kendte og ukendte faktorer, der spiller ind.«
»Men vi kom i 2023 med et bud, der lød på op til 30 ynglende par. Det, tror jeg fortsat er realistisk,« siger Peter Sunde.
Når man udregner ulvebestandes størrelse, ganger man som tommelfingerregel antallet af ynglende par med syv.
Så ud fra en forsigtig udregning har Danmark altså plads til omtrent 210 ulve.
»Det er dog vigtigt at slå fast, at jeg her taler om en naturlig bæreevne.«
»Der er også en ‘politisk bæreevne’, altså hvor mange vi som samfund mener, der er plads til. Og den er uden tvivl en del lavere end den naturlige bæreevne,« siger Peter Sunde.
Hvordan vurderer man den naturlige grænse?
Men hvordan når man frem til sådan en vurdering?
»Ud fra de ressourcer, vi havde til rådighed, fandt vi ‘mættede’ bestande, vi kunne sammenligne os med,« svarer Peter Sunde.
»Vi tog udgangspunkt i den tyske delstat Brandenburg. Den ligner Jylland i både areal og befolkningstal, og der ved vi, at bestanden for ulve i dag er stabil.«
I Brandenburg er der cirka 60 ynglende ulvepar: dobbelt så mange som den formodede bæreevne i Danmark. Ifølge Peter Sunde skyldes det, at brandenburgerne har dobbelt så meget natur, som er egnet til ulve.
\ Sådan optæller man ulve
For at nå frem til antallet af ulve inddeler man fund og observationer efter en international model til registrering af ulve - den bærer navnet SCALP (Status and Conservation of the Alpine Lynx Population).
I modellen kigger man efter fire spor fra ulve:
- Et sikkert fund baseret på konkrete beviser såsom gode billeder, DNA-spor, døde dyr og så videre
- Bekræftet eksempel baseret på indirekte tegn såsom afføring eller spor.
- Indirekte tegn, der ikke imødekommer standarderne fra C1 og C2, men som stadig sandsynliggør tilstedeværelsen af en ulv.
- Ubekræftede observationer, der sandsynliggør en ulv, men som også kan have været for eksempel en hund eller et andet rovdyr.
Ulvebestanden opgøres i såkaldte ‘forårsbestande’: det vil sige individer, som er mindst et år gamle, og hvor man altså ikke medtæller det kuld af hvalpe, der typisk kommer om foråret.
Kilde: ulveatlas.dk / Peter Sunde.
»Ulve bosætter sig, hvor der er rigeligt med hjortevildt, og det hænger igen sammen med forekomst af skov og hede. Jyllands areal består af cirka 14 procent skov og 10 procent hede. Brandenburg er meget naturrig og er dækket af 40 procent skov.«
Hvad med veje, industri og andre faktorer? Hvordan indgår de i vurderingen?
»Det ville kræve mere sofistikerede modeller at indregne, end vi havde ressourcer til. Fra forskning ved vi, at ulve bosætter sig væk fra menneskelig aktivitet. Det er dog ikke så meget på grund af menneskene selv, men på grund af føden,« svarer han.
»Statistisk set har vi de største tætheder af hjortevildt, hvor der er færrest mennesker. Det ser dog først og fremmest ud til at hænge sammen med mængden af natur og kun i mindre grad med tætheden af mennesker som sådan.«
I Sydeuropa har man dog i stigende grad set eksempler på, at ulven følger med, når dens byttedyr – for eksempel vildsvin – begynder at leve i bynære områder.
»I Danmark har vi set lidt af det samme i Oksbølområdet, hvor ulve regelmæssigt færdes omkring sommerhusområder, hvor de jager det hjortevildt, som holder til der i store mængder.«
Hvor mange ulve er der i Danmark i dag?
Den seneste rapport om ulvebestanden i Danmark stammer fra april 2025. Dengang blev det vurderet, at der var seks kobler svarende til omtrent 42 ulve i Danmark.
En pæn stigning fra de 30 ulve, der ifølge et notat levede i Danmark i 2023.
Hvor mange ulve, der findes i Danmark i dag, »ved vi ikke præcist«, siger Peter Sunde:
»Vi er stoppet med at opgøre bestanden i antal individer, for det har vi ikke længere ressourcer til. I stedet ser vi på antallet af kobler, det vil sige ynglende ulvepar. Dem har vi lige nu syv af, foruden enkelte strejfere og par, som ikke yngler endnu.«
Med syv ynglende par kan man altså forvente, at der i dag er omtrent 50 ulve i Danmark – foruden dette års nye kuld af hvalpe.
Der vil dog være hvalpe, der ikke overlever, og voksne, der enten dør eller strejfer ud af landet.
Hvor er der plads til flere ulve?
Vi er altså stadig et stykke fra det antal ulve, som Peter Sunde vurderer, at der ud fra et naturligt synspunkt er plads til i Danmark.
Men hvor i Danmark er der så plads til flere?
»Det er der sådan set to svar på,« lyder det fra Peter Sunde.
»Der er stadig områder i Jylland, der burde være velegnede til ulve, men hvor de ikke har etableret par endnu. Det er for eksempel i Thy og på Djursland.«
»Ud fra den forskning, der findes om ulvebestande i andre lande, kan vi også se, at der stadig ikke er nået en stabil bæreevne i de danske områder, hvor der allerede er ulve.«
Der er endnu ikke tegn på, at ulvene udkonkurrerer hinanden i de områder, de har slået sig ned. Samtidig er kuldet af ulvehvalpe stadig på et højt niveau.
»I Danmark får ulvene lige nu kuld i størrelsen seks til syv hvalpe. Det er højt sammenlignet med andre lande, hvor bestandene er tættere.«
»Det er tegn på, at der stadig er rigeligt med føde og dermed også plads til flere, hvor de allerede findes,« siger Peter Sunde og understreger endnu engang, at han taler om plads fra naturens side og ikke, hvor mange ulve man politisk beslutter, der er plads til.
Kan ulven indtage Fyn og Sjælland?
Selvom vi taler om den ‘danske’ ulv, er den i realiteten kun set i Jylland. Hvorfor indtager den ikke Fyn og Sjælland?
»Det er tydeligt, at vand er en naturlig barriere for ulven. Vi har kun dokumenteret fire tilfælde af ulve nord for Limfjorden, der er 300 meter bred på de smalleste steder, selvom vi ved, at de strejfer rundt ved fjorden.«
Der er stadig ikke et eneste verificeret tilfælde af ulve på Fyn, som det kræver en svømmetur på mindst 700 meter at komme til over Lillebælt.
»Fysisk kan ulven godt svømme over Lillebælt, og den vil sikkert også kunne krydse over en af Lillebæltsbroerne en sen nat. Det skal nok ske en dag. Men det vil formentlig være enkelte tilfælde.«
For at komme til Sjælland skal ulven enten svømme mindst syv kilometer over Øresund eller mere end 15 kilometer over Storebælt, hvis den altså først er nået til Fyn.
Begge scenarier anser Peter Sunde som meget usandsynlige. Selv hvis ulven skulle komme til Fyn, er der næppe område nok til, at den ville kunne etablere sig.
»Der er enkelte områder på især Sjælland, hvor ulvekobler kan leve. Men det vil kræve løbende tilførsel af nye individer udefra for at undgå at bestanden bliver indavlet.«
































