Dansker nomineret til Nobelprisen i medicin: Jeg lever lykkeligt uden

Han ved, at han er blevet nomineret til den voldsomt eftertragtede nobelpris i medicin.

Alligevel er professor Jens Juul Holst fra Københavns Universitet ret ligeglad med, om han ender med at få prisen.

»Jeg tager det helt roligt med hensyn til den uddeling. Jeg lever et lykkeligt liv uden en nobelpris,« lyder det, da Videnskab.dk ringer til ham for at høre, om det mon snurrer lidt i maven frem mod uddelingen af Nobelprisen i fysiologi eller medicin, der finder sted mandag.

Jens Juul Holst står bag den revolutionerende opdagelse af tarmhormonet GLP-1, der blandt andet får kroppen til at udskille mere insulin (som hjælper mod diabetes) og hæmmer appetitten (så man kan tabe sig).

Du kan læse meget mere om opdagelsen i artiklen Verdensberømt dansk forsker begyndte sin karriere i en barak med en vask og høre Jens Juul Holsts egne ord om den i videoen fra 2016 i toppen af artiklen.

Meget politik og pjat bag udvælgelsen

Opdagelsen fra 1980’erne har lagt grunden til en række forskellige typer medicin mod både diabetes og fedme.

Medicin som eksempelvis slankemidlet Wegovy er blevet så store blockbustere for medicinalgiganten Novo Nordisk, at Danmarks samlede BNP nu er mindre end værdien af Novo, der løber op i svimlende 3.000 milliarder kroner.

Professoren kan sagtens se, at opdagelsen af GLP-1 passer rigtig godt med nobelprisernes formål, nemlig at hædre enkeltstående opdagelser, der har skabt store fordele for menneskeheden.

Når Jens Juul Holst alligevel bruger sin tid og energi på alt muligt andet end nobelprisuddelinger, er det, fordi »utrolig meget politik« er med til at afgøre, hvem der får prisen. Og den slags gider professoren ikke spilde sin tid på.

»Der er så meget pjat oveni,« konstaterer Jens Juul Holst, professor på Biomedicinsk Institut og leder af sin egen forskningsgruppe på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research.

Skuddermudder vil måske forpurre danske chancer

Jens Juul Holst fortæller, at han efter et tidligere besøg hos organisationen bag uddelingen af nobelpriserne ved, at de hundredvis af nominerede forskere og deres meritter bliver gransket indgående.

På den måde undgår komiteen, at uddelingen ender med at udløse ballade eller blive set som kontroversiel.

Når Nobelkomiteen går dybere ned i historien om GLP-1, vil de måske bide mærke i:

• Interne magtkampe blandt nordamerikanske forskere, der på nogenlunde samme tid som Jens Juul Holst, men på anden vis, opdagede funktionen af GLP-1 og derfor også kan være i spil til Nobelprisen
• At én af forskerne fik sit familieliv skildret i medierne
• At en kvindelig forsker fra Canada hævder, at hun er blevet skrevet ud af historien om opdagelsen af GLP-1, selvom hun føler sig berettiget til at få en del af hæderen

»Det kan godt være, at Nobelkomiteen synes, at der er så meget skuddermudder i den amerikanske del af historien, at den tænker ’vorherre bevares’. Det er faktisk nok det mest sandsynlige – og det er bare endnu en grund til, at jeg ikke vil lade min hverdag forstyrre af uddelingen,« fortæller Jens Juul Holst.

Nobelprisen mangler i fin samling

Det er ellers lige før, Nobelprisen er den eneste fine anerkendelse, Jens Juul Holst mangler i sin samling.

For eksempel modtog han i 2013 Anders Jahres medicinske pris, der også kaldes »den lille nobelpris«.

I 2015 fik han den fornemme anerkendelse Fernströmprisen, og i 2021 modtog han den internationalt anerkendte Gairdner-pris for sit bidrag til lægevidenskaben.

I 2021 fik han også den pris, han selv er allermest stolt af: Banting-prisen, der uddeles af det amerikanske diabetesselskab.

»Det er verdens fineste diabetespris, som jeg fik af fagfæller. Så kan man i vores verden ikke komme højere. Den var jeg rigtig glad for, og den får mig til at føle, at jeg har fået alle de stempler på ryggen, jeg kunne drømme om,« siger Jens Juul Holst.

Altså – vil du nærmest blive lidt irriteret, hvis du får Nobelprisen?

»Nej, det vil jeg ikke. Men Banting-prisen er meget sjovere, fagligt set, fordi der er virkelig mange års indsats på internationalt plan, som bliver belønnet,« forklarer Jens Juul Holst, inden han fremhæver et par positive elementer ved at få en nobelpris:

»Det ville da være godt for mit fakultet, der har været så flinke at indstille mig til prisen, og for Metabolismecentret, jeg arbejder i,« lyder det fra Jens Juul Holst.

Vaccine-forskere fortjener Nobelprisen i medicin

Jens Juul Holst fokuserer i det daglige så meget på fedme og diabetes, at han reelt går med faglige skyklapper og dårligt ænser, hvad der sker på andre fagområder.

Skulle han alligevel pege på kolleger på et andet felt, der fortjener årets nobelpris i fysiologi eller medicin, tænker han først og fremmest på vacciner, der kunne bruges i den verdensomspændende COVID-19-epidemi.

»Det var fandeme godt, at der var nogle gode forskere på banen der,« lyder det fra Jens Juul Holst med henvisning til fire internationale videnskabsfolk, der udviklede den såkaldte mRNA-vaccine, som allerede er blevet hædret mange gange af blandt andre Novo Nordisk-fonden.

Jens Juul Holst tilføjer, at det reelt er umuligt at regne ud, hvem der får Nobelprisen, for uddelingen af de fornemme priser vil altid være præget af en vurdering af, hvad der er højest: et tordenskrald eller Rundetårn?

»Sådan er det med nobelpriser, man kan ikke sammenligne indsatserne. Det er vigtigt at tænke, at det derfor er ret tilfældigt, hvem der får dem,« siger han.

Snart finder vi ud af, om Jens Juul Holst alligevel får ret i, at han selv bliver forbigået, og at vaccineforskere modtager Nobelprisen i fysiologi og medicin.

Du kan følge uddelingen live på Videnskab.dk mandag fra kl. 11.30.