For første gang i næsten 100 år kan Norge prale af, at Nobelprisen i litteratur er gået til en af deres landsmænd.
Den 64-årige dramatiker og forfatter Jon Fosse, der blandt andet betegnes som vores tids Henrik Ibsen, har vundet årets nobelpris i litteratur.
Han modtager prisen for sine «innovative teaterstykker og prosa, som giver stemme til det usigelige,« som man kan læse på Nobelprisens hjemmeside.
Han kan dermed skrive sig ind i den eksklusive vinderklub, der også tæller navne som Hemingway, Churchill, Sartre, Kipling, Steinbeck og Bob Dylan.
Den norske litteraturprofessor Unni Langås lægger ikke skjul på sin begejstring, da Videnskab.dk kontakter hende:
»Jeg synes, prisen er særdeles velfortjent. Fosse er smal og bred på samme tid. Han skriver som ingen anden og er samtidig genkendelig for alle,« skriver hun til Videnskab.dk.
\ Hvem er Jon Fosse?
Jon Fosse (1959) udgav sin debutroman Raudt, svart i 1983 og har siden skrevet cirka 40 teaterstykker, som er blevet fremført på scener i hele verden, foruden op imod 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger.
Han skriver først og fremmest på nynorsk, og hans stil er kendetegnet ved ofte at bruge meget få punktummer.
Han modtog i 2015 Nordisk Råds Litteraturpris for Trilogien (Andvake (2007), Olavs Draumar (2012) og Kveldsvævd (2014). Den beskrives af Nobelkommiteen som »en grusom saga om kærlighed og vold med stærke bibelske hentydninger, som foregår i det golde kystlandskab, hvor næsten al Fosses fiktion udspiller sig.«
Septologien (2019-2021) er dog hans nok mest internationalt kendte prosaværk.
Kilde: Batzer & Co., Nobel Prize
Forener det jordnære og metafysiske
Unni Langås har selv forsket i Jon Fosses forfatterskab, og ifølge hende har han haft en stor betydning for sit hjemland:
»Jon Fosse har betydet meget for norsk litteratur og teater og ikke mindst for det nynorske sprog, som han skriver i,« fortæller Fosse-forskeren, der er professor ved Institut for nordisk og mediefag på Universitetet i Agder, Norge.
»Hans tekster og stykker er både solidt forankret i det norske og især vestnorske landskab, men med en universel tematik.«
\ Om Nobels Litteraturpris
- Prisen blev uddelt for første gang i 1901
- Vinderen vælges af Det Svenske Akademi
- Af de 119 foreløbige vindere (fordelt på 115 uddelinger) er 17 kvinder
- Tre danskere har vundet prisen: Karl Gjellerup (1917), Henrik Pontoppidan (1917) og Johannes V. Jensen (1944)
- Den ældste vinder nogensinde var Doris Letting, der var 88 år gammel, da hun modtog prisen i 2007
- Den yngste nogensinde var Rudyard Kipling, der modtog den som 44-årig i 1907
Kilde: Nobel Prize, Lex.dk
Den pointe er den danske litteraturprofessor fra Aarhus Universitet Mads Rosendahl Thomsen enig i:
»Han formår at forene det jordnære med det ambitiøse og metafysiske. Han tør stille de helt store spørgsmål, og det er noget, der ræsonnerer over hele verden, også selvom det tilfældigvis udspiller sig i Norge,« forklarer professoren, der blandt andet er forperson for Kulturministeriets bogpanel og redaktør for det litteraturvidenskabelige tidsskrift Orbis Litterarum.
Mads Rosendahl Thomsen beskriver ligesom Unni Langås Jon Fosses skrivestil som noget unikt:
»Jeg har virkelig stor respekt for hans evner som stilist. Han har en utrolig evne til at fastholde situationer. Man kan sige, at der er en vis genkomst fra modernisternes måde at komme helt tæt på livet og holde fast i langsomheden i skriften.«
\ Eksempler på Jon Fosses skrivestil
De første linjer i romanen Det andet navn. Septologien I (udgivet af Batzer & CO, 2019):
»Og jeg ser mig selv stå og se på billedet med de to streger, en lilla og en brun, som krydser hinanden på midten, et aflangt billede, og jeg ser at jeg har malet stregerne langsomt og med tyk oliemaling, og den er løbet, og der hvor den brune og den lilla linje krydser hinanden blander farven sig smukt og løber nedad og jeg tænker at det her er ikke noget billede, men samtidig er billedet som det skal være, det er færdigt, der skal ikke gøres mere ved det, tænker jeg og jeg må...«
De første linjer i romanen Kveldsvævd (udgivet af Batzer & CO, 2016):
»Ales trækker uldtæppet tættere om sig, for koldt er det tænker hun, mens hun sidder i sin stol og ser mod vinduet næsten helt tildækket af hvide tynde gardiner, kun fra en smal åbning nederst nede slipper lyset ind, hun ser uden at se, ligesom, og så ser hun en eller anden gå forbi uden for vinduet, og hvem det er, det kan hun ikke se, men...«
Stor betydning for Norge og Fosse - i hvert fald på kort sigt
Ifølge Unni Langås vil Nobelprisen sætte et helt nyt fokus på ikke bare Jon Fosse, men også det hjemland, han skriver om:
»Nobelprisen øger selvsagt opmærksomheden mod et forfatterskab og dets kulturelle kontekst. Derfor er det her også fantastisk for Norge.«
Mads Rosendahl Thomsen er dog ikke helt overbevist om, at det vil blive ved med at være sådan.
»Der vil helt sikkert åbne sig et nyt marked for Fosses forfatterskab på kort sigt. Det er jo en enorm megafon, Det Svenske Akademi (som udpeger vinderen, red.) har. Men vi har rimelig god dokumentation for, at Nobelprisen ikke nødvendigvis har en synderligt mærkbar effekt på lang sigt.«
Men uanset om effekten varer ved eller ej, så mener den danske professor, at akademiet har sendt et positivt budskab med sin udvælgelse af Fosse.
»Jeg synes, det sender et stærkt signal om, at man gerne vil belønne den ambitiøse litteratur.«
Artiklen er opdateret kl. 18:51.
\ Kilder
Mads Rosendahl Thomsens forskerprofil (AU)
Unni Langås' forskerprofil (Universitetet i Agder, Norge)
