DR’s ungdomskanal P3 har lagt en stribe programmer ud på nettet, hvor gæsterne bliver interviewet om deres fag af en journalist.
Tror de.
I virkeligheden har programmet Ellen Imellem løjet for deres medvirkende og i stedet fået meget skarpe kritikere til at stille spørgsmål i journalistens øre, som hun stiller videre til sine gæster – som om spørgsmålene er hendes egne.
I mindst ét tilfælde har DR P3 selv bedt kritikeren om at udvælge, hvilket offer journalisten skulle hjælpe hende med at grille.
DR kalder selv programmet for »noget af den fineste public service«, som gennem humor og satire skal engagere unge mennesker i vigtige samfundsdagsordener og aktuelle emner, som fylder i deres liv.
I DR’s værdier står desuden under overskriften TROVÆRDIGHED:
»Vi lægger afgørende vægt på grundig research, hæderlighed og ordentlighed i programvirksomheden. Vi taler ikke mod bedre vidende og har ikke skjulte dagsordner.«
Det er i det lys, du skal finde tre årsager til reaktionerne, der har udløst hashtagget på Twitter #videnerfandemeikkeetsynspunkt.

Årsag 1: »DR sætter lighedstegn mellem etableret viden og holdninger«
»I ‘Ellen Imellem’ lader vi kontroversielle, anderledes og underrepræsenterede holdninger komme til orde overfor mennesker, der har en anden verdensopfattelse.«
\ Forskere: Ikke satire
DR har undervejs hævdet, at forskerne er sat ind i en særlig ramme i Ellen Imellem, fordi programmerne er satire.
Den definition holder dog ikke, fastslår en række forskere.
Sådan lyder beskrivelsen af programserien på DR P3’s YouTube-kanal.
Med andre ord: To mennesker med hver deres verdensopfattelse møder hinanden. Du hører to sider af en sag.
Den tilgang er rigtig god i rigtig meget journalistik. Det er vigtigt at høre så mange sider som muligt i en demokratisk debat.
Men når det kommer til videnskabelige emner, er der en nuance. Der er forskellige grader af viden. Man taler om forskellig styrke af evidens; hvor solid vores viden er.
Vi ved, at menneskets udledning af CO2 skaber klimaforandringer. Vi ved, at rygning kan give kræft. Vi ved at Jorden er rund.
De emner er undersøgt i så mange forskellige videnskabelige forsøg over så mange år, at ingen videnskabelig tvivl er tilbage.
Hvis du vil nørde længere ned i overvejelser om, hvordan man skaber viden – evidens – i forskning, kan du kaste et blik på denne tråd på Twitter.
Fakta – eller i mildere form: stærk evidens – er noget andet end holdninger, som enhver kan have på baggrund af, hvad de selv synes eller tror.
Som Videnskab.dk har beskrevet i vores guide til god videnskabsjournalistik, er det en meget vigtig sondring.
\ Download guiden i korte versioner
Videnskab.dk’s guide med 11 gode råd til journalister findes i tre versioner, der alle er gratis:
- Online-artikler skrevet i et længere format med uddybede og konkrete eksempler.
- Et kortere forma, i PDF-pjece.
- Du kan udskrive dem i denne én-sides tjekliste (A4-side), som du kan printe.
Hvis man vil gøre nogen klogere, er man nødt til at ridse op, hvad der er viden, og hvad der er en holdning – og man skal allerhelst gøre det tydeligt, hvem der har evidensen på sin side.
Ellers risikerer man at skabe falsk balance og dermed give sine seere, brugere, læsere en forkert opfattelse af, hvordan verden hænger sammen, bemærker flere forskere.
Når programmet Ellen Imellem samtidig er sat sammen, så den skarpe kritiker får lov at styre interviewet og dermed har magten – hvilket en forsker i en anden artikel beskriver som et misbrug af et magtforhold i sig selv – har du begrundelsen for, at professor Anja C. Andersen siger til Videnskab.dk:
»Det har ikke den oplysende karakter over for unge mennesker, som jeg kunne have ønsket i forhold til at skille skidt fra kanel, og hvad der er rigtigt og forkert og hvorfor.«
»Vi bor jo ikke i et diktatur, hvor man kun skal høre udvalgte mennesker tale, men de fortjener, at tingene bliver foldet ud for dem, så de i det mindste kan tage stilling på oplyst grundlag.«
»Der synes jeg ikke, de får hjælp af udsendelserne,« siger Anja C. Andersen, professor i astrofysik og planetforskning på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
Fladjord-synspunkter ‘valideres’ gennem falsk balance
Anja C. Andersen får opbakning af Cecilie Steenbuch Traberg, der forsker i misinformation på engelske University of Cambridge.
»Ved ikke blot at give lige taletid, men rent faktisk at tåbeliggøre forskningen, ‘validerer’ DR fladjords-synspunkter gennem falsk balance.«
»Samtidig har forskeren ikke taletid nok eller mulighed for at stille kritiske spørgsmål tilbage i dette format. En-mod-en-fremstillingen får de to sider til at se ud, som om de begge har mange ‘beviser’ i deres lejre, og at der er tale om ‘synspunkter’, hvilket jo på ingen måde er tilfældet,« konstaterer Cecilie Steenbuch Traberg, ph.d.-studerende på Cambridges institut for psykologi.
Årsag 2: Falsk balance kan påvirke vores verdenssyn
Den falske balance og set-uppet i Ellen Imellem giver Anja C. Andersen følelsen af at være med til at fremme anti-videnskabelige synspunkter.
»Jeg føler, at min troværdighed bliver brugt til at give plads til fake news,« har hun tidligere fortalt Videnskab.dk.
\ Forsker: Begrebet ’Fake news’ bliver brugt i flæng
Medieforsker Louise Brix Jacobsen har forståelse for Anja Andersens frustrationer over at være i et program, der giver skærmtid til ikke-videnskabelige kontroversielle teorier og konspirationsteoretisk tænkning.
Men som fake news-forsker bemærker hun, at DR ikke er ude i fake news i sin typiske definition, og at ordet nogle gange bliver brugt lidt i flæng.
»I fake news har man typisk at gøre med en afsender, som holder noget tilbage for modtageren eller måske lyver for at skabe en effekt.«
»Det kan helt klassisk være at ændre folks holdning eller påvirke et valgresultat. Man laver noget, der ligner nyheder, men hvor man siger noget, der er usandt for at ændre en holdning,« forklarer Louise Brix Jacobsen, lektor på Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet.
»Her skjuler afsenderen ikke noget for modtageren. Præmissen er klar for os som seere, men ikke for forskerne. Så programmet i sig selv er ikke fake news, og forskernes ord bliver ikke fake news,« bemærker Louise Brix Jacobsen.
Samme type overvejelse har professor i evolutionshistorie Peter C. Kjærgaard, som i et kommende program bliver snydt til at forholde sig til en kreationist, som afviser videnskabelig viden om evolution.
Cecilie Steenbuch Traberg fra University of Cambridge fortæller, at deltagerne i Ellen Imellem har noget at have deres bekymring i.
Forskning viser, at uanset om mange kan gennemskue, at Jorden nok næppe er flad, så kan falsk balance i for eksempel DR’s programserie netop give et forkert billede af, hvordan sagerne står – det, Anja C. Andersen refererer til som fake news:
»En del forskning har vist, at hvis seere bliver præsenteret for et synspunkt, der går imod den videnskabelige konsensus – her, at de bliver præsenteret for fladjords-‘argumenter’ – så kan det rent faktisk gå ind og påvirke deres opfattelse af konsensus, også selvom de samtidig bliver præsenteret for ekspertens argumenter,« skriver Cecilie Steenbuch Traberg i en mail til Videnskab.dk.
Hun henviser som eksempel til et studie i tidsskriftet Journal of Applied Research in Memory and Cognition.
»På den måde kan falsk balance bidrage til spredningen af misinformation,« skriver hun med henvisning til et andet studie fra tidsskriftet Journal of Cognition.
Tvivl om videnskabelig konsensus påvirker vores verdenssyn
Pointen er, at når for eksempel medier laver produkter med falsk balance, som påvirker synet på videnskabelig enighed, påvirker det også vores opfattelse af verden omkring os. Den giver os så at sige forkerte briller at se verden igennem.
»Forskning fra den gruppe, jeg arbejder i, har fundet bevis for en ‘gateway belief model‘, som er blevet valideret flere gange. Den viser, at påvirkning af troen på videnskabelig konsensus er en af de vigtigste måder, man kan påvirke befolkningens ‘beliefs’ på.«
»Det er blandt andet vist i forhold til klimaforandringer – at hvis individet ikke tror på, at der er videnskabelig konsensus inden for menneskeskabte klimaforandringer, påvirker det deres egen tro på dem.«
»Det kan også gøre, at seere bliver mere tilbøjelige til at tro, at der faktisk er flere, der tror på konspirationsteorier, end tilfældet er. Opfattelsen af, hvad resten af befolkningen ‘tror på’ kan så igen påvirke den enkeltes tro på sådanne teorier og fake news,« siger Cecilie Steenbuch Traberg med reference til blandt andet egen forskning, som dog endnu ikke er udgivet i et tidsskrift.
Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen har gjort sig lignende overvejelser.
I en længere tråd på Twitter giver han sit syn på, hvorfor Ellen Imellem nok nærmere er med til at fastholde konspirationsteorier, fordomme og afstand mellem grupper end bygge bro mellem folk med en holdning og forskere med viden og på den måde gøre unge klogere på verden eller samfundet.
Det er værd lige at bemærke, at forskernes ytringer i debatten om DR’s program godt nok bygger på forskning – men de er i bund og grund også holdninger og vurderinger og derfor ikke endegyldige sandheder. Af gode grunde har ingen (endnu) forsket i Ellen Imellem.
Andre forskere mener da også, at især Anja C. Andersens »kølige og nøgterne« svar virker efter DR’s hensigt med programserien og giver god indsigt i, hvordan videnskab fungerer:
Men også Asmus Leth Olsens indlæg i Berlingske støtter forskerne i en tredje årsag til at være vrede på DR.
Årsag 3: Forskere og andre deltagere føler sig snigløbet
En tredje vigtig årsag til, at forskere er i oprør er, at de bliver udsat for det, professor i forskningskommunikation på DTU Maja Horst kalder et overgreb, hvor de mod deres vilje bliver brugt til noget helt andet, end de har sagt ja til.
Deltagerne har ellers mange gange vist, at de gerne stiller op for at tale om deres arbejde. De bruger i forvejen meget tid på at forsøge at gøre folk klogere på videnskab, tit ved at bruge en stor del af deres fritid på at formidle.
Anja C. Andersen deltager med egne ord i alt muligt, herunder også podcasts hos DR.

Museumsdirektør Peter C. Kjærgaard står i spidsen for Statens Naturhistoriske Museum, der formidler viden om naturen til 300.000 årlige museumsbesøgende.
Morten Elsøe – der deltager i et Ellen Imellem-afsnit om tykke mennesker – laver podcast, debatterer på sociale medier og optræder ligesom forskerne tit i programmer, der skal gøre folk klogere.
Alle tre har fortalt til Videnskab.dk, at de med glæde stillede op til DR’s programserie, fordi oplægget var, at unge skulle gøres klogere.
Af samme årsag føler de sig alle tre ført bag lyset, da det viser sig, at de i stedet har brugt tiden på at blive skudt på af kritikere i et program, som de overhovedet ikke kendte rammerne for.
Gæst i Ellen Imellem: Koster dyrt i privatlivet
Morten Elsøe fortæller for eksempel, at han gør meget ud af at adskille sit arbejde fra sin tid med familien, så han er helt nærværende, når han er sammen med sine børn.
»Min fritid er meget vigtig for mig, så jeg kan være sammen med børnene i den alder, de har lige nu. Arbejder jeg for meget i de her år, vil jeg fortryde det resten af mit liv.«
»Da jeg tog ud til interviewet i DR, var jeg på vej på påskeferie. Havde jeg vidst, hvad jeg gik ind til, havde jeg sagt nej, for jeg kunne aldrig drømme om at vælge noget til, som ville rumstere i hovedet på mig gennem hele påskeferien og fjerne fokus fra mine børn.«
»Men muligheden for at sige fra fik jeg aldrig af DR,« siger Morten Elsøe, direktør og underviser i kursusvirksomheden MadroInstituttet, til Videnskab.dk.
Alle tre deltagere har klaget til DR over at blive snydt ind i programmet på falske præmisser.
Peter C. Kjærgaard har offentliggjort sin klage, hvor han blandt andet kalder DR’s ageren for et uærligt bedrag:

Er forskere ikke bare sarte?
De mange kritiske røster har fået blandt andet DR til at lufte, at forskere må være nogle lidt sarte typer.
»Jeg må indrømme, at jeg er noget overrasket over, at det her er reaktionen fra det videnskabelige miljø. Det virker til, at det at blive sat ind i kontekst, som måske er utraditionel, er meget svært,« siger Jonas Delfs, redaktionschef i DR Ung, i en anden artikel på Videnskab.dk.
På Twitter har tonen nogle gange fået en ekstra skrue i retning af, at forskere har det svært med kritik:
Det syn på forskere er dog helt skævt, mener docent Aske Kammer fra DMJX.
»Når man antyder, at forskere er lidt sarte blomster, der ikke kan tåle kritik, må jeg bare sige, at hvis man virkelig er ømskindet, så klarer man sig altså ikke længe i forskerverdenen.«
\ »Enhver må have ret til at vælge, hvem man vil have en samtale med«
Ifølge museumsdirektør Peter C. Kjærgaard har DR frataget ham en basal ret til selv at bestemme, hvem han vil indgå i dialog med.
»Enhver person – og dermed forsker – har ret til at vælge, hvem man vil have en samtale med. Og man har ret til at sige, at der er personer, jeg ikke vil have en samtale med.«
»Jeg ønsker ikke at have en samtale med en voldtægtsforbryder eller en holocaustfornægter. Måske vil andre, men det er et personligt valg. Og det bør et nationalt medie som DR med høj integritet respektere.«
»Det kan godt være, de synes, det er sjovt at lave et koncept for en samtale, der ellers ikke ville finde sted. Men måske finder de samtaler netop ikke sted, fordi vi ikke ønsker dem,« siger Peter C. Kjærgaard til Videnskab.dk.
»Vi får kritik hele tiden – fra fagfæller, fra studerende og fra dem, som vi nogle gange træder over tæerne med vor forskning.«
»Det er den vej igennem, forskningen bliver bedre, og vi når frem til nye erkendelser. Så forskere er vant til kritik og meget af den.« siger Aske Kammer – og understreger i samme åndedrag, at han selvfølgelig må siges at være en part i sagen som medieforsker ved DMJX.
Mange flere detaljer
Sagen har mange kroge og udløbere, som ikke er skildret her.
Deltagerne er for eksempel mindst lige så oprevede over, at DR ikke er vendt tilbage på nogle af klagerne eller deres mange efterfølgende henvendelser.
I stedet har DR konsekvent afvist at have begået fejl eller handlet uetisk.
Vurderingen fra en medieforsker lyder ellers, at DR har overtrådt egne retningslinjer.
Sagen kan potentielt også have store konsekvenser for samarbejdet mellem forskere og journalister.
Enkelte forskere har allerede nægtet at stille op i DR. Andre frygter, hvordan de bliver behandlet af DR, hvis de stiller sig til rådighed.
Vil du vide mere, kan du for eksempel kaste dig over andre artikler på Videnskab.dk via foreslåede links herunder, eller du kan følge debatten på Twitter – du kender hashtagget.
\ Kilder
- Anja C. Andersens profil (KU)
- Cecilie Steenbuch Trabergs hjemmeside
- Louise Brix Jacobsens profil (AAU)
- Morten Elsøes hjemmeside
- Peter C. Kjærgaards profil (SNM)
- Aske Kammers profil (DMJX)
- Michael Bang Petersens profil (AU)
- When fairness is flawed: Effects of false balance reporting and weight-of-evidence statements on beliefs and perceptions of climate change. Journal of Applied Research in Memory and Cognition (2021). DOI: https://doi.org/10.1016/j.jarmac.2021.10.002
- Weight-of-Evidence Strategies to Mitigate the Influence of Messages of Science Denialism in Public Discussions. Journal of Cognition (2020). doi: 10.5334/joc.125