Råd 6: Undgå falsk balance
Når forskerne er uenige, er det journalistens opgave at undersøge, hvem der har størst videnskabelig opbakning.
Guide til videnskabsjournalistik forskning journalister artikler nyheder indslag gode råd undgå falsk balance balanceprincippet

Denne artikel er målrettet journalister og præsenterer råd nummer 6 ud af 11 gode råd til at dække historier om forskning. (Illustration: Thøger Junker)

Denne artikel er målrettet journalister og præsenterer råd nummer 6 ud af 11 gode råd til at dække historier om forskning. (Illustration: Thøger Junker)

Vigtigste pointer

  • Falsk balance betyder, at man fejlagtigt fremstiller det, som om der er stor uenighed om et spørgsmål blandt forskere - for eksempel om klimaforandringerne er menneskeskabte - selvom størstedelen af forskningen peger på, at de er.
  • Hvis to forskere er uenige - eller hvis en case eller partskilde er uenig med forskningen - skal du ikke ukritisk sidestille deres argumenter. Gør det helt tydeligt for dit publikum, hvis den ene part udtaler sig med (størstedelen af) videnskaben i ryggen.
  • Få hjælp fra uvildige forskere til at finde ud af, hvem der har størst videnskabelig opbakning, hvis du oplever uenighed blandt to forskere.

På journalistuddannelsen har du lært et glimrende princip om, at alle parter i en sag skal høres. Når rød blok får taletid, skal blå blok også have det. Det kaldes balanceprincippet. 

Det er et godt princip, som er med til at sikre en objektiv dækning af alt fra politiske uenigheder på Christiansborg til nabostridigheder i en landkommune.

Det samme princip blev tidligere også overført til dækningen af klimaforskning i flere medier. Når man interviewede en forsker om de menneskeskabte klimaforandringer, gav man også ofte taletid til en klimaskeptiker.

I de senere år har den praksis imidlertid fået heftig kritik, fordi det fejlagtigt giver indtryk af, at klimaforskerne er splittede.

Du risikerer, at modtageren sidder tilbage med indtryk af, at den ene forskers påstand kan være lige så god som den andens – selvom langt størstedelen af den tilgængelige forskning for længst har vist, at mennesker har det største ansvar for den globale opvarmning.

Medierne har med andre ord gjort sig skyldige i en falsk balance i dækningen af klima - og eksemplet viser tydeligt, at du risikerer at skævvride din historie og vildlede dine læsere, seere og lyttere, hvis du ukritisk stiller to uenige forskere over for hinanden.

Læs flere gode råd ved at klikke på de blinkende ikoner til venstre i grafikken her. Artiklen fortsætter nedenfor.

Hvor ligger videnskabelig konsensus?

Nogle gange er der udbredt uenighed i forskningen, og det er derfor ikke muligt at finde entydig videnskabelig konsensus. Her skal to sider af en sag selvfølgelig vægte lige meget.

Men når du som journalist fortæller om modstridende synspunkter i forskningen, er du nødt til at undersøge, om det ene synspunkt har markant højere videnskabelig opbakning end det andet.

Det skal være helt klart i din dækning, hvis den ene forsker udtaler sig på baggrund af videnskabelig konsensus, mens den anden har lavet et enkelt kontroversielt studie, som peger i en helt anden retning.

Guide til videnskabsjournalistik forskning journalister artikler nyheder indslag gode råd

Kig altid på, hvad den samlede forskning viser. Et enkelt studie kan ikke vælte årtiers evidens af pinden. (Illustration: Thøger Junker)

Et andet klassisk eksempel på falsk balance er mediernes dækning af HPV-vaccinen - en vaccine der beskytter mod kønsvorter, som er årsag til 90 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft.

Den samlede forskning peger entydigt på, at vaccinen er sikker og ikke giver nævneværdige bivirkninger. Men i flere år fik man et fuldstændig modsat indtryk, når man fulgte HPV-dækningen i landsdækkende medier i Danmark.

Balancen i dækningen var skæv. Flere medier stillede to uenige forskere over for hinanden uden at gøre det helt klart, at den ene forsker havde den samlede videnskab i ryggen, mens den anden forsker og læge udtalte sig på baggrund af historier, han havde hørt fra sine patienter.

Det er imidlertid ikke videnskabeligt, når en læge på baggrund af enkelte tilfælde udtaler noget generelt om, at en vaccine skulle have bivirkninger. Der kan være mange andre forklaringer på, at de vaccinerede piger var blevet syge. 

Flere studier har for eksempel vist, at de piger, som mente at være blevet syge af HPV-vaccinen, også var mere syge og brugte hospitalet mere, før de fik vaccinen. Læs mere om problematikken i råd nummer 10: Vælg dine cases med omhu.

Andre medier fik falsk balance i deres dækning, fordi de lod en antivaccine-forening udtale sig som ekspert, enten uimodsagt eller stillet overfor en forsker med videnskaben i ryggen.

Download guiden i korte versioner

Artiklen er en del af Videnskab.dk's guide med 11 gode råd til journalister. Guiden findes i tre versioner, der alle er gratis:

  • Vores online-artikler med de 11 råd er skrevet i et længere format med mange uddybede og konkrete eksempler.
  • Du kan desuden gratis downloade de 11 råd i et kortere format, i denne PDF-pjece.
  • Eller du kan udskrive dem i denne én-sides tjekliste (A4-side), som du kan printe og have liggende på skrivebordet.

Ikke mundkurv

At undgå falsk balance handler ikke om, at mindretallet skal have mundkurv på.

Et nyt studie, som går imod den videnskabelige konsensus, kan være vigtigt og interessant og måske være første skridt i retning af, at videnskabelig konsensus ændrer sig.

Da den polske astronom Nikolaus Kopernikus i 1543 fremsatte sin teori om, at Jorden ikke er universets centrum, men at den cirkulerer rundt om Solen, gik det imod den daværende videnskabelige konsensus. 

Ikke desto mindre viste det sig at være rigtigt, og i dag har videnskabelig konsensus ændret sig.

Hvis du som journalist går kritisk til dine forskerkilder og klart fremlægger deres argumenter og den forskning, de bygger det på, kan deres uenighed gøre læserne klogere.

Der findes desværre ingen gylden opskrift, som du kan følge, inden for ethvert forskningsfelt, men første skridt er, at du som journalist er opmærksom på at undgå falsk balance i din dækning.

Et andet godt tip: Spørg forskerne: Hvor ved du det fra? Er der andre studier, der peger på det samme? Er der videnskabelig konsensus om det, du siger, eller det, dit studie viser?

På den måde kan du gå kritisk til forskningen og samtidig sikre, at din vinkling faktisk er i overensstemmelse med virkeligheden. 

Om vores 11 råd

Denne artikel er målrettet journalister og er en del af Videnskab.dk’s guide ‘11 gode råd til journalister: Undgå de værste brølere i nyheder om forskning'.

Guiden er baseret på vores erfaringer på Videnskab.dk og input fra en række forskere og formidlere. 

Videnskab.dk har modtaget økonomisk støtte til arbejdet med at udvikle og formidle viden om videnskabsjournalistik fra Den Fynske Bladfond.

Fondens formål er at støtte den fri presse i Danmark og herunder at sikre størst mulig økonomisk og redaktionel uafhængighed for medierne for derigennem at garantere en fri meningsudveksling i demokratiets ånd – uafhængig af private og offentlige interesser.

Skriv til os

Vores råd i guiden er ikke hugget i sten, men giver blot generelle retningslinjer og tommelfingerregler.

Hvis du har ideer eller forslag til, hvordan vores guide – eller vores journalistik på Videnskab.dk – kan forbedres, vil vi altid gerne høre fra dig.

Har du spørgsmål, eller er du måske interesseret i at få Videnskab.dk ud at holde et oplæg om videnskabsjournalistik, er du også meget velkommen til at hive fat i os

Du kan skrive til os på redaktion@videnskab.dk

Guiden er udarbejdet af

Lise Brix, Ditte Svane-Knudsen, Anne Ringgaard, Thomas Hoffmann, Frederik Guy Hoff Sonne og Marie Barse

Redaktionelt ansvar: Jonas Salomonsen, Vibeke Hjortlund

Illustrationer: Thøger Junker   

Copyright og udgiver: Videnskab.dk

Tak for hjælp, input og feedback til

Claus Emmeche (lektor, KU), Eske Willerslev (professor, KU), Felix Riede (professor, AU), Gunver Lystbæk Vestergaard (ph.d. i videnskabsjournalistik), Jesper Lesager Christensen (journaliststuderende), Karin Frei (professor, Nationalmuseet), Kresten Roland Johansen (underviser i videnskabsjournalistik, DMJX), Kristian Hvidtfelt Nielsen (lektor, AU), Lasse Laustsen (lektor, AU) Mads Faurschou Knudsen (lektor, AU),  Maja Horst (professor, DTU), Mikkel Gerken (professor, SDU), Oluf Danielsen (ekstern lektor, RUC), Peter Hyldgård (formand, Danske Videnskabsjournalister), Simon Taarnskov Aabech (journaliststuderende), Søren Kjørup (filosof, emeritus, RUC), Andreas Søndergaard Petersen (journalist ved TjekDet) samt journaliststuderende ved RUC og DMJX.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.