Derfor ved vi, at Jorden er rund
Jorden er rund. Men hvordan er det nu, man kan regne det ud? Denne lille video genopfrisker argumenterne.

10 grunde til, at vi ved, at Jorden er rund. (Video: Minutephysics)

10 grunde til, at vi ved, at Jorden er rund. (Video: Minutephysics)

Jorden er rund, ikke flad.

Men hvis du ikke helt kan huske, hvordan man egentlig regner det ud, kommer her en lille genopfriskning.

I videoen ovenfor præsenterer Minutephysics 10 årsager til, at vi med sikkerhed kan vide, at vi ikke går rundt på en stor pandekage.

Det handler blandt andet om tidszoner, og hvilken retning frit bevægelige ting - som for eksempel orkaner - bevæger sig henholdsvis syd og nord for ækvator. Og nå ja - astronauter har taget billeder af vores flotte, blå kugle.

Det nok mest berømte foto af vores planet er dette, 'The Blue Marble', som besætningen ombord på Apollo 17 tog 7. december 1972 i en afstand af 29.000 kilometer fra Jorden. (Foto: NASA)

Hvis du vil vide endnu mere om, hvordan man har fundet ud af, at Jorden er rund, så er her en række artikler, du kan dykke ned i.

  • Helt tilbage i Pythagoras' tid for 2.500 år siden havde de græske lærde en idé om, at Jorden måtte være rund.
    Aristoteles, der levede fra 384-322 f.v.t., udbyggede teorien med en række teoretiske argumenter og empiriske observationer.
    Og i år 240 f.v.t. udregnede geografen Eratosthenes, der ledede biblioteket i Alexandria i Egypten, med stor nøjagtighed Jordens omkreds, hvilket du kan læse mere om i artiklen Store opdagelser: Jordens form og størrelse.
  • Det er således en skrøne, at man for få hundrede år siden troede, at Jorden var flad. Også middelalderens skandinaver vidste, at Jorden er rund.
  • Det skyldes tyngdekraften, at Jorden - og alle andre planeter - er rund og ikke for eksempel firkantet. Eller i hvert fald næsten rund - planeten er rettere sagt en sfæriode eller rotationsellipsoide, da den buer en smule ud omkring ækvator.
    Det med, at Jorden ikke er en perfekt kugle, diskuterede blandt andre videnskabsfolkene Newton og Descartes i 1600- og 1700-tallet. Til sidst kunne matematikeren Pierre-Louis Moreau de Maupertuis i 1738 vise, at Newton havde ret i sin model, og vi ved nu, at Jordens radius ved ækvator er 21 kilometer større end ved polerne.
  • Her i det 21. århundrede er der imidlertid, især på grund af YouTube-videoer, nogle folk rundt omkring på kloden, som er begyndt at tro, at Jorden er flad.
  • Derfor har en astrofysiker som Neil deGrasse Tyson lavet YouTube-videoer, hvor han forklarer, hvordan vi ved, at Jorden er rund.
  • Han har også været med til at lave en rap-sang som svar til den amerikanske rapper B.o.B., som påstod, at Jorden er flad.
  • Fladjordsbevægelsen skyldes tilhængernes mistillid til videnskabelige institutioner og visse magthaveres tendens til at føre populistiske kampagner baseret på mavefornemmelser og følelser frem for eksperter og statistikker, forklarer en forsker om, hvad han lærte af at besøge en Flat Earth-konference.
  • Hvis du nogensinde havner i en debat med en fladjordstilhænger, kan du vise vedkommende ovenstående videoer og artikler. Men du kan også lade filosofien gøre arbejdet for dig, lyder anbefalingen fra en forsker, der forklarer, hvordan du bruger 'epistemisk kontekstualisme' til at forsøge at tale en 'flat earther' til fornuft. Udvikler snakken sig til konspirationer, så kan du også bruge disse fire tips til at tale med en konspirationsteoretiker.
God fornøjelse!
 
Artiklen er opdateret med links til yderligere artikler 22. maj 2022.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker