Sagen om DR-programmet Ellen Imellem har allerede skadet relationen mellem DR og forskere i Danmark.
Det vurderer Maja Horst, der er professor i forskningskommunikation.
Hun tror, at forskere fremover vil være betænkelige ved at stille op, når DR ringer, og det synspunkt bakkes op af flere forskere på Twitter.
Hey, @DRkoncern, I behøver ikke ringe en anden gang, når I vil vide noget om #dknatur. Jeg afinstallerer tielinen nu. https://t.co/0ycTq6Qedl
— Morten DD (@MortenDDHansen) May 22, 2022
DR stram op! - hvis vi stadig skal kunne bruges som eksperter #videnerfandemeikkeetsynspunkt https://t.co/hrsPK5pn4V
— Birthe Larsen (@BirtheLarsenCph) May 22, 2022
Så længe DR fastholder, at et så underlødigt og uærligt program er "fineste public service", så tror jeg godt, jeg vil love dig, at det kommer til at påvirke danske forskeres vilje til at stille op til interviews og andet. https://t.co/HuHK4ksaZa
— Rune Busk Damgaard (@rbdamgaard) May 22, 2022
I DR-programmet Ellen Imellem er forskere inviteret i studiet for at tale om blandt andet evolution og om, hvordan man kan vide, at Jorden er rund.
Forskerne tror, at det er en journalist, der stiller dem spørgsmål, men i virkeligheden kommer de fra videnskabsbenægtere, der gemmer sig i et baglokale og instruerer journalisten via en øresnegl.
Flere medvirkende har klaget til DR.
Maja Horst er dog mest bekymret for de konsekvenser, sagen kan få for nye forskere.
Hun underviser ph.d.-studerende, der ikke har erfaring med medierne, og hun hører om alle de forbehold og den skepsis, de har over for medier og journalister.
Og det var vel at mærke før sagen om Ellen Imellem.
»De spørger, om man kan stole på journalister, og om man bliver behandlet ordentligt af medierne. Min egen erfaring er, at journalister samarbejder med en om at få den bedste dækning frem,« siger Maja Horst og fortsætter:
»Det kan jeg ikke sige til dem mere.«
Jeg (ung forsker) har aldrig før tænkt, at jeg direkte ikke kan stole på journalister. Derimod har jeg været tilbageholdende, fordi jeg ikke har kunne gennemskue mediernes 'spilleregler'. Men hvis der ingen spilleregler er, vil jeg jo aldrig kunne opbygge den nødvendige tillid.
— Katrine Vraa Justenborg (@kvraa) May 24, 2022
»DR har givet alle, der var lidt bange for at deltage, verdens bedste undskyldning for ikke at tale i offentligheden,« siger Maja Horst, der også er sektionsleder på Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, DTU Management.
Forskere bliver mere nervøse
Charlotte Wien deler Maja Horsts bekymring. Hun er professor og forskningschef ved Syddansk Universitetsbibliotek og har lavet flere undersøgelser af samarbejdet mellem journalister og forskere. Hun har blandt andet interviewet forskere om deres erfaringer med at tale med journalister.
»En del forskere er i forvejen temmelig bange for at have kontakt med medierne, og de bliver mere nervøse, når sådan noget her sker,« siger hun.
Videnskab.dk har bedt DR forholde sig til forskernes bekymring. Henrik Bo Nielsen, direktør i DR Kultur, Børn og Unge, skriver som svar, at DR ofte samarbejder med forskere og nævner en serie om Niels Bohr og dækningen af Ph.d. Cup.
»Det er programmer og samarbejder, vi er stolte af og taknemmelige for. Derfor håber vi naturligvis også, at det kan fortsætte, uanset at vi i øjeblikket diskuterer, om præmissen har været tydelig nok i et nyt satirisk format til unge.«
»Det er min opfattelse, at de videnskabelige programmer er baseret på klare aftaler og præmisser, som alle parter er tilfredse med, og jeg ser ingen grund til, at det ikke skulle fortsætte,« skriver Henrik Bo Nielsen i sit skriftlige svar, som du kan læse i boksen under artiklen.
Forsker: DR har reparationsarbejde foran sig
På den lange bane er Charlotte Wien mere fortrøstningsfuld. Parterne er for afhængige af hinanden til, at sagen vil få konsekvenser for samarbejdet mellem forskere og journalister, vurderer hun.
»Symbiosen er for stærk, og det, vi mister ved ikke at tale sammen, er for dyrebart. Det er i medierne, at forskningen - der er finansieret af borgerne - bliver kommunikeret i et omfang, så den kan komme borgerne til gode,« siger Charlotte Wien.
»Det bedste, man kan gøre, er at få noget erfaring med at tale med journalister. De forskere, der har de hårdeste fordomme, er dem, der ikke kender ret meget til medieverdenen,« har Charlotte Wien tidligere sagt til Videnskab.dk i en artikel, der handlede om, hvordan man bygger bro mellem forskere og journalister.
Den verserende sag er et tilbageskridt for den udvikling.
Her og nu ser hun en oplagt mulighed for at tage ved lære.
»Det er en ubehagelig oplevelse, når man føler, at man er blevet lokket, og at ens medvirken er sket under falske forudsætninger, men måske kan forskerne lære af det og fremover spørge mere ind til, hvad det er, de bliver bedt om at deltage i,« siger Charlotte Wien og tilføjer, at hun i den konkrete sag synes, at DR er gået over stregen.
Derfor har DR et reparationsarbejde foran sig, der vil kræve, at man sender et klart signal om, at man har handlet forkert, og at man ikke vil gøre det igen.
»Jeg synes, det er en god ide at tage programmet af, og en undskyldning fra DR ville helt sikkert lappe på skårene,« siger Charlotte Wien.
Trusler om boykot
Og det er lige netop, hvad en stadig større gruppe af forskere kræver.
På Twitter har flere forskere allerede erklæret, at de nægter at tale med DR på grund af public service-stationens behandling af gæsterne og efterfølgende håndtering af sagen.
I er hermed lagt på is, @DRkoncern, indtil Ellen Imellem er slettet, og I har undskyldt overfor de forskere, som I har misbrugt.
— Lars Juhl Jensen (@larsjuhljensen) May 23, 2022
@DRkoncern - jeg har som @MortenDD afinstalleret Tieline-appen og kommer ikke til at medvirke på DR indtil "Ellen Imellem" er slettet, sådan som @DustAnja @PCKjaergaard @MortenElsoe har forlangt#videnerfandemeikkeetsynspunkt #ellengate https://t.co/Tka3ulzvhO
— Hans Henrik Bruun (@hh_bruun) May 22, 2022
»Det er en udmærket måde at sikre, at protesten bliver hørt,« siger Charlotte Wien.
Professor Maja Horst er mere bekymret for, at det kan optrappe konflikten, hvis man som forsker vælger at boykotte DR. På den anden side forstår hun godt vreden og lysten til at smække døren i.
»Jeg ville selv have været rasende, hvis jeg havde deltaget i programmet, og jeg ville nok ikke have udtalt mig til DR i det næste stykke tid. Men i forskningsverdenen skal vi også passe, at vi ikke isolerer os,« siger Maja Horst.
Andre forskere taler også imod boykot, ligesom flere journalister fra DR understreger, at de er afhængige af forskere som kilder og håber på fortsat samarbejde.
Stor ommer af DR. Det kan vi blive enige om. Men det er ærgerligt hvis vi forskere fremadrettet nægter at stille op i DR. Når vi formidler, er det til fordel for lyttere og seere. Det er dem vi straffer, hvis vi nægter at bidrage med vores viden.
#videnerfandemeikkeetsynspunkt— Katrine Stevnhøj (@KStevnhoej) May 24, 2022
Forsker: Træk programmet, og sig undskyld
Maja Horst arbejder selv aktivt for at få flere forskere til at blande sig i den offentlige debat for at dele ud af deres viden. Det er et tilbageskridt, hvis forskerne nu vil gøre det mindre.
Hun håber, at DR snart kommer på bedre tanker - trækker programmerne tilbage og giver forskerne en undskyldning, for som hun siger:
»Det her har alt for store omkostninger for DR’s relation til forskningsverdenen i Danmark.«