Skader udskældt DR-program samarbejdet mellem forskere og journalister?
For de unge forskere, der endnu ikke har erfaring med medier, kan sagen om Ellen Imellem styrke skepsis over for journalister, siger professor.
DR ellen imellem fake news forskningsformidling videnskabsjournalistik

Biolog og museumsinspektør Morten D.D. er en af de forskere, der har sagt, at han vil boykotte DR. På Twitter har han delt et beskedsvar til DR, der viser, at han nu har gjort alvor af truslen. (Foto: Shutterstock/Morten D.D.)

Biolog og museumsinspektør Morten D.D. er en af de forskere, der har sagt, at han vil boykotte DR. På Twitter har han delt et beskedsvar til DR, der viser, at han nu har gjort alvor af truslen. (Foto: Shutterstock/Morten D.D.)

Sagen om DR-programmet Ellen Imellem har allerede skadet relationen mellem DR og forskere i Danmark. 

Det vurderer Maja Horst, der er professor i forskningskommunikation.

Hun tror, at forskere fremover vil være betænkelige ved at stille op, når DR ringer, og det synspunkt bakkes op af flere forskere på Twitter.

Sagen kort

I DR-programmet Ellen Imellem er forskere inviteret i studiet for at tale om blandt andet evolution og om, hvordan man kan vide, at Jorden er rund.

Forskerne tror, at det er en journalist, der stiller dem spørgsmål, men i virkeligheden kommer de fra videnskabsbenægtere, der gemmer sig i et baglokale og instruerer journalisten via en øresnegl.

Flere medvirkende har klaget til DR.

Maja Horst er dog mest bekymret for de konsekvenser, sagen kan få for nye forskere.

Hun underviser ph.d.-studerende, der ikke har erfaring med medierne, og hun hører om alle de forbehold og den skepsis, de har over for medier og journalister.

Og det var vel at mærke før sagen om Ellen Imellem.

»De spørger, om man kan stole på journalister, og om man bliver behandlet ordentligt af medierne. Min egen erfaring er, at journalister samarbejder med en om at få den bedste dækning frem,« siger Maja Horst og fortsætter:

»Det kan jeg ikke sige til dem mere.«

»DR har givet alle, der var lidt bange for at deltage, verdens bedste undskyldning for ikke at tale i offentligheden,« siger Maja Horst, der også er sektionsleder på Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, DTU Management.

Forskere bliver mere nervøse

Charlotte Wien deler Maja Horsts bekymring. Hun er professor og forskningschef ved Syddansk Universitetsbibliotek og har lavet flere undersøgelser af samarbejdet mellem journalister og forskere. Hun har blandt andet interviewet forskere om deres erfaringer med at tale med journalister.

»En del forskere er i forvejen temmelig bange for at have kontakt med medierne, og de bliver mere nervøse, når sådan noget her sker,« siger hun.

Videnskab.dk har bedt DR forholde sig til forskernes bekymring. Henrik Bo Nielsen, direktør i DR Kultur, Børn og Unge, skriver som svar, at DR ofte samarbejder med forskere og nævner en serie om Niels Bohr og dækningen af Ph.d. Cup.

»Det er programmer og samarbejder, vi er stolte af og taknemmelige for. Derfor håber vi naturligvis også, at det kan fortsætte, uanset at vi i øjeblikket diskuterer, om præmissen har været tydelig nok i et nyt satirisk format til unge.«

»Det er min opfattelse, at de videnskabelige programmer er baseret på klare aftaler og præmisser, som alle parter er tilfredse med, og jeg ser ingen grund til, at det ikke skulle fortsætte,« skriver Henrik Bo Nielsen i sit skriftlige svar, som du kan læse i boksen under artiklen.

Forsker: DR har reparationsarbejde foran sig

På den lange bane er Charlotte Wien mere fortrøstningsfuld. Parterne er for afhængige af hinanden til, at sagen vil få konsekvenser for samarbejdet mellem forskere og journalister, vurderer hun.

»Symbiosen er for stærk, og det, vi mister ved ikke at tale sammen, er for dyrebart. Det er i medierne, at forskningen - der er finansieret af borgerne - bliver kommunikeret i et omfang, så den kan komme borgerne til gode,« siger Charlotte Wien.  

Mere samtale mellem forskere og journalister

»Det bedste, man kan gøre, er at få noget erfaring med at tale med journalister. De forskere, der har de hårdeste fordomme, er dem, der ikke kender ret meget til medieverdenen,« har Charlotte Wien tidligere sagt til Videnskab.dk i en artikel, der handlede om, hvordan man bygger bro mellem forskere og journalister. 

Den verserende sag er et tilbageskridt for den udvikling.

Her og nu ser hun en oplagt mulighed for at tage ved lære.

»Det er en ubehagelig oplevelse, når man føler, at man er blevet lokket, og at ens medvirken er sket under falske forudsætninger, men måske kan forskerne lære af det og fremover spørge mere ind til, hvad det er, de bliver bedt om at deltage i,« siger Charlotte Wien og tilføjer, at hun i den konkrete sag synes, at DR er gået over stregen.

Derfor har DR et reparationsarbejde foran sig, der vil kræve, at man sender et klart signal om, at man har handlet forkert, og at man ikke vil gøre det igen.

»Jeg synes, det er en god ide at tage programmet af, og en undskyldning fra DR ville helt sikkert lappe på skårene,« siger Charlotte Wien.

Trusler om boykot 

Og det er lige netop, hvad en stadig større gruppe af forskere kræver.

På Twitter har flere forskere allerede erklæret, at de nægter at tale med DR på grund af public service-stationens behandling af gæsterne og efterfølgende håndtering af sagen.

»Det er en udmærket måde at sikre, at protesten bliver hørt,« siger Charlotte Wien.

Professor Maja Horst er mere bekymret for, at det kan optrappe konflikten, hvis man som forsker vælger at boykotte DR. På den anden side forstår hun godt vreden og lysten til at smække døren i.

»Jeg ville selv have været rasende, hvis jeg havde deltaget i programmet, og jeg ville nok ikke have udtalt mig til DR i det næste stykke tid. Men i forskningsverdenen skal vi også passe, at vi ikke isolerer os,« siger Maja Horst.

Andre forskere taler også imod boykot, ligesom flere journalister fra DR understreger, at de er afhængige af forskere som kilder og håber på fortsat samarbejde.

Forsker: Træk programmet, og sig undskyld

Maja Horst arbejder selv aktivt for at få flere forskere til at blande sig i den offentlige debat for at dele ud af deres viden. Det er et tilbageskridt, hvis forskerne nu vil gøre det mindre. 

Hun håber, at DR snart kommer på bedre tanker - trækker programmerne tilbage og giver forskerne en undskyldning, for som hun siger: 

»Det her har alt for store omkostninger for DR’s relation til forskningsverdenen i Danmark.«

DR svarer på kritikken

Henrik Bo Nielsen, direktør i DR Kultur, Børn og Unge, giver følgende skriftlige svar:

»Jeg er naturligvis ked af, at de medvirkende har opfattelsen af, at de ikke er blevet informeret godt nok om, hvad de har sagt ja til at deltage i. Vi synes ellers selv, vi har gjort os umage og fortalt om programmets emne, satiriske indhold og overraskende spørgsmål på forhånd. Vi er klar over, at vi er udkommet med et program, der går til grænsen og skaber debat, men det er stadig vores opfattelse, at det er sket inden for skiven.«

»DR formidler videnskab i mange forskellige formater og på forskellige platforme. Det er ofte i gode, tætte samarbejder med det videnskabelige Danmark. Det sker f.eks. i de daglige nyhedsudsendelser på tv og i radio, i videnskabelige programmer som Historien om Danmark, i vores serie om Niels Bohr og i vores dækning af Ph.d. Cup på flere forskellige flader. Det er programmer og samarbejder, vi er stolte af og taknemmelige for. Derfor håber vi naturligvis også, at det kan fortsætte, uanset at vi i øjeblikket diskutere om præmissen har været tydelig nok i et nyt satirisk format til unge. Det er min opfattelse, at de videnskabelige programmer er baseret på klare aftaler og præmisser, som alle parter er tilfredse med, og jeg ser ingen grund til, at det ikke skulle fortsætte.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk