Mystiske 2.500 år gamle huller dukker op overalt i Danmark: Nu vil arkæologer have svar

For flere tusinde år siden foregik der et stykke massivt gravearbejde rundt om i Danmark.

Tusinder og atter tusinder af 30-40 centimeter dybe huller blev gravet i tre til seks meter brede bælter på nogle gange flere kilometer.

Fænomenet er blevet kendt som ‘hulbælter’, og i den tidlige jernalder (500-300 f.v.t.) var det stort set kun i Danmark, man gravede dem - navnlig i Midt- og Vestjylland, men også på Fyn og Lolland.

I alt er der fundet knap 50 hulbælter i Danmark.

Men hvad blev hulbælterne brugt til?

»Hullerne var for små til, at du kunne begrave nogen i dem, så det var i hvert fald ikke gravpladser,« siger Henriette Lyngstrøm, lektor ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet.

»Måske blev de brugt som forsvarsværker. Måske opbevarede man madvarer i dem. Der er mange bud på, hvorfor de blev gravet. Men vi har ikke noget endegyldigt svar.«

Hun har nu samlet et hold af 30 arkæologistuderende, der skal lave værktøj, grave et hulbælte og bruge det til forskellige formål for at finde ud af, hvad hulbælterne kunne – og ikke kunne – bruges til.

Videnskab.dk er taget med dem på arbejde.

En kølig kylling i hullet

Der er stor aktivitet omkring det hulbælte, de studerende er ved at udgrave foran jernalderlandsbyen i Sagnlandet Lejre.

Nogle graver med speciallavede, autentiske træspader, andre med moderne spader. Nogle går rundt og noterer, hvordan arbejdet skrider frem.

Og i udkanten af hulbæltet står Angelyn Sørensen, kandidatstuderende i forhistorisk arkæologi, og kigger på et kødtermometer med en ledning, der går ned i et af hullerne.

»Man har fundet keramikskår og bunden af et lerkar i et hulbælte i Lystbækgård (i Vestjylland, red.),« fortæller hun.

»Det kan man tolke på flere måder. En af tolkningerne kunne være, at man har brugt hullerne til at opbevare mad i – altså en slags køleskab.«

For at teste det har Angelyn Sørensen placeret et stykke 10 grader varmt kyllingekød i en keramikkrukke, dækket det til og løbende fulgt udviklingen i temperaturen.

»Temperaturen er steget til cirka 12 grader i løbet af dagen, så den holder faktisk nogenlunde temperaturen,« konkluderer hun.

Det er en varm maj-dag og vejret udenfor har budt på 20 grader.

Så selvom 12 grader ikke er en god temperatur for et stykke kylling, mener hun alligevel, at forsøget har bekræftet, at hulbæltet potentielt kunne være blevet brugt til at holde madvarer kølige.

»Det kunne have været sæsonbestemt, for eksempel om efteråret, hvor der generelt er koldere,« vurderer hun.

De har dog også testet, om man kunne bruge keramikskårene til at grave jord op med, og det de viste sig ifølge Angelyn Sørensen at være »yderst effektive« til.

»Jeg tror, at hulbælterne har haft forskellige funktioner forskellige steder. Køleskabsfunktion er stadig en mulighed.«

Kan man kalde en spade for en spade?

Ved den anden ende af hulbæltet står en anden kandidatstuderende, Clara Thejls, med en træspade i hånden og holder øje med gravearbejdet.

»Man har fundet mange af de her træspader fra jernalderen, men vi ved ikke, præcis hvordan de har været brugt,« siger hun.

‘Spaderne’ er udskåret i træ og er flade i hver ende med et greb i midten. Det har ifølge Clara Thejls fået arkæologer til tidligere at tro, at der var tale om årer til at ro med.

Det passer dog dårligt sammen, at enderne ikke er symmetriske, så det ville være upraktisk at padle lige med dem.

Desuden er der fundet rester af jord og småsten i de flossede ender, så noget kunne tyde på, at de er blevet brugt til at grave blandt andet hulbælter med.

Det er det, som Clara Thejls tester i dag.

»Vi vil gerne se, hvor lang tid det tager at grave huller med træspader, og hvor meget energi det kræver.«

Mens Clara Thejls og flere af hendes medstuderende kæmper med at grave huller med træspaderne, bruger en anden gruppe moderne spader for at registrere forskelle i produktivitet.

»Det er klart mere hårdt at arbejde med træspaderne, og det tager længere tid. Blandt andet fordi de skal spidses til med en økse i ny og næ, og det skal metalspaderne jo ikke.«

Hvad er den foreløbige konklusion? Tror du, man har gravet hulbælter med de her træspader?

»Jeg kan godt forestille mig, at de har brugt dem. Men det er hårdt, så jeg forstår godt, hvorfor man er gået væk fra det.«

Mere end bare en øvelse

Den særlige arbejdsgang, hvor arkæologer genskaber og tester arkæologiske fund, kaldes for 'eksperimentel arkæologi’ – en metode, som Henriette Lyngstrøm er stor tilhænger af.

»Det er noget, jeg mener, alle arkæologistuderende burde gøre. Der er ting, du bare ikke kan læse i en bog eller på en skærm. Du er nødt til at komme ud, mærke det på egen krop og prøve det af.«

For eksempel testede hun og en anden gruppe studerende i 2015 en hypotese om, at hulbælterne var lavet til at holde på kvæg og får, som ikke bryder sig om at vandre over hullerne.

Den hypotese blev afkræftet, da dyrene uden tøven krydsede det hulbælte, de havde gravet.

Henriette Lyngstrøm fortæller, at hun også i denne omgang allerede er blevet klogere på jernalderen igennem eksperimenterne.

»Vi har faktisk allerede lært noget om de sociale strukturer omkring arbejdet,« siger hun, mens de unge studerende flokkes rundt omkring hulbæltet.

»Man kan være for mange til at grave et hulbælte. Det kræver en stram styring med en klar leder. Så vi kan se, at der skal have været en hierarkisk struktur på arbejdet.«

Flere prøvelser venter

Forsøgene i Lejre kommer til at indgå i en videnskabelig artikel, som Henriette Lyngstrøm og de studerende senere udgiver.

Men projektet stopper ikke her. For natten efter Videnskab.dk’s besøg kommer til at byde på et særligt event, der tager den eksperimentelle arkæologi til nye højder:

»Vi kommer til at have en lille krig med plastikvåben og pinde i nat og i morgen,« fortæller Clara Thejls.

»En af hypoteserne er jo, at hulbælterne også har været forsvarsværker, så det skal også testes.«

Videnskab.dk har efterfølgende talt med Clara Thejls, der kan fortælle, at resultatet af kampen var som forventet:

»Vi fandt ud af, at det fungerede godt for dem, der skulle forsvare sig.«

»Det var meget svært for angriberne både at slås og samtidig holde balancen, mens forsvarerne på den anden side gik til modangreb.«