Danmarks førende public service-station DR har ifølge en forsker overtrådt sine egne spilleregler ved at invitere gæster til interview med en journalist – kun for i det skjulte at snyde dem til at svare på spørgsmål fra videnskabsbenægtere.
Gæsterne er endt i en sammenhæng, som de intet kendskab havde til på forhånd. Det er i strid med DR’s etiske retningslinjer og kan måske også være i strid med god presseskik, vurderer lektor emeritus Michael Bruun Andersen på Journalistik ved Roskilde Universitet (RUC).
Michael Bruun Andersen kalder DR’s tilgang for »sjusket og uprofessionel«.
»Det står krystalklart, at de medvirkende ikke har forstået, hvad de var med i, fordi aftalegrundlaget har været for dårligt.«
»Da det altid er mediet, som er ansvarligt for, at sådan en aftale er fuldstændig klar, ligger ansvaret hos DR. Så enkelt er det. De har simpelthen ikke gjort deres arbejde godt nok,« siger Michael Bruun Andersen til Videnskab.dk.
Gæst: Interviewet ramte skævt fra første spørgsmål
Én af gæsterne i indtil videre tre offentliggjorte afsnit af Ellen Imellem er cand.scient. i molekylær ernæring Morten Elsøe.
Morten Elsøe blev oprindeligt inviteret af DR til et interview om den sunde krop, kropslig kropsopfattelse og kostvaner.
Han endte uden at vide det med at besvare spørgsmål fra en tykaktivist, som tidligere har langet ud efter ham på sociale medier.
»På intet tidspunkt bliver jeg spurgt ind til de tre emner under interviewet. Jeg blev kun spurgt til andre ting, jeg havde skrevet, eller ting, som det blev påstået, jeg har ment,« siger Morten Elsøe til Videnskab.dk.
»Interviewet ramte helt ved siden af allerede fra allerførste spørgsmål. Det var simpelthen en forkert præmis, og jeg syntes ikke, det er det interview, jeg sagde ja til – og det sagde jeg også til DR,« fortæller Morten Elsøe, direktør og underviser i kursusvirksomheden MadroInstituttet.
I forbindelse med et andet, endnu ikke offentliggjort afsnit af Ellen Imellem blev museumsdirektør Peter C. Kjærgaard på skrift inviteret til at tale om evolutionsteori – men endte med at blive udspurgt om det stik modsatte, nemlig kreationisme, som afviser al videnskabelig viden på området.
Du kan læse mere om Peter C. Kjærgaards oplevelser i artiklen Endnu en professor klager over DR: »Aldrig været ude for noget lignende«.
En tredje deltager, professor i astrofysik og planetforskning Anja C. Andersen, har tidligere fortalt Videnskab.dk, at hun tilsvarende føler sig snydt til at promovere fake news.
Hun blev uden at vide det sat til at besvare pusseløjerlige spørgsmål fra en såkaldt flat earther, som benægter det helt elementære faktum, at Jorden er rund.
Muligvis også brud på god presseskik
Oplevelserne spiller direkte ind i DR’s egne etiske retningslinjer.
Her står, at »DR lægger vægt på at medvirkende får en klar præmis for deres deltagelse i DR's produktioner. Medvirkende skal have forstået og accepteret forudsætningerne for at deltage.«
I kapitel 3 om »aftaler med medvirkende« står også, at »tilrettelæggeren skal sikre sig, at den medvirkende har forstået og accepteret (…) hvilken sammenhæng de indgår i«.
\ Undtagelse i ét tilfælde
DR bemærker i sine retningslinjer, at der kan være undtagelser for retningslinjerne:
»I særlige tilfælde kan tilrettelæggeren beslutte, at den medvirkende ikke får samtlige oplysninger om sammenhængen eller alle detaljer om emnet inden interviewet.«
Men:
»Det må dog udelukkende ske, hvis hensyn til afsløring af kritisable forhold af almen interesse taler for det.«
Ingen har endnu påstået, at der her er tale om »afsløring af kritisable forhold«.
Det fremgår også, at »Uklare aftaler kan betyde, at DR ikke er i stand til at bruge materialet.« Med andre ord: At det skal slettes, som deltagernes akademiske fagforening DM også har krævet.
Michael Bruun Andersen tilføjer, at det muligvis også kan være i strid med god presseskik, hvis man ikke overholder en aftale med en kilde.
Formuleringen i en guide fra Dansk Journalistforbund til de presseetiske regler lyder:
»Det kan være et brud på god presseskik, hvis et medie ikke overholder en aftale med en kilde om for eksempel godkendelse af artikler og citater eller brug af billedmateriale.«
»Teknisk set er det formuleringen ’for eksempel’, som gør, at der også kan være tale om andre tilfælde, end dem der er direkte nævnt her – og så skal man selvfølgelig bide mærke i ordet ’kan’,« lyder forbeholdene fra Michael Bruun Andersen.
Tidligere DR-melding: Juraen er på plads
Det er heller ikke denne gang lykkedes Videnskab.dk at få en kommentar fra DR til en artikel om sagen, der på Twitter er døbt #videnerfandemeikkeetsynspunkt.
Redaktionschef i DR Ung, Jonas Delfs, har i en tidligere artikel sagt, at DR’s mediejurister har sørget for, at alle interne etiske retningslinjer er overholdt.
DR har også tidligere givet udtryk for, at Ellen Imellem er omfattet af andre paragraffer i de presseetiske regler, fordi programmet er satire.
Den påstand fjerner ifølge Michael Bruun Andersen ikke DR’s ansvar – af to årsager:
- Programmet er ikke satire – som en række forskere har konkluderet i en anden artikel på Videnskab.dk.
- Om programmet er satire eller ej, så skal de medvirkende vide præcis, hvad de går ind til.
Hverken Morten Elsøe, Anja C. Andersen eller Peter C. Kjærgaard har i øvrigt haft opfattelsen af, at de skulle medvirke i et program, hvor rammerne kunne blive vendt helt på hovedet for at skabe satire.
»Jeg kan sige med 100 procents sikkerhed, at der intet stod om, at det var et satireprogram eller et satireformat. Stod der det, ville jeg spørge, hvad det betyder,« siger Morten Elsøe til Videnskab.dk.
»Satiriske elementer« er ikke det samme som satire
DR har før interviewet med Morten Elsøe og andre deltagere sendt en mail til hver enkelt deltager, hvor de får at vide, hvad de har i vente.
I mailen står, at der i interviewet vil indgå »satiriske elementer«. Det skulle ifølge DR’s egen udlægning give gæsterne en tilstrækkelig fornemmelse af, hvad de deltog i og dermed, at programmet var satire.
DR’s udlægning af paragrafferne får dog Michael Bruun Andersen til at trække på smilebåndet.
»At man siger, at der er satiriske elementer, hverken undskylder, forklarer eller kompenserer for, at deltagerne ikke har vidst, hvad programmet reelt gik ud på.«
»DR’s forklaring – eller undskyldning – dur overhovedet ikke her. Det er afsenderens ansvar, at de medvirkende forstår, hvad de skal medvirke i. Så enkelt er det.«
»DR har en rigtigt dårlig sag,« lyder det fra Michael Bruun Andersen.
Du kan læse flere syn på DR's programserie og de mulige konsekvenser af den i boksen under artiklen med titlen »Forsker: Et brud på journalistikkens ideologi«.
Kritiker fik lov til selv at vælge sit interviewoffer
En række deltagere har sammen med DM klaget til DR og klager desuden til Pressenævnet over forløbet, som efterhånden ikke bare dækker selve udsendelserne, men også DR’s efterfølgende håndtering.
Siden programmet blev offentliggjort tirsdag 18. maj, og kritikken begyndte at rulle på blandt andet Videnskab.dk, har Peter C. Kjærgaard intet hørt fra DR trods talrige henvendelser.
Morten Elsøe har heller ikke hørt fra DR trods både opkald, mails og SMS’er til en række personer tilknyttet Ellen Imellem.
Den oplevelse kommer efter, at Morten Elsøe har været gennem faser af først vrede over mod sin vilje at blive udstillet, mens han »var i affekt over en journalists forsøg på at ’grille’ mig« og siden af skam over at have reageret så stærkt på oplevelsen.
»Det minder mig om, hvordan man som offer kommer til at vende lyset mod sig selv, når overgrebspersonen ikke angrer. Heldigvis kan jeg se på reaktioner fra andre medvirkende og befolkningen, at det er tydeligt, at det er uetisk, og at alle andre også ville være blevet rasende over på den måde at blive ført bag lyset. Det er udnyttelse af mennesker for underholdning,« mener Morten Elsøe.
Ifølge tyk-aktivisten, som stillede de meget kritiske spørgsmål til Morten Elsøe via DR's journalist, blev hun bedt af DR P3 om selv at udvælge, hvem hun ville 'interviewe'.
Tillidsbrud rækker ud over forskere og journalister
Ph.d. i filosofi Pia Lauritzen arbejder til daglig med analyser af spørgsmål.
Hun mener, at DR har gjort mere end ’blot’ brudt en tillidsaftale med danske forskere og eksperter, men også truffet beslutninger, som kan påvirke dig og mig og vores syn på medier.
Sagen om Ellen Imellem repræsenterer nemlig på lidt højere plan et brud på tillid i et demokrati, hvor særlige faggrupper som jurister, lærere og journalister som noget helt unikt bliver tildelt magten over en samtale.
»Den grundlæggende kontrakt er, at vi skal kunne stole på, at dem, vi giver magten, forvalter den ansvarligt. Det har DR ikke gjort her. Tillidsbruddet rækker derfor ud over forskere og journalister og længere ind i vores samfund,« mener Pia Lauritzen.
Pia Lauritzen har lavet postdoc-afhandling om menneskers spørgsmål til hinanden. I dag er hun medejer af virksomheden Qvest.io og samarbejder blandt andet med forskere på de amerikanske universiteter Harvard og MIT.
Det centrale i sagen er ikke »hvad«, men »hvem«
Pia Lauritzen hæfter sig ved, at blandt andre Morten Elsøe i mailen fra DR om interviewet til Ellen Imellem får oplyst, at nogle af spørgsmålene vil være »lidt overraskende og anderledes«.
DR fokuserer ifølge Pia Lauritzens på, »hvad« der blive spurgt om. Men essensen i kritikken er rettelig, »hvem« der stiller spørgsmålene.
»Det er ikke så meget programmets ’hvad’, der fører deltagerne bag lyset. Det er programmets ’hvem’. Så når DR afviser kritikken af Ellen Imellem med, at de har gjort sig umage med at fortælle om ’programmets emne, satiriske indhold og overraskende spørgsmål på forhånd’, viser det, at de ikke har styr på, hvilke præmisser de udfordrer her,« mener Pia Lauritzen.
»Resultatet kan være, at folk får en fornemmelse af at blive styret af andre kræfter, end dem man står overfor. Du kender det fra sociale medier, hvor man kan komme i tvivl, om man sidder over for en bot, en sælger eller et menneske, der lader, som om det viser interesse. Det må jeg måske forvente af Facebook og deres algoritmer, men saftsuseme ikke fra DR, som her udvider det rum til public service-tv.«
»Konsekvensen kan være, at vi bliver desillusionerede og mister tilliden til både egen dømmekraft og til de institutioner, vi har givet en hel masse rettigheder, og som nyder et kæmpe-privilegium i vores demokrati. Misbruger DR det, kan vi ikke stole på dem længere,« advarer Pia Lauritzen og opsummerer:
»Jeg føler mig snydt på deltagernes vegne, ikke bare som forsker, men som seer, der tænker, ’hvis de leger sådan med en ekspert, hvordan kan vi så blive leget med af DR fra andre leder og kanter’?«
\ Forsker: Et brud på journalistikkens ideologi
Medieforsker ved DMJX Aske Kammer er enig med andre forskere: DR’s Ellen Imellem er ikke satire.
»Satire har til formål at udstille dumhed eller moralske laster. Det er meget svært at se, hvad man vil udstille i det her program,« bemærker han over for Videnskab.dk.
Derfor må programmet altså være noget andet. Aske Kammer kalder det andet for »noget, der minder om journalistik og trækker på koderne derfra«.
»Det afgørende i denne sammenhæng er, at eksperterne har en opfattelse af, at de medvirker i journalistik med settingen, de indgår i. Den sociale kontrakt er brudt i dette tilfælde, og det er i hvert fald et brud på journalistikkens ideologi,« vurderer Aske Kammer, docent og centerleder ved DMJX.
Aske Kammer understreger, at han ikke kan vurdere, hvad Pressenævnet vil sige til sagen.
»Det kommer jo an på, om Pressenævnet vil sige, at det her ER journalistik,« siger han.
Aske Kammers kollega på DMJX, Flemming Tait Svith, har umiddelbart også svært ved at sætte programmet i en kasse.
»Det er almindeligt i et konfronterende interview, at journalisten forsøger at indtage andre standpunkter for at få interviewpersonen til at argumentere bedst muligt for sin holdning og viden.«
»Men i interviewet med Anja Andersen er spørgeren jo mest interesseret i at fremstille Anja Andersens uvidenhed eller uvidenskabelighed. Det adskiller det fra et traditionelt kritisk interview,« lyder overvejelserne fra Flemming Tait Svith, forskningslektor ved DMJX.
Første afsnit i DR P3's serie Ellen Imellem med professor Anja C. Andersen.
Flemming Tait Svith ender med at konkludere, at vi nok har at gøre med en afart af et kritisk interview, der minder om undersøgende journalistik, hvor man gerne vil afsløre, at noget er galt, eller at nogen tager fejl.
»Men det er jo lidt misforstået at tro, at man kan få en forsker til at fremstå som fejlagtig i sin viden om, at Jorden er rund.«
»Så jeg vil alt i alt sige, at det er en blanding af flere forskellige former for journalistik, som munder ud i noget, der ikke er særlig heldigt og ikke fungerer godt med journalistiske briller. Det er nok journalistik, men jeg er ikke glad for formen,« lyder bedømmelsen fra Flemming Tait Svith.
Læs også: Skader udskældt DR-program samarbejdet mellem forskere og journalister?
