Hvorfor tror vi mest på fakta, der matcher vores holdninger?

»Hellere end kærlighed, penge og berømmelse, giv mig sandhed,« skrev den amerikanske forfatter Henry Thoreau i 1854.

En smuk tanke, uden tvivl, men kan det lade sig gøre at dele tingene helt så skarpt op? Er det muligt at afskære sig totalt fra sine følelser og begær og kun søge sandheden? Eller vil dine holdninger, indtryk og følelser altid skinne igennem på dine beslutninger og opfattelser af omverdenen?

Vores læser Steffen Albrechtsen har formentlig gået med lignende tanker, for han har netop skrevet ind til Spørg Videnskaben med følgende spørgsmål:

»Hvordan kan det være, at vi mennesker ofte lader til at tro mere på informationer, som passer til vores holdninger?«

Som videnskabsmedie ligger dette højtflyvende, men evigt aktuelle, spørgsmål os temmeligt meget på sinde, og derfor lægger vi os straks i selen for at opklare det. Så vidt det er muligt.

For, som det skal vise sig, er det ikke på forhånd givet, at du vælger at tro på forskernes fakta.

\ Læs mere

Bagklogskab udraderer fakta

Behageligt at få sit verdensbillede bekræftet

Det er nemlig helt korrekt, at vi mennesker helt ubevidst sorterer i den viden og information, vi bliver præsenteret for, og vælger den, vi bedst kan lide, fortæller lektor i psykologi Marie Louise Reinholdt-Dunne fra Københavns Universitet.

»Lidt skarpt sat op vil vi helst ikke se og høre andet end det, vi allerede selv mener og tænker. Derfor vælger nogle eksempelvis at følge Fox News i stedet for at læse Washington Post, fordi det forstærker deres verdensbillede. Det er fysisk rart at læse, og man tænker: 'Aahhh, jeg har ret' i stedet for at få sine holdninger udfordret, hvilket kan være ubehageligt,« fortæller hun.

Fordi vi som mennesker gerne vil føle, at vi har ret i vores opfattelse af verden, opsøger vi altså typisk information, der kan bekræfte os i den tro, forklarer hun.

»Det er jo også grunden til ordsproget, at man aldrig skal diskutere religion og politik, for man kan alligevel aldrig ændre folks holdninger.«

Tendensen har ifølge lektoren været velbeskrevet siden 1980’erne og senest i dette nye studie, bragt i American Economic Association.

Vi vil gerne hyle med de ulve, vi er iblandt

Men hvad er det så for fakta, vi bedst kan lide?

Det er dem, der giver os tilknytningsforhold til en gruppe, vi gerne vil være en del. Det fortale psykologiprofessor Dan M. Kahan fra Yale University for nylig på en stor videnskabskonference i Boston, arrangeret af AAAS, udgiveren af det ansete videnskabelige tidsskrift Science.

Flere af professorens egne studier i USA (se bl.a. 1 og 2) viser, at vi gerne tilsidesætter logik – for eksempel vores viden om tal eller klima – for at bifalde en konklusion, der passer til den generelle holdning i for eksempel en politisk gruppering. Det gælder, ligegyldigt om vi taler, hvordan klimaforandringer påvirker kloden, eller hvordan våbenlov påvirker kriminalitet.

Det interessante ved Dan M. Kahans studier er, at de viser, at folk med forstand på tal gerne dropper hensynet til fakta og faktisk bliver lige så dårlige som folk uden forstand på tal, når de skal afkode emner, hvor de er uenige i »den politiske del af budskabet,« fortalte Dan M. Kahan på AAAS-konferencen, hvor Videnskab.dk var med.

»Folk tænder for kognitive motorer, der fjerner dem fra logik i visse tilfælde. I vores studie misinformerede de sig selv. Det er ikke normalt, at det sker. Det sker kun, når informationen bliver flettet ind i folks identitet, så deres syn på sagen viser en slags loyalitet mod en tilhørende gruppe.«

»Det er effektfuldt, for laver du fejl inden for din sociale gruppe, kan du komme til at mærke ret heftige følger i din hverdag. Derfor lægger man sig på linje med andre mennesker i gruppen. Det er ikke rationelt,« sagde Dan H. Kahan, professor ved Yale Law School, på konferencen i Boston.

Ifølge Dan H. Kahan bliver effekten udnyttet aktivt af for eksempel USA’s præsident Donald Trump, når han tordner om ’Fake news’ mod etablerede medier for at samle folk omkring sig og fjerne fokus fra fakta.

Vaccinefrygt beror på følelser

Selvom vi måske føler os som oplyste, rationelle og velovervejede individer, er vi fra naturens hånd vanedyr, der træffer beslutninger med vores følelser. Det fortæller også lektor i psykologi Anne Scharling Rasmussen fra Aarhus Universitet:

»Rigtig mange eksperimenter har vist, at folk træffer beslutninger baseret på følelser, selv hvis de får at vide, at de gør det, og selvom de får at vide, at det har en økonomisk konsekvens,« fortæller hun og henviser blandt andet til dette studie, publiceret i 2007 i Perspectives on Psychological Science.

Hun nævner blandt andet anti-vaccinebevægelsen som eksempel. For selvom forskerne siger, at der er minimal risiko for, at vacciner er skadelige på nogen måde, er der alligevel mange mennesker, der forbliver skeptiske, fortæller hun.

»Det skyldes formentlig et studie, der var fremme for mange år siden, og som antydede, at vacciner gav autisme. Men selvom det siden blev afsløret, at studiet byggede på falske data, sidder konklusionen fast. Angsten for, at det alligevel skulle være rigtigt, er større i bevidstheden hos folk end den reelle fare, som er forbundet med ikke at blive vaccineret,« siger lektoren.

Realisme kan gøre dig deprimeret

Ofte betyder følelser altså mere for beslutningen end det rent rationelle, men ifølge Anne Scharling Rasmussen er det, fordi det simpelthen er bedst for vores psyke, at det forholder sig sådan.

Vi er med andre ord nødt til at skærme os selv mod for mange negative indtryk, selvom det indimellem kan stride mod sandheden.

»Det tyder på, at det er fordelagtigt for os at opretholde et positivt selvbillede og en illusion af, at vi er i kontrol. Hvis man ikke har de her positive illusioner, er det typisk forbundet med udvikling af depression. Det fungerer altså som en beskyttende faktor,« fortæller hun.

Subjektivitet er et biologisk beskyttelsesfilter

Derudover har det tidligere været fordelagtigt at fokusere mere på tilhørsforhold end på rigtigt og forkert, fortæller Anne Scharling Rasmussen.

»At være opmærksom på muligheden for at knytte sociale bånd og skabe nye relationer har altid været vigtigt for mennesket. Vi har fra starten bevæget os i sociale grupper, og også her har det formentlig været en fordel at præsentere sig selv så godt som muligt ved at have et stærkt selvbillede. Her har det været mindre vigtigt, hvad man bygger sit selvbillede på,« siger hun.

Endnu en evolutionær grund til, at vi mennesker kan have en iboende tendens til at forfordele fakta, er, at vi simpelthen ikke kan tage højde for det hele på én gang.

Vi har brug for et grovfilter, der kan fange de informationer, der er relevante for os i kraft af vores verdenssyn, fortæller Marie Louise Reinholdt-Dunne.

»Vi er nødt til ubevidst at have et automatfilter, der sorterer i, hvad der kommer ind. Hvis vi skulle forholde os til alle udlægninger af en sag på én gang, oveni alle de konstante sanseindtryk, ville vi ikke kunne finde ud af at sætte det ene ben foran det andet. Vi ville simpelthen blive overfyldt med information, og det ville lamme os totalt,« siger hun.

Kun robotter er hundrede procent rationelle

Men, men, men… Der findes jo også forskere og andre fagfolk, der, ligesom de to psykologer selv, lever af at forholde sig objektivt og rationelt til fakta og formidle det videre uden bias, og som derfor må være hævet over os andre følelsesbefordrede væsner.

Eller hvad?

»Har du set den der comedyserie Big Bang Theory? Den med ham fysikeren Sheldon?« spørger Anne Scharling Rasmussen.

»Han er et karikeret eksempel på en forsker, der træffer beslutninger udelukkende baseret på fakta og logisk tænkning, men helt så sort/hvidt er det nok ikke. Alle forskere forsøger jo at træffe beslutninger på baggrund af rationel tænkning, men i virkeligheden er det jo kun maskiner, der kan operere på den måde,« siger hun.

»Ingen er jo nogensinde totalt isoleret fra omverdenens input, heller ikke forskere. Jeg bliver også selv udsat for at skulle træffe beslutninger på områder, der betyder meget for mig, og så skal man virkelig være opmærksom på at være rationel, selv hvis man har min uddannelse,« fortæller Anne Scharling Rasmussen.

Heller ikke Marie Louise Reinholdt-Dunne regner med, at der findes et individ, som orienterer sig hundrede procent objektivt.

»Jeg har i hvert fald ikke mødt nogen endnu. Men det er jo lidt det samme som at spørge, om Gud findes. Jeg kan ikke sige, at han ikke findes. Jeg har personligt bare ikke set beviser for det endnu, og jeg anser sandsynligheden som lille,« siger hun.

Bliver det værre?

Forskerne fortæller os altså, at vi mennesker altid har valgt den præsentation af virkeligheden, som stemmer bedst overens med vores egne forestillinger om den, fordi det gavner os rent biologisk.

Men i en tid, hvor der raser hede debatter om eksempelvis Præsident Trumps udmeldinger og 'alternative fakta', og hvor mange taler om, at følelser trumfer fakta, skyldes det så, at den indbyggede mekanisme er blevet værre?

Det tror forskerne ikke.

»Jeg tror nu mere, det bunder i, at der med de sociale medier kan deles så meget falsk fakta enormt hurtigt og effektivt. Almindelige mennesker kan derfor få en oplevelse af, at de pludselig kan blive eksperter på et område, selvom store dele af det, de læser, kan være falskt,« siger Anne Scharling Rasmussen.

Ifølge Marie Louise Reinholdt-Dunne kan vi lige så godt vænne os til det.

»Skævvridningen har altid været der, nu er vi bare blevet mere bevidste om det. Samfundet går mod flere sandheder - engang var der kun én sandhed, og det var kirkens. I dag er der flere,« siger hun.

\ Læs mere

Alternativ tolkning af fakta er normalt - også i Danmark

Bliv mindre subjektiv ved at erkende, at du er det

Men hvis man alligevel gerne vil forsøge at sætte sig ud over sin egen næsetip og indimellem slå automatfilteret fra, har forskerne også et par raske råd til, hvordan man gør det.

»Dit verdenssyn vil altid være et produkt af arv og miljø, men hvis du til en start vænner dig til at være opmærksom på, om du er styret af holdninger eller fakta i et givent øjeblik, kan du godt flytte dit eget fokus med tiden. Vær opmærksom på, hvad der optager dig, og hvordan det kan spille ind på de valg, du tager. Bare det at sætte spørgsmålstegn ved sine egne tanker er et stort skridt,« siger Marie Louise Reinholdt-Dunne.

Men du kan også gøre rent fysiske ting for at bryde dit mønster, fortæller Anne Scharling Rasmussen.

»Man kan dyrke meditation, yoga eller mindfulness for at blive bevidst om, hvad man egentlig tænker. Den viden kan måske hjælpe en med at træde ud af nogle vanlige tankemønstre,« siger hun.

Tak for spørgsmålet

Nu er det jo ikke givet, hvordan vores læser Steffen Albrechtsen vil vælge at opfatte videnskabens svar på hans spørgsmål, men vi håber, at forskernes svar under alle omstændigheder gav stof til eftertanke.

I hvert fald siger vi tak for det kloge og indsigtsrige spørgsmål og sender en smart Videnskab.dk-t-shirt afsted til Steffen.

Hvis du også går og ruger over et spørgsmål, som kræver videnskabens svar, så tøv ikke! Skriv til os på sv@videnskab.dk, og så kan det være, vi kan finde svaret til dig.