Rapport: Hver syvende dansker tror på spøgelser

Den offentlige debat flyder over med beskyldninger om fake news, alternative fakta og faktaresistens.

Man taler om, at vi befinder os i en postfaktuel tidsalder, hvor tiltroen til autoriteter er helt i bund. Alternative sandheder og virkeligheder skabes i uigennemtrængelige bobler på de sociale medier.

Et demokratisk samfund kræver oplyste borgere, men er vi det i Danmark, eller har vi vendt videnskaben ryggen?

Det har de to forskere Ken Ramshøj Christensen og Mathias Clasen fra Aarhus Universitet undersøgt.

Rapporten »Hvad tror danskerne på? En kortlægning af tro, overtro og overbevisning« undersøger danskernes overbevisninger om alt fra zombier og spøgelser til religion og konspirationsteorier.

Rapporten er publiceret på Aarhus Universitets egen platform, AU Library Scholarly Publishing Services, men ikke peer reviewet (kvalitetsgodkendt) af fagfæller.

Zombier er passé

Rapporten bygger på, at 2.200 danskere i alle aldre og fra hele landet har besvaret et spørgeskema, der blev delt på Facebook og Twitter. Den metode kritiseres dog for ikke at sikre resultater, der er repræsentative for hele befolkningen – mere om det senere i artiklen.

Flere af fundene i rapporten overrasker forskerne.

For eksempel viser det sig, at 14,4 procent tror på spøgelser eller genfærd og det, at steder eller personer kan være hjemsøgt.

Og hele 30,1 procent tror, at vi, udover vores fysiske krop, har en ånd. En slags psykisk essens.

Det er en dualistisk opfattelse, der blev grundlagt af den franske filosof Descartes i 1600-tallet, men som er stendød blandt nutidens videnskabsfolk.

Alligevel er knap hver tredje dansker overbevist om, at vi mennesker er mere end blot kød og blod.

Til gengæld har vi mistet troen – hvis vi nogensinde har haft den – på væsener som vampyrer (0,32 procent), varulve (0,36 procent) og zombier (0,64 procent).

»Hvis man skal udpege et mønster i resultaterne, så er det, at danskerne er mere tilbøjelige til at tro på det åndelige, det mere diffuse, som ikke antager en fysisk form,« siger Ken Ramshøj Christensen, der er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur og førsteforfatter på rapporten.

Mindre overtroiske end svenskerne

Generelt mener rapportens forfattere, at resultaterne giver grund til optimisme på videnskabens vegne.

For eksempel mener knap 90 procent, at videnskaben giver de bedste forklaringer på, hvordan den fysiske verden hænger sammen.

»Alligevel er der mange, der tror på overnaturlige fænomener, og det overrasker mig en hel del. For eksempel er jeg forbløffet over, hvor mange der tror, vi har en ånd,« siger Ken Ramshøj Christensen.

Han understreger, at vi, i forhold til andre lande, er et relativt ikke-overtroisk folkefærd.

I rapporten sammenlignes resultaterne med lignende undersøgelser fra Sverige, USA, Canada og Storbritannien. Her ligger vi tættest på svenskerne, som dog er mere overtroiske end os.

»Vi scorer formentlig lavt på overtro i forhold til eksempelvis USA, fordi vores uddannelsesniveau er højt, og fordi vi er et ret sekulært land. Det samme gælder imidlertid i Sverige, så det kan ikke være den eneste forklaring,« siger Ken Ramshøj Christensen.

Kvinder er mere overtroiske end mænd

Det mest overraskende ved rapporten er nok, at det hverken er uddannelse eller religiøsitet, men derimod køn, som er mest afgørende for, om man tror på det overnaturlige.

Der er nemlig markant flere kvinder end mænd, der er religiøse, og mønstret går igen i forhold til tro på andre overnaturlige fænomener som engle, hekse, spøgelser, eller at vi har en ånd.

Men hvad er forklaringen på kønsforskellen?

»Man kan nemt komme i uføre, når man påpeger forskelligheder mellem kvinder og mænd, men i rapporten refererer vi til undersøgelser, der viser, at mænds og kvinders hjerner er forskellige,« siger Ken Ramshøj Christensen.

»Derfor er det nærliggende at tro, at mænds og kvinders måder at tænke på også er forskellige.«

Forskerne nævner også, at resultatet passer meget godt med den såkaldte Empathizing-Systemizing-teori, som bygger på at kvinder gennemsnitligt scorer højere end mænd på tests i empati, mens mænd gennemsnitligt scorer højere end kvinder, når det kommer til systematik.

»Mænd kan godt lide at finde systemer i ting, mens kvinder har en større empati, hvorfor de er bedre til at forstå andres følelser og tanker. Det åbner måske op for en større tro på det, der ikke umiddelbart kan forklares med modeller og systemer,« siger Ken Ramshøj Christensen.

Vi søger efter mønstre og forklaringer

Forskerne tyer også til biologien, når de skal forklare fænomenet overtro.

Det handler om, at vi mennesker har en nedarvet tendens til hele tiden at finde mønstre og sammenhænge i verden omkring os. Vi ser et ansigt i klippeformationer på Mars, figurer i skyerne og mønstre på stjernehimlen.

Det er der en god grund til.

»Hvis vores forfædre så enggræsset bevæge sig, var det måske bare vinden, men det kunne også være et rovdyr. Hvis man ignorerede bevægelsen, kunne man ende som føde, så det var nødvendigt at være på vagt for at kunne overleve. Evolutionært giver det derfor god mening, at vi søger efter mønstre,« siger Ken Ramshøj Christensen.

Vi tror mest på det ikke-materielle

Videnskab.dk har bedt lektor og ph.d. i religionshistorie på Syddansk Universitet, Mikael Rothstein, om at forholde sig til rapporten.

»Undersøgelsen viser klart, at danskernes religiøse forestillinger er slappe eller lunkne. Det er ikke nyt. Det er heller ikke overraskende, at der er så stærkt et fokus på det individuelle og det ‘indre’ blandt dem, som er religiøse,« siger han.

Ifølge religionshistorikeren ligger det det mest signifikante ved besvarelserne i de første fire og de sidste fire søjler (se det tredje diagram).

Folk tror mest på ting, som er indlejret i dem selv, og mindst på at der findes fysiske væsener af en særlig farlig karakter.

»Det hele vender indad. Det skal være ulegemligt for at blive accepteret. Det fysiske, taktile, konkrete, det nytter ikke. Derfor taber vampyrer, zombier og varulve til den moderne tanke om ‘det indre’ og ‘det åndelige’,« siger han.

»Besvarelserne synes at dokumentere, at en ‘inderlighedsreligion’ har taget over, hvor man tidligere i højere grad har forholdt sig til omgivelserne og verden som sådan. Bemærk også, at når folk i et vist omfang tror på engle, så er der igen tale om væsener uden krop.«

Er undersøgelsen repræsentativ?

Mikael Rothstein mener dog, at det er tvivlsomt, om undersøgelsen er repræsentativ for den danske befolkning.

»Jeg er ikke statistiker, men jeg kan ikke forstå, at Twitter og Facebook kan sikre en nogenlunde repræsentativ besvarelse. Jeg bruger f.eks. ikke selv de medier. Netop fordi repræsentativitet er afgørende for denne type undersøgelser, ville jeg være meget påpasselig med at basere den på teknologi og medier som, alt andet lige, ikke dækker hele befolkningen,« siger han.

Religionshistorikeren bemærker blandt andet, at antallet af respondenter daler drastisk efter de 50 år, og at han har svært ved at forestille sig, at man på balanceret vis kan fange folk fra forskellige sociale lag gennem tilfældigt fiskeri på sociale medier.

Rapportens forfattere erkender, at man på grund af indsamlingsmetoden ikke umiddelbart kan generalisere til hele befolkningen.

»Men størrelsen og bredden på samplet taget i betragtning, giver undersøgelsens resultater alligevel et nogenlunde kvalificeret bud på, hvordan det ser ud i Danmark,« mener de.

»I den statistiske analyse har vi også kontrolleret for både køn, uddannelsestid, bopæl og religion samt for alder, og det viser sig, at alder ikke har nogen statistisk signifikant indflydelse.«

Få religiøse minoriteter

Der er dog en markant underrepræsentation af religiøse minoriteter i undersøgelsen. Det springer især i øjnene, at der er meget få muslimske deltagere.

Ifølge en analyse på religion.dk var der per 1. oktober 2017 cirka 306.000 muslimer i Danmark, hvilket svarer til 5,3 procent af den samlede befolkning. Men kun 0,14 procent af undersøgelsens respondenter er muslimer.

»Vi rammer ikke det muslimske segment særlig godt, men vi har over 25 procent kristne og nogle repræsentanter for andre trossamfund, så vi rammer ikke kun skeptikerne,« siger Ken Ramshøj Christensen.

Mikael Rothstein mener dog, at der er flere religiøse i Danmark, end hvad undersøgelsen visen.

»Det under mig meget, at over 65 procent svarer, at de ingen religion har. Jeg tror helt enkelt ikke, at undersøgelsen har fanget gennemsnittet. Jeg tror, at der er mange flere, som ville kalde sig kristne, hvis undersøgelsen var decideret demografisk repræsentativ,« siger han.

Overtro er også kulturelt betinget

Hvad angår årsagen til, at folk tror på overnaturlige fænomener, er Mikael Rothstein enig med rapportens forfattere om den biologiske forklaring, men tilføjer, at kultur også har en betydning.

»De fænomener, vi tror på, formidles i sprog, symboler, adfærd, etc. som er kulturelt betingede. Derfor er det ikke vilkårlige væsener, danskerne forestiller sig, men netop dem, som hører til vores kulturelle repertoire, dem, som forskerne bag undersøgelsen selv kender,« siger han.

Overtro vil altid eksistere

Spørgsmålet er, om overtro i det hele taget er et problem. Bør det vække bekymring, at hver syvende dansker tror på spøgelser, eller at hver tiende dansker tror på clairvoyance?

»Jeg vil ikke påstå, at det er bekymrende, men jeg mener ikke, vi har brug for overtro. Videnskaben giver os fantastiske historie, der er mindst lige så gode som dem, religionerne kan tilbyde,« siger Ken Ramshøj Christensen.

Ifølge rapporten er det da også kun godt 11 procent, der mener, at videnskabelig analyse ligefrem ødelægger et fænomens skønhed.

»Men overtroen ligger dybt i os mennesker, og det er bare nemmere at sige, at der er mere mellem himmel og jord end at læse en bog om kvantemekanik. Derfor tror jeg aldrig, at overtroen helt forsvinder, uanset hvor meget videnskaben kan forklare,« siger Ken Ramshøj Christensen.

Bør vi være skeptiske overfor videnskaben?

Det kan let lyde, som om videnskaben er ufejlbarlig, og at overtro er det rene vanvid.

Men igennem historien er folk blevet straffet hårdt for at fremføre påstande, der afveg fra samtidens dogmer, men som senere viste sig at være sande.

Skal vi ikke være skeptiske over for videnskaben?

»Jo, det skal vi, men videnskaben er i sig selv skeptisk. Den er baseret på tvivl og på, at man tester og tjekker sine hypoteser. Det er det modsatte er dogmatik,« siger Ken Ramshøj Christensen.

»Man må gerne være skeptisk over for videnskaben, men man skal også huske at være skeptisk over for det overnaturlige.«