Da 195 lande underskrev Parisaftalen i 2015, forpligtede de sig til at holde den globale temperaturstigning under 2,0 grader og stræbe mod 1,5 grader i forhold til det førindustrielle niveau.
Nu viser et nyt studie, at det har stor betydning for klodens biodiversitet, at landene overholder det løfte.
Studiet, som netop er udgivet i tidsskriftet Science, beskriver konsekvenserne af forskellige klimascenarier for over 115.000 dyre- og plantearters udbredelse i år 2100.
»Hvis vi formår at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader, vil det være en kæmpe fordel for biodiversiteten, i forhold til hvis temperaturen stiger med 2,0 grader eller mere,« siger artiklens hovedforfatter, professor Rachel Warren, som forsker i klimaforandringer på University of East Anglia.
\ Den globale temperaturstigning
Det førindustrielle niveau henviser til tiden før den industrielle revolution, hvor den menneskeskabte udledning af drivhusgasser og dermed den globale opvarmning endnu ikke havde taget fart.
Ifølge FN’s klimapanel IPCC er den globale gennemsnitstemperatur steget med 0,85 grader i perioden 1880-2012.
Arter mister geografisk udbredelse
Forskerne har ved hjælp af computermodeller regnet på følgende scenarier: Hvad vil en temperaturstigning på henholdsvis 1,5 grader, 2,0 grader, 3,2 grader eller 4,5 grader betyde for dyre- og plantearters udbredelse i år 2100?
Mere specifikt: Hvor mange af arterne vil miste over halvdelen af deres geografiske udbredelse ved de forskellige klimascenarier? Geografisk udbredelse betyder, hvor stort at område en art lever på.
Som Rachel Warren påpeger, er der meget stor forskel på, om temperaturen stiger med 1,5 eller 2,0 grader.
Formår vi at holde temperaturstigningen på 1,5 grader vil 6 procent af insekter, 8 procent af planter og 4 procent af hvirveldyr miste over halvdelen af deres udbredelse.
Hvis temperaturen derimod stiger med 2,0 grader, vil 18 procent af insekter, 16 procent af planter og 8 procent af hvirveldyr miste over halvdelen af deres udbredelse.
Forsker: »Vigtige resultater«
Professor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet er overrasket over resultaterne. Han er ikke selv involveret i studiet, men har læst forskningsartiklen.
»Selvom vi godt ved, at klimaforandringer påvirker biodiversiteten, så er det nyt, at der er så stor forskel på konsekvenserne af 1,5 og 2,0 graders temperaturstigning,« siger han og fortsætter:
»Studiet er godt, fordi det inkluderer mange tusinde flere arter, end man tidligere har undersøgt. Og resultaterne er enormt vigtige, fordi de viser, at det gør en forskel, hvor meget vi formår at begrænse den globale opvarmning.«
På vej i den forkerte retning
Selvom Parisaftalen sigter efter en temperaturstigning på under 2 grader, ser det i øjeblikket ud til, at vi ender på cirka 3,2 graders stigning, hvis landene vel at mærke formår at gennemføre de tiltag, de indtil videre har forpligtet sig til.
En stigning på 3,2 grader vil dog være tæt på katastrofalt for biodiversiteten, hvis studiets resultater står til troende.
\ Hvirveldyr
Hvirveldyr omfatter 60.000 nulevende arter.
De adskiller sig fra andre dyr ved at have ryghvirvler.
Gruppen indbefatter padder, fugle, pattedyr, fisk og krybdyr.
Det vil nemlig betyde, at 49 procent af insekter, 44 procent af planter og 26 procent af hvirveldyr vil have mistet over halvdelen af deres geografiske udbredelse i år 2100.
Økosystemer bliver forstyrret
En arts udbredelse er en af de bedste måder at forudsige, hvor stor risikoen er for artens udryddelse. Forklaringen er simpel: Jo mindre et område, en art findes på, jo større er risikoen for udryddelse på grund af eksempelvis tørke, naturkatastrofer eller noget helt tredje.
Og når arters geografiske udbredelse mindskes, påvirker det biodiversiteten.
»Alle arter er forbundet til hinanden, og når der forsvinder arter fra et område, forstyrrer det økosystemet. Det vil mindske biodiversiteten og i sidste ende påvirke mekanismer, som vi mennesker afhænger af,« siger Rachel Warren.
Hun nævner som eksempel, at klimaforandringerne mindsker udbredelsen af insekter som bier, svirrefluer og spyfluer, der er blandt de vigtigste bestøvere.
»Insekter er enormt vigtige for økosystemer og mennesker. De bestøver afgrøder og blomster, de er føde for andre dyr, de nedbryder dødt, organisk materiale, og så videre. Hvis vi ønsker at bevare økosystemet i fremtiden, bliver vi nødt til at indfri Parisaftalens målsætninger,« siger Rachel Warren.
Klimaforandringer sætter samfundet under pres
Det kan vise sig at blive noget af en udfordring, hvis man spørger Jens-Christian Svenning.
»Vi har ikke en verdensregering, der kan tage fornuftige beslutninger på vegne af os alle, og det gør det svært at nå til enighed. På trods af at vi har talt om global opvarmning i mere end 20 år, ligger udledningen af drivhusgasser konsekvent langt over de optimistiske scenarier,« siger han.
»Men det er ikke umuligt, og det er afsindigt vigtigt at arbejde hen imod målet. Hvis vi får en temperaturstigning på 3,2 eller 4,5 grader, vil det ikke bare sætte biodiversiteten, men hele vores samfund under et ekstremt pres. Der er masser af gode grunde til at mindske stigningen mest muligt,« siger Jens-Christian Svenning.
Hvad gør vi?
For at opfylde Parisaftalen skal landene arbejde for at sænke udledningen af drivhusgasser, og der er ifølge Rachel Warren tre ting, man kan gøre i den forbindelse:
- Skifte fra fossile brændstoffer til vedvarende energi.
- Reducere energiforbruget.
- Mindske rydningen af skove.
Jens-Christian Svenning er enig, men forholder sig skeptisk omkring, hvorvidt det er muligt at reducere det samlede energiforbrug.
»Vi er i en situation, hvor befolkningstallet stiger voldsomt, og man kan ikke få folk til at holde op med at bruge energi. Man kan til gengæld sørge for, at energien bruges mere effektivt, og at energikilderne forurener mindre. Men det er nødvendigt, at vi investerer uendeligt meget mere i det og tager det langt mere seriøst end hidtil,« siger han.
\ Sådan påvirker klimaforandringer dyre- og plantearterne
Klimforandringer kan have både direkte og indirekte effekter på arter. Professor Jens-Christian Svenning giver tre eksempler:
- Temperaturændringer kan have en direkte fysiologisk påvirkning på arter. For eksempel kan der blive så varmt, at bestemte arter ikke længere vil kunne leve i de samme områder på bestemte tidspunkter af året. Temperaturstigninger kan eksempelvis forstyrre bjørne, der går i hi.
- Klimaforandringer giver også ændringer i nedbøren, bl.a. så store dele af den varmere del af verden får et tørrere klima. Tørke kan være en stor direkte stresspåvirkning for arter og kan resultere i udryddelse af både planter og dyr.
- Påvirkningerne kan også være mere indirekte, som når et tempereret klima bliver til et subtropisk klima. Så vil stedsegrønne planter bliver mere konkurrencedygtige i forhold til løvfældende planter, og de ændrede konkurrenceforhold mellem arterne kan ultimativt føre til udryddelse af nogle af arterne.
\ Sådan gjorde forskerne
For at udregne konsekvenserne af de forskellige klimascenarier sammenligner forskerne data på, hvor dyre- og plantearter lever i dag, samt data på hvordan klimaet er i dag. Det giver en model for, hvilket slags klima de enkelte arter trives i.
Modellen kan kobles med klimascenarier i fremtiden for at se, hvordan udbredelsen af arter vil ændre sig over tid.
Ifølge Jens-Christian Svenning er det er en meget udbredt statistisk metode, som dog i den version, der er brugt i studiet, kan have en tendens til at overvurdere effekten af klimaforandringerne. Derfor kan man ikke være 100 procent sikker på studiets resultater.
»Men det er en meget anerkendt metode, og der er er ingen grund til at stille spørgsmål ved forskellen mellem de forskellige klimascenarier. Tvivlen går mere på, om det eksempelvis er 50 procent af arterne eller lidt færre, der mister halvdelen af deres geografiske udbredelse ved en temperaturstigning på 3,2 grader,« siger han.
