Kan man tro på det uforklarlige, samtidig med at man tror på formler og evolutionsteori? Forskere fra Texas University har studeret, hvordan mennesker fra helt forskellige kulturer forholder sig til nogle af livets store spørgsmål.
Forskerne har analyseret over 30 forskellige studier om, hvordan folk i alderen 5-75 år forklarer livets oprindelse, sygdom og død.
Det nye studie har behandlet kristne samfund i USA, Vietnam, Mexico og Europa, indere og forskellige folkegrupper i Afrika.
Alle de studerede er religiøse folkeslag, hvad enten de tror på trolddom, som vi finder blandt Madagaskars stammer, eller kristendommen, som blomstrer i det nordamerikanske bibelbælte.
Tro og videnskab smelter sammen
Analysen viser, at når børn tilegner sig mere viden om religion og evolutionsteori, så skaber de deres eget livssyn, og de begynder at danne sig tanker om sameksistens mellem videnskab og tro.
I et af studierne, som forskerne så på, blev børn præsenteret for flere fortællinger om personer med AIDS, og hele 57 procent kombinerede trolddom og biologiske forklaringer. Et eksempel på dette var ’trolddom kan placere et HIV-smittet menneske i dit liv’.
Alle deltagerne i studiet var enige i mindst én af de biologiske forklaringer i én af situationerne, der blev præsenteret af forskerne.
Overnaturlige årsager var meget populære blandt børn, men faktisk endnu mere populære blandt de voksne deltagere.
Lektor Nora Stene, ved Institut for kulturstudier og orientalske sprog på Universitetet i Oslo, fortæller til forskning.no, at resultaterne kan overføres til skandinaviske forhold.
»Det almindelig er, at man kombinerer årsagsforklaringer, både videnskabelige forklaringer og det, man kender fra traditionelle forklaringer, som folketro eller mere traditionelle religioner,« siger hun.
Nora Stene har blandt andet skrevet ph.d. om børn som religiøse aktører og har forsket i religion i det multikulturelle Norge.
‘Gud har lavet stolene’
Hvordan vi blev til er også et spørgsmål, der gives både biologiske og overnaturlige forklaringer på.
22 procent af de kristne amerikanere troede, at skabelsesteorien kun gælder mennesker, mens seks procent mener, at alt blev skabt i henhold til skabelsesteorien.
Sidstnævnte mente også, at Gud lavede genetisk mangfoldighed i skabningerne på Jorden, så de kunne udvikle sig til nye arter. For eksempel var det oprindelige ulvepar på Noas ark ophav til alle hunde på Jorden, lyder det.
I studiet af de amerikanske børn fik de også spørgsmål om, hvordan den første stol kom til Jorden. De alleryngste svarede, at Gud havde lavet den, eller at stolen var blevet købt i butikken.
De lidt ældre børn svarede, at Gud havde lavet træer, så vi kan fælde dem for at lave stole, eller at Gud gav mennesket ideen om stolen.
Overtro er en del af os
Troen på religion, trolddom eller karma kan ofte forsvinde, når man bliver ældre og lærer mere om for eksempel Darwins evolutionsteori eller andre videnskabelige forklaringer.
I udviklingspsykologi har man længe troet, at unge børn gradvist forlader troen på det overnaturlige og i stedet erhverver sig et mere objektivt, rationelt syn eller en mere videnskabelig tilgang til, hvorfor ting sker.
Forskerne forklarer det med en U-formet kurve, som går ud på, at tanker om det overnaturlige går nedover med ældre børn og stiger igen, når man bliver ung voksen.
Nora Stene siger, at det ikke er så let at forklare, hvornår folk tror mest.
»Når der rekrutteres nye medlemmer til forskellige trossamfund, er det ofte unge, der bliver medlemmer. Generelt set er unge oftere med på nye ting, men der findes ikke et facit på, hvornår i livet man tror mest, og så vidt jeg ved, er der ikke blevet foretaget nogen studier om dette.«
Tro er en varig del af menneskers tænkning
Hun fortsætter med at fortælle, at troen kan ændres hele tiden gennem livet.
»Intensitet i religiøse tilhørsforhold kan være afhængig af, om man tilhører den indre kerne i et trossamfund, eller om man befinder sig i periferien. Det er fuldt ud muligt at bevæge sig mellem disse niveauer gennem et livsforløb.«
Forskerne i det nye studie mener, at fundene modbeviser den gængse antagelse om, at overnaturlig tro forsvinder med alderen og viden, og at der er flere voksne end børn i industri- og udviklingslande, som tror på overnaturlige forklaringer, trods de kulturelle forskelle.
»Resultaterne beviser, at det at ræsonnere over overnaturlige fænomener er et grundlæggende og varigt aspekt af menneskelig tænkning,« siger Christine Legare, assisterende professor og studiets hovedforfatter.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
