Er naturvidenskab en religion?

Klimaforandringerne er menneskeskabte, og dyrenes udseende og adfærd skyldes, at de bedst tilpassede overlever og fører arten videre.

Nogle naturvidenskabelige ’sandheder’ bliver gentaget så ofte og i en så forsimplet form, at man let kan forveksle dem med religiøse remser.

Det er i hvert fald en opfattelse, mange af os har engang imellem. For eksempel har en af Videnskab.dk’s læsere skrevet således i en debat under et blogindlæg:

»Det er helt utroligt som disse emner kan bringe sindene i kog. Hvorfor kan vi dog ikke bare acceptere, at der er nogle, der tror på Gud, og så er der nogle, der tror på at Rumtid er Gud, Lys er Helligånden og at Einstein var profeten der formidlede den nye religion, naturvidenskaberne….«

Måske kan vi faktisk blive så vilde med naturvidenskaben og dens idealer, at det bliver en slags religion, som udelukker alle andre sandheder? Videnskab.dk har undersøgt sagen.

Mennesket er et religiøst væsen

Først stiller vi spørgsmålet til en repræsentant for naturvidenskaben nemlig professor i biologi på Aarhus Universitet Freddy Bugge Christiansen.

Det sker eksempelvis i debatten om evolution versus kreationisme, at tilhængerne af evolutionsteorien bliver anklaget for at have et religiøst forhold til deres teorier. Hvad siger du til det?

»Læg vel mærke til, at kreationisterne intet har med naturvidenskab at gøre, når man ser på naturvidenskabens værdiggrundlag og argumentationsmetode. I naturvidenskaben har du intet facit på forhånd, men kreationisterne har først et facit på deres spørgsmål, og så argumenterer de ud fra det,« siger professoren.

Forskeren mener nemlig, at det at koble religion og naturvidenskab sammen er som at sammenligne æbler og pærer. I denne sammenhæng er det ifølge biologen lige meget, om det er kreationisme eller intelligent design, som naturvidenskaben stilles op imod.

»Naturvidenskaben har basalt set intet med religion at gøre. Vi observerer naturen og ser på, hvad den gør. Religion bygger på menneskets mytologiske forståelse af naturen og ikke på observationer af naturen. Så enkelt er det,« siger professoren og fortsætter:

»Vore forklaringer skal udelukkende bygge på, hvad vi ser, og ser vi noget som ikke passer med vores forståelse, så må vi lave forklaringerne om.«

Han mener i øvrigt, at vi bør holde religion og naturvidenskab skarpt adskilt. Ikke fordi der er noget galt i at tro på en Gud, men fordi de to ting efter hans mening ikke kan berige hinanden, da de besvarer vidt forskellige spørgsmål på vidt forskellige grundlag.

Videnskabelige teorier ophøjes til totalforklaringer

Naturvidenskaben kan dog ikke sige sig helt fri fra religiøsitet, fordi det er mennesker, som bedriver videnskaben. Det mener lektor i teologi og leder af afdelingen for Systematisk Teologi på Københavns Universitet Jakob Wolf.

»Det er min egen personlige opfattelse, at mennesket grundlæggende er et religiøst væsen,« siger han.

Derfor kan vi, ifølge Jakob Wolf, ikke fralægge os en række grundlæggende værdier, som til en vis grad farver vores tænkning, selvom vi uddanner os til rationelle videnskabsmænd.

»Jeg synes for eksempel, der er en bred tendens til, at darwinismen som isme optræder som en total forklaring på, hvad der foregår i naturen. Det vil sige, at man fører alle fænomener i naturen tilbage til ’survival of the fittest’,« siger teologen og fortsætter:

»Jeg mener ikke, at Darwins teori er forkert, men at det er en måde at forstå naturen på, som i en populærvidenskabelig sammenhæng ofte bliver ophøjet til den eneste legitime måde at forstå naturen på. Og hvis man ophøjer en videnskabelig teori til at være en total forklaring, så vil jeg sige, at det er et udtryk for, at den bliver en religiøs forklaring,« siger Jakob Wolf.

Videnskaben er mindre ensidig

Teologen mener dog, at man mellem videnskabsmænd forholder sig mindre enøjet til de store teorier som for eksempel evolutionsteorien.

»Det findes også i videnskabelige sammenhænge, men den akademiske verden er dog som regel temmelig selvkritisk,« siger Jakob Wolf.

Han har skrevet bogen ’Det ubevæbnede øje – essays om fænomenologi, videnskab, økologi og teologi’, som blandt andet handler om religiøse værdier i klimadebatten. Teologen er også kendt som forsvarer af tankerne om ’intelligent design’. En teori, som han dog ikke mener, er naturvidenskab.

Idealer præger også naturvidenskaben

Lektor i filosofi og ekspert i ideologikritik Andreas Beck Holm giver Jakob Wolf ret i én pointe: Nemlig, at vi ikke kan undgå, at menneskets ideer og forestillinger kan spille ind i vores måde at bedrive videnskab på.

»Selvfølgelig er der også ideologier, som gør sig gældende i naturvidenskaben, ligesom der er ideologier mange andre steder i vores samfund. En af de ideologier, der findes i naturvidenskaben er, at det positivistiske verdenssyn og tanken om, at der findes objektive observationer, « siger filosof Andreas Beck Holm og fortsætter:

»Det positivistiske videnskabsideal er en ideologi, som man sagtens kan kritisere, og der er i dag enighed om, at der ikke findes fuldstændigt objektive observationer. I hvert fald hænger verden ikke så simpelt sammen.«
Andreas Beck Holm forklarer, at man eksempelvis i forsøget på CERN, hvor forskerne prøver at genskabe The Big Bang, tager udgangspunkt i teorier og hypoteser i stedet for objektive observationer.

»Her er der jo ikke tale om, at man, som positivismen kræver, arbejder induktivt, altså foretager nogle objektive, værdifri og teorifri observationer.«

Eksemplet fra CERN viser, at selvom man ikke forholder sig med punkt og prikke til det gamle videnskabsideal, så kan der i praksis sagtens komme succesfuld forskning ud af det.

Arbejder med vidt forskellige spørgsmål

Ifølge ph.d. i filosofi Caroline Schaffalitzky fra Syddansk Universitet arbejder naturvidenskaben med nogle af de spørgsmål, som religionerne er interesserede i.

»Religionen og naturvidenskaben har selvfølgelig overlappende felter, for de interesserer sig for verdensskabelsen og menneskets tilblivelse. Men ret meget andet har de ikke til fælles.«

»Naturvidenskaben begiver sig ikke udi at beskrive, hvad formålet med livet er, og hvad det gode er. Til gengæld kan religionen godt påstå noget, som strider mod naturvidenskaben. Mest berømt er religionernes kritik af teorierne om verdens skabelse.«

Nogle forskere holder fast i deres sandheder

Caroline Schaffalitzky har før hørt påstanden om, at naturvidenskaben i sig selv er en religion.

Kritikken mod naturvidenskaben kan måske bunde i historier om videnskabsmænd, som på trods af ny viden holdt hårdnakket fast i deres teorier.

Men filosoffen mener, at der er tale om en dobbelt fejlslutning, når naturvidenskaben bliver anklaget for religiøsitet. Dels fordi naturvidenskaben har som ideal hele tiden at teste sig selv og sine ’sandheder’, men også fordi religioner slet ikke er så firkantede, som vi har en tendens til at tro.

»Religionerne er slet ikke så dogmatiske, som folk tænker. De er hele tiden i forandring. De ting, der for eksempel var centrale for kristendom i Danmark for nogle hundrede år siden, er ikke alle lige centrale i dag.«

Naturvidenskaben ligner ikke en religion

Filosoffen mener, der er en grund mere til, at man ikke kan sige, at naturvidenskaben er en religion. Den opfylder nemlig ikke hendes definition på en religion.

»En religion er et system af forestillinger og praksisser, som har med noget overnaturligt at gøre af et vist format. Det at tro på julemanden kommer under bagatelgrænsen. Det skal handle om livets mening og lignende store spørgsmål,« siger hun og fortsætter:

»Der skal være en nogle ideer, forhåbninger, forestillinger eller en frygt, og det skal have betydning for, hvordan udøveren af religionen lever sit liv.«

Vi tyer til nye autoriteter

Filosof og ekspert i ideologikritik Andreas Beck Holm fra Aarhus Universitet mener heller ikke, at man kan anklage videnskabsfolk for at udråbe deres felt til en religion. Hvis der er noget om snakken om, at naturvidenskaben er en ny religion, så foregår det i den brede befolkning.

»Det er det omgivende samfund, som har et behov for en autoritet at hengive sig til. Det vil sige en autoritet, som kan give mening til vores oplevelser af verden og give os en rammefortælling, og da religionerne ikke længere har samme gennemslagskraft, så ser man mod naturvidenskaben,« siger filosoffen.

Faktisk mener han, at der ikke længere er et modsætningsforhold mellem religion og videnskab, og at videnskab på den måde slet ikke er i konkurrence med religionen.

»Under reformationen blev det individuelle gudsforhold opfundet. Forholdet mellem mennesket og gud bliver altså et spørgsmål om tro. Religionen er holdt med at hævde at have svar på enhver sandhed. Det kan man for eksempel se deri, at filosofferne holder op med at lave gudsbeviser,« siger Andreas Beck Holm.

Vi må selv finde svarene

Efter at have hørt argumenterne fra en biolog, en teolog og to forskere i filosofi er der altså ikke meget, der tyder på, at forskernes naturvidenskab bliver eller kan blive ophøjet til en firkantet og regelbunden religion.

Men vi andre skal måske overveje, om vi ind imellem kommer at forsimple naturvidenskaben eller tillægge den evner til at kunne svare på de store spørgsmål i livet. Spørgsmål, som vi i bund og grund selv må finde svaret på.